Hos løverne er det næsten kun hunnerne, der går på jagt.

Baby-elefanter er stadig ret klodsede efter fødslen og skal først lære at bruge deres snabler. De kan stadig ikke fodre sig selv med den, så de dier hos deres mor i det første år. I denne proces tager de mindst et kilo på om dagen. Det er meget vigtigt, at de hurtigt vokser sig store, for en løve eller krokodille, kan næsten ikke forårsage skade på sunde, voksne dyr. Hvis et rovdyr kommer faretruende tæt på, danner de voksne en rundkreds omkring de unge. De er godt beskyttede i midten.

Disse pingvinunger er ret vilde! Den ældre pingvin kan bare ikke få nok af is-rutsjebanen. Igen og igen suser den ned ad den glatte is-sliske. Og plask – så lander den i vandet. Den svømmer hurtigt tilbage til isflagen med rutsjebanen. Vent, hvad er det for en knasende lyd? Åh, den lille pingvinkylling er ved at klække ud af sit æg! Den vil også gerne have det sjovt i pingvinfamilien med det samme. Se, hvor sød den er, når den vralter akavet op ad skråningen for at komme hen til is-vippen.

Den kæmpe mammut ser måske lidt skræmmende ud med sin imponerende størrelse og lange stødtænder, men bare rolig, den er som regel fredelig.

Den forhistoriske kæmpe foretrækker at bruge sin lange snabel til at plukke blade fra træerne og nippe til kviste.

Hvis du ikke går i vejen for den, kan du blive venner med denne kæmpe fra istiden, hvis uldne, tætte pels er det perfekte forsvar mod kulden.

Fra 3 år.

Hvad er det, der rasler?

Nu en høj smaskelyd. Den søde vaskebjørn har afsløret sig selv. Den er igen på jagt og har sikkert fundet en godbid.

Den ser så sød ud, at man simpelthen ikke kan være sur på den. Når den ikke smasker med læberne, er det natlige rovdyr med den karakteristiske ansigtsmaske normalt stille om natten.

Dens grå pels er den perfekte camouflage. Om dagen gemmer den sig i sin hule i træet. Den frække grævling hviler sig der, indtil sit næste angreb.

Fra 3 år.

Ordet „kænguru“ stammer fra de australske urbeboeres sprog, de såkaldte aboriginals. Det betyder noget i retning af „jeg forstår ikke“ og var svaret på den britiske søfarer James Cooks spørgsmål, hvad det dog var for et dyr. Hvilken misforståelse! I deres bagben har pungdyrene en slags gummibånd. Det sørger for, at bagbenene farer op ved hvert spring. Jo hurtigere en kænguru hopper, desto længere bliver den „katapulteret“ fremad og desto mindre energi forbruger den. Selv om den når en hæsblæsende hastighed på 64 km/t, er der ét, den ikke kan: gå baglæns.

Uh se, en ildsalamander! Enhver, der får øje på denne særligt smukke padde i skoven eller langs vandløb, kan anse sig selv for at være heldig. For det meste foretrækker den at bevæge sig rundt om natten. Om dagen gemmer den sig gerne i et hul i jorden eller i en hule. På grund af dens bemærkelsesværdige sorte og gule mønster holder de fleste dyr sig på afstand. De ved, at det er en advarsel om, at den kan være giftig. Dette eksemplar kan dog klappes af venner uden fare.

Giraf-kalvene er sammen med de andre unger i en slags børnehave. En hungiraf fra flokken fungerer som "børnehavelærer" og ser efter kalvene, mens de andre mødre søger efter føde. Hvis rovdyr nærmer sig, slår hun straks alarm. Så står hungirafferne beskyttende foran deres babyer og sparker på angriberne. Når de er ca. fire måneder gamle, begynder de at plukke og spise de små blade fra træerne, men de dier stadig hos deres mødre, indtil de er ni måneder gamle.

Karetteskildpadden glider elegant gennem det caribiske hav. Den bruger sine forreste svømmefødder til at svømme elegant gennem bølgerne og ved, hvordan den skal udnytte strømmen. Hvis du er heldig nok til at møde denne skønhed, mens du dykker, vil du helt sikkert aldrig glemme det! Du har gode chancer for at møde dette gådefulde havdyr i nærheden af koralrev. Det er der, hvor de svampe, den elsker at spise, vokser. Med sit spidse næb plukker den fint planterne fra korallerne og nyder sit måltid.

Pandaungen kigger nysgerrigt ud af sine sorte skinnende øjne. Den strækker sit fede hoved og vrikker lidt med sine små, sorte ører. Var det noget, den hørte? Måske leder den efter sin mor, kæmpepandaen. Lige nu har hun travlt med at fouragere i bambusskoven. Der er et par skove i Kina, hvor pandaungen føler sig hjemme. Lige så godt, for den lille panda elsker allerede at spise bambusskud.

schleich-figurerne er alle nøjagtigt modellerede indtil mindste detalje, omhyggeligt håndmalede og står for leg af pædagogisk høj kvalitet. Jaguarer og leoparder med sort pels kaldes sorte pantere. Trods den mørke pels har disse rovdyr af kattefamilien stadig deres karakteristiske, prikkede mønster. Men fordi dette er lige så mørkt som pelsen, ser man det kun, når lyset falder på en bestemt måde.

Den blå giftfrø med de sorte pletter på ryggen er smuk. Selvom den er så lille, skiller den sig straks ud med sin enestående farve. På trods af sit navn er dens hud kun giftig, når den spiser myrerne i den sydamerikanske regnskov, hvor den hører til. Hvis du fodrer den med noget andet, kan du sagtens tage den smukke lille frø i hånden. Prøv det!

Rensdyr er en hjorteart, der færdes i store flokke i Nordamerikas, Nordeuropas og Nordasiens kolde egne. I naturen får de - som rensdyret fra WILD LIFE, et gevir med stænger. De er den eneste hjorteart, hvor også hinderne bærer gevir. Deres hove er også noget særligt: De er meget brede og spredes, når dyret går eller løber. Derved høres en karakteristisk knæklyd.

Hvidhalehjorte er meget sky dyr. Når de bliver skræmt, vifter de frem og tilbage med halen.

Søstjernen ligger helt stille på havbunden. Dens gule farve gør den svær at få øje på i sandet. Den perfekte camouflage mod sine fjender, som for eksempel fisk og havskildpadder.

En skildpadde svømmer forbi. Den kommer faretruende tæt på. Måske har den alligevel opdaget den. Hvad er det?

Pludselig skifter søstjernen farve og er nu faretruende rød. Skildpadden tør ikke nærme sig og foretrækker at svømme videre.

Søstjernen er en hurtigt skiftende kunstner og kan skifte farve. Godt gået!

Fra 3 år.

Med sit typiske sorte og hvide pelsmønster er kæmpepandaen en rigtig skønhed. Dens ben og skuldre er sorte, ryggen og hovedet er hvide. Dens små ører og næseparti er særligt søde, og pelsen omkring øjnene er sort. Sikke et fantastisk udseende!

Elefant-tyre er betydeligt større end elefant-køer. Da de kan blive næsten fire meter høje, er de det næststørste landdyr efter girafferne. De vejer også fem til seks tons, hvilket gør dem til det tungeste af alle landdyr. Afrikanske elefant-tyre forlader normalt deres flok, når de er omkring tolv år gamle. På dette tidspunkt er de voksne nok til at finde deres føde og forsvare sig, så de bevæger sig gennem landet med andre tyre eller som enspændere – mens de søger efter en anden flok.

Tigerens striber er lige så varierede og unikke som fingeraftryk. Selv huden under pelsen er stribet. Ved første øjekast synes det påfaldende mønster ikke at være nogen fordel. Tigeren ønsker trods alt ikke at blive opdaget af sit bytte med det samme. Når tigeren går på jagt i tusmørket, er den dog perfekt camoufleret med sine striber. Så ser det ud som højt græs, der bevæger sig i vinden, eller som flygtige skygger. I modsætning til mange andre kattedyr og store katte, er tigeren god til at svømme, og den kan lide det. Derfor er vandet ikke sikkert for mange byttedyr.

Lige efter fødslen har løveunger en sandfarvet pels med mørke, runde pletter. De er godt camoufleret i savannen. I de første fire til seks uger bliver de i en hule. Når de er omkring tre måneder gamle, er de stærke nok til at følge deres mor, uanset hvor hun går hen.

„Uh, uh, ah, ah“ - sådan gør mandrillen fra WILD LIFE hver søndag, når han danser sammen med sine abevenner. Dens hjem ligger i det centrale Afrikas tropiske regnskove, her æder den nærmest alt, hvad naturen har at byde på: Den slubrer blade, svampe, insekter og sågar frøer i sig indtil den er mæt. Og siden han er bedste ven med bavianen, deler de to gerne med hinanden. Der er én ting, som mandrillen har, som ingen anden kan: Vores mandril er verdens mest farvelagte pattedyr. Den er virkelig et særsyn, somom en flittig maler har brugt hele farvepaletten på dens ansigt. Du kan jo spørge den, hvor farverne stammer fra.

Den afrikanske løve ser majestætisk ud.

Den kan godt lide at vise sig på afstand og stå på en klippe for at skræmme sine fjender væk. Selv nu ser han årvågent ud i det fjerne. Hørte han ikke en lyd?

Han kender ingen nåde over for angribere. Han er trods alt nødt til at beskytte sin flok. Alle, der kommer for tæt på, kan forvente en hård kamp.

Det er bedst at holde sig langt væk fra den og beundre den på afstand.

Fra 3 år.

In order to become the leader of the pack, lions must win a duel. The larger their mane, the more respect they are shown by their rival. But not only does it look breath-taking – it also protects the animals from serious injuries on their heads and necks.

schleich-figurerne er alle nøjagtigt modellerede indtil mindste detalje, omhyggeligt håndmalede og står for leg af pædagogisk høj kvalitet. Hangorillaer hamrer tit med deres næver ind på brystet. Hermed vil de vise, hvem der er den stærkeste i gruppen. Det kan dog også fungere som en slags hilsen. Gorillaer går ikke på indersiden af deres hænder, men på knoerne. Derfor kalder man dem også knogængere.

Den amerikanske ulv løfter næsen i vinden og spidser opmærksomt sine spidse ører. Kunne han lugte noget?

Han kalder flokken sammen med et hyl – det er tid til at gå på jagt!

Ulven forfølger lydløst sit bytte. Han er ikke alene. Han ved, at hans flok er tæt på.

Side om side strejfer de rundt i vildmarken og omringer deres bytte. De kan endda klare sig mod de meget større bisoner. Sammen er de stærke!

Fra 3 år.

Den europæiske løvfrø vokser kun til en størrelse på tre til fire centimeter. Selvom den er så lille, er den svær at gå glip af på grund af dens lyse grønne farve. Kun maven er lysebrun til cremefarvet. En slående mørkebrun stribe løber fra dens flade, brede næseparti forbi øjet over hele siden. Det gør løvfrøen nem at genkende. Sikke en smuk fyr!