Det er efterår i den lille by Crosby i Maine, og byens advokat Bob Burgess bliver viklet ind i en mordefterforskning, da han skal forsvare en ensom og isoleret mand som er anklaget for at have dræbt sin mor. Det der begynder som et professionelt ansvar udvikler sig til en fortrolig forbindelse mellem to mennesker.

Når Bob har brug for et pusterum, søger han tilflugt hos forfatteren Lucy Barton, som bor i et hus ved havet sammen med sin mand William. Sammen går Lucy og Bob ture og taler om det der gør livet både smukt og ubærligt: frygt, fortrydelser, kærlighed og de spor vi sætter i hinandens liv.

Lucy introduceres også for den ikoniske Olive Kitteridge, som bor i et seniorbofællesskab i udkanten af byen. De tilbringer eftermiddagene sammen i Olives lille lejlighed hvor de deler historier med hinanden; om mennesker de har kendt – ”uregistrerede liv”, som Olive kalder dem: liv der først bliver synlige når nogen fortæller dem.

Mens skjulte skeletter dukker op, forsøger alle at finde deres plads i en verden hvor sandhed, skyld, tilgivelse og kærligheden hele tiden forskyder sig. Relationer opstår, forandrer sig, går tabt og genopstår – men som Lucy siger til slut: “Kærlighed kommer i så mange forskellige former, men det er altid kærlighed.”

Året er 1615, og verden er gået af lave da Jorden ikke længere er universets centrum.

Når Kasper har haft aftenvagt på fabrikken tager han natbussen helt til endestationen. Hjemme venter hans kone Inger og deres to børn. Men så forelsker Kasper sig hovedkulds i Signe, en fælles veninde. Tredive år senere ser han tilbage på den tid. Kunne han have gjort noget anderledes? Tænkt anderledes? Men hvorfor skulle det ikke være muligt at rumme så meget kærlighed?

En mesterlig roman om kærlighed og svig, om forsøget på at leve sandfærdigt, om skyldfølelse, ensomhed og eksistentiel fortvivlelse, bevægende og vidunderlig pettersonsk

Kort før Abdellatif, en ældre mand fra Aleppo-regionen, dør en fredfyldt død i en hospitalsseng i Damaskus, deler han sit sidste ønske med sønnen Bulbul: at blive begravet i familiegravstedet i landsbyen Annabiya, hvor deres familie har boet i generationer. Selvom Abdellatif ikke ligefrem har været den perfekte far, og selv om Bulbul og hans søskende ikke står på god fod med hinanden, overtaler den samvittighedsfulde søn sin storebror Hussein og søsteren Fatima til at ledsage ham og liget til Annabiya, som trods alt kun ligger en to timers køretur fra Damaskus.

Der er bare et enkelt problem: Deres land er en krigszone. Barndommens landskab er forvandlet til en livsfarlig labyrint hvor konkurrerende hære kæmper en nådesløs kamp om magten. De tre søskendes beslutning om at parkere deres indbyrdes forskelligheder og opfylde deres fars sidste ønske bliver hurtigt til en kamp på liv og død. Syrien er ikke længere et sted for helte, og undervejs bliver de taget til fange, afhørt, fængslet og bombet – og det får enorme konsekvenser for dem alle tre.

Efter bruddet med sit livs store kærlighed, den italienske Clio, lejer en forfatter et værelse på det udsøgte, men forfaldne Grand Hotel Europa. Han begynder at skrive deres historie ned og ud af det vokser en smuk fortælling frem om kærlighed i masseturismens tid, om deres rejser til Malta, Palmaria og Portovenere i deres medrivende jagt på Caravaggios sidste maleri. I løbet af skriveprocessen bliver han fascineret af det gamle hotels mysterier og bliver stadig mere involveret i de gæster der bor på hotellet – markante personligheder der virker som om de stammer fra mere elegante tider. Men hotellets fremtid er truet af globaliseringen, som finder vej selv derhen hvor tiden synes at være gået i stå.

Grand Hotel Europa er hollandske Ilja Leonard Pfeiffers mesterlige roman om det gamle kontinent hvor fortiden dyrkes i en grad så der knap er plads til en fremtid, og hvor det mest realistiske fremtidsperspektiv er at udnytte fortidens kulturskatte til hvert år at tiltrække millioner af turister.

Bambi er en 61-årig transkønnet kvinde, der tidligere arbejdede som DJ, men som i dag er ekspert i menneskekroppens mindste byggesten, cellerne. Det her er hendes historie fra dengang hun delte livmoder med sin tvillingebror, og frem til i dag hvor hun er begyndt at tage kvindelige hormoner. Imens snegler hun sig op ad ventelisten til en operation der skal give hende en krop hun kan føle sig hjemme i. Ventetiden er tung, forholdet til familien er kompliceret, og af og til melder der sig en trang til at gå i havet og bare forsvinde. Men tvillingebroren Trausti har et forsigtigt og kærligt øje på hende.En tidligere skolekammerat opsøger Bambi fordi hun vil skrive en artikel om hendes liv og transformation. Men projektet griber om sig imens en invasiv mågekoloni ved Bambis lejlighed bliver stadigt mere angrebslysten.

En mor prøver at lære sin syv år gamle søn Yellow submarine på mundharmonika, men hun dør og forsvinder ind i mørket, ind i stilheden.

Tituba fra Barbados er datter af slaven Abena der blev voldtaget af en engelsk sømand ombord på et slaveskib. Hun indvies i overnaturlige kræfter af Man Yaya, der er healer og troldkvinde.

Der var engang en mand, han arbejdede så meget og så hurtigt at han for længst havde efterladt sin sjæl bag sig. Hans liv gik nu også godt uden sjælen...

Den navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.

Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistensenser som søger et sted hvor de hører hjemme.

Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversættelig og lidt eventyragtig for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning

»En ønskedrøm af en bog. Judith Hermann skriver bøger det er umuligt at glemme,bøger som befinder sig på den aller øverste hylde af europæisk samtidslitteratur.«– Aftenposten 6 stjerner

Den norske Nobelprisvinder Jon Fosse er kendt for sit lavmælte, punktumløse sprog og sin eksistentielle dybde. Det er dog en helt anden, mere rå stil, mere rock'n'roll, der møder læseren i ungdomsværket Låst guitar fra 1985, som er en fortælling om stoffer, sex, musik og desperation og nu udkommer for første gang på dansk, i Madame Nielsens oversættelse.

Liv er 20 år og bor alene i en toværelses lejlighed i byen med sin etårige søn. En tirsdag i december går hun ud med affaldet og kommer til at smække sig ude. Drengen er alene tilbage i lejligheden, og den unge mor ved ikke hvad hun skal stille op. Tanken om barnet som er overladt til sig selv kører rundt i hendes hoved mens hun vandrer forvildet rundt i byen for at finde hjælp. Glimt fra hendes fortid dukker op og blander sig med tankerne om barnet. Rå rock. Sort guitar. Ulykken i bedstemors lade. Stiv pik og lugten af tjald. Grå dyr under huden og den lille græder.

Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed dame ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Tryghed finder han kun hos sin bedstemor, som fortæller ham spændende og farverige anekdoter om sine egne forældre og på den måde befrier drengen fra hverdagenes ensomme mørke.Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store nulevende forfattere. Stjernernes knitren var romanen som for alvor gav ham en plads som en ny og vigtig stemme i islandsk litteratur med et særlig poe­tisk sprog: overfloden af fortællinger, sprogets skønhed, omsorgen for karaktererne, kombineret med den burleske humor og en overrumplende ironi. Men ingen andre af Kalmans bøger rummer en barndomsskildring som i Stjernernes knitren: empatisk, smuk, melankolsk, skarp og fuld af indsigt.

Men Eline viser sig at være en yderst handlekraftig kvinde og ikke lige til at bide skeer med!

"Alle sagde at min mor gled på de glatte klipper, slog hovedet og druknede. Jeg ved at det ikke er rigtigt, min mor gik med en sort hund ud i havet og forsvandt. Den sorte hund var djævlen og min mor og djævlen gik sammen ud i havet og så forsvandt hun. Så enkelt var det."

Tre generationer på en ø allerlængst ude i den norske skærgård.
Et vindskævt das der trodser stormene imens tidens hjul ruller og ruller.
Et mørkegrønt hav der kan trække ned eller bære dig.
En sort hund der lusker omkring når ulykken rammer.
Hvide får, rød brand, brun hud og blå enebærøjne.

Da 11-årige Lev er bundet til sin seng i ugevis, bliver klassekammeraten Kato sendt hen til ham for at hjælpe ham med skolearbejdet.

Hovedpersonen, en intellektuel nihilist, beslutter at begå selvmord fordi han føler at alt er ligegyldigt. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til et himmerige hvor “solens børn” lever i universel og harmonisk forbrødring, i en uskyld og kærlighed som omfatter hele skaberværket. Indtil jordmennesket, ligesom en pestbacille, fordærver paradiset og indfører det onde, løgnen, skinsygen, magtbegæret, krigen. Fortællingen bliver således en parabel på menneskehedens historie og på syndefaldet.

Fortælleren Jean tænker tilbage på en “sag” han havde til opgave at efterforske da han som ganske ung var ansat en kort tid hos en privatdetektiv. En ...

En rastløs kedsomhed får fortælleren til at sætte sig bag rattet i sin bil og køre afsted uden et mål. Han drejer på må og få når vejen deler sig og havner til sidst langt inde i en skov hvor han kører fast på en lille skovvej. Det begynder at sne, dagen går på hæld og han aner ikke hvor han befinder sig. Han går efter hjælp imens sneen dækker hans spor og kulden trænger ind gennem tøjet. Ud af mørket træder en hvid skikkelse. Han spørger hvem det er og får til svar: Jeg er den jeg er. Og den hvide skikkelse bliver ikke den eneste han møder i vinterskoven den aften.

Pedersen er en midaldrende digter der stikker af fra byen og den moderne tid for at lede efter et mere enkelt liv.

Eden er fortællingen om lingvisten Alba, der er opkaldt efter en person i et af Lorcas teaterstykker fordi hendes mor, en berømt skuespillerinde, var en stor beundrer af den spanske dramatikers værker. Alba køber et stykke jord hvor der intet vokser, med det formål at plante træer og omdanne en ødemark af sort sand og lava til en paradisisk have. Det er ikke kun naturen der er truet af udslettelse, men også det sære ældgamle sprog, islandsk. Bogen udforsker sprogets kraft, men stiller samtidig påtrængende spørgsmål om menneskets ansvar og hvad det vil sige at være menneske.

Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret.

En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

Fortælleren Jean mindes en lille gruppe mennesker han omgik i sin tidlige ungdom. Det starte­de med den lidt ældre kollega Georges Bellune på det musi...

August 1989. Jerntæppet er ved at falde. Dunkelblum er en søvnig lille by i Østrig, på grænsen til Ungarn. Bag den idylliske facade blomstrer årtiers tavshed, som bliver brudt da en ung kvinde forsvinder, en mystisk besøgende stiller mærkelige spørgsmål og man finder et skelet fra krigen på en mark i udkanten af byen.

Dunkelblum er en spændende og skelsættende roman om historisk skyld, om skeletter i skabet og fortielsernes ødelæggende kraft.

Ida fun­derer over hvorfor hytten de legede i er blevet så lille og mær­kelig? Og hvordan det skal gå Oskar når han begynder i skole? Og hvem der har fundet på at folk skal dø?

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring.Om rejser og kærlighedsforhold.Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København.Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab.Om penge og god og dårlig økonomi.Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det?