Skønlitteratur & Fiktion - side 50

Det unge afroamerikanske par Celestial og Roy mødes i løbet af studieårene, de gifter sig, begynder at stifte et hjem – og så rammer katastrofen: Roy bliver dømt skyldig i en forbrydelse, han ikke har begået, og dommen, han tildeles, kommer til at knuse den drøm og de håb, det unge par har bygget deres ægteskab op omkring.

EN AMERIKANSK TRAGEDIE er den rystende historie om et ungt afroamerikansk pars møde med den nedarvede uretfærdighed, der stadig ulmer under overfladen i et nutidigt USA.

Marts 2017: Krigen mod Islamisk Stat er gået ind i sin sidste, voldsomme fase, og

mellemøstkorrespondenten Paula Rosenstrøm sendes til den irakiske by Mosul.

Hun er splittet mellem på den ene side arbejde og idealisme, og på den anden side ansvaret for sin far, den aldrende billedhugger og familiens åndelige autoritet, hvis liv nu smuldrer på et plejehjem.

I Irak vil Paula samtidig opsøge sin lillebror Johannes, der muligvis befinder sig i et kloster uden for Mosul. For to år siden brændte Johannes alle broer og forsvandt.

I takt med at fronten nærmer sig Mosuls centrum, og hendes far trækker sig længere og længere tilbage fra livet, blottes familiens smertefulde mønstre i et spændingsfelt mellem sorg og befrielse.

Essays om et ungt liv, hvor litteraturen blev altafgørende.

I Hastetilfælde skriver forfatteren Thomas Korsgaard om, hvordan han blev læser i et hjem uden bøger. Om de fortællinger, der findes alle steder, selvom de aldrig bliver trykt på papir. Om ”professorsprog” og det modsatte. Om hvordan han som omflakkende 19-årig fandt vej til et af Danmarks store forlag. Om litterære forbilleder, om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende.

Hastetilfælde er en kærlighedserklæring til litteraturen – de muligheder for forvandling, spejling og fællesskab, der åbner sig gennem bøger. Men Hastetilfælde er også en smertefuld refleksion over, hvem der har og hvem der ikke har adgang til den. Med udgangspunkt i egne erfaringer og med varme, humor og følsomhed bringer Thomas Korsgaard spørgsmål om økonomi og klasse; spørgsmål om, hvor du bor, og hvor du kommer fra; med ind i sin hyldest til litteraturens særlige magi

ÅRET ER 1910.

På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.

I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.

Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.

Tre yngre personer, en kvinde og to mænd, bliver ansat på Fabrikken, et gigantisk, anonymt industrikompleks, der fremstiller ”produkter”.

Ida er journalist, og da den forfremmelse, hun har kæmpet benhårdt for, går til en anden, vælger hun at tage en pause fra det hele og rejse til Costa del Sol.

Om menneskers trang til selv at skabe liv, kunstigt og biologisk. Til at formgive og lade sig opløse. Til at genfortælle verden fra begyndelsen.

Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed.

I sommeren 1942, midt under 2. verdenskrig, ankommer den unge kvinde Anne Calloway til stillehavsøen Bora-Bora, hvor hun er udstationeret som militærsygeplejerske.

En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege ...

Da hun bliver inviteret tilbage til kostskolen som gæsteunderviser, bliver hun konfronteret med alt det, hun har forsøgt at lægge bag sig.

Jørgen bliver hurtigt venner med den nytilflyttede jævnaldrende Carl, men det skal senere vise sig at blive et skæbnesvangert venskab.

Nogle tilfældige møder i Paris hvirvler en dansk FN diplomat ind i en desperat jagt på sandheden om hans datter Joannas død ved en fredsaktion i Mellemøsten nogle år tidligere.

Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller.

Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Han er charmerende, og på deres dates er kemien imellem dem god. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig. Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed, og det kan ikke gå hurtigt nok for hende med at få forholdet cementeret.

Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker. For når døren til herskabslejligheden i Holbergsgade lukkes, og de to er alene, begynder de at vise nye sider af sig selv.

Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.

Marokko 1928

Marie-Madeleine Méric er ikke den slags kvinde, der står tavs ved sin mands side. Hun har mange talenter og ry for at være lidt af en vovehals, så da hun – nygift og atten år gammel – rejser til Marokko, er det ikke for at spille rollen som husmor. Hun bliver involveret i det efterretningsarbejde, hendes mand udfører for den franske regering, og det står hurtigt klart, at hun har talent for det farlige arbejde.

Paris 1936

Europa er på randen af krig, og Marie-Madeleines ægteskab ligger i ruiner, da et tilfældigt møde med en gådefuld efterretningsofficer vender op og ned på hendes liv. Officeren med kodenavnet Navarre rekrutterer hende til at hjælpe med at opbygge en modstandsgruppe, og sammen skaber de Alliance-netværket. Men risikoen for at blive taget til fange, eller ligefrem dræbt, er hele tiden overhængende, og da Navarre bliver fængslet, må Marie-Madeleine for alvor træde i karakter.

En drøm kan begynde med en pensel og en pose pomfritter …

Nell McNamara lever et helt almindeligt liv med kæreste og barn, og så arbejder hun på restaurant Flyvefisken, hvor hun serverer fish and chips.

Desværre går forretningen ikke længere, som den har gjort, så Nell tilbyder at give restauranten en makeover, som skal lokke flere kunder til. Pludselig mærker Nell en inspiration boble indeni, og drømmen om at skabe sit eget tager form. Med støtte fra sine veninder og kolleger begynder Nell på et kunstkursus, så hun forhåbentlig snart kan vinke farvel til Flyvefisken.

Men rejsen bliver hårdere end forventet. Nu skal hun både balancere en krævende hverdag med deltidsjob, familieliv og manglende søvn. Samtidig tror hendes kursusleder ikke rigtig tror på hendes talent. Skal hun give op eller springe ud i det ukendte og dermed satse alt på en farverig fremtid?

Sommerdagdrømme er en hjertevarm og charmerende roman om at turde tro på sig selv, om venskab, familie og de pennestrøg, der giver livet en helt særlig magi.

På et skriveophold i Warszawa rejser fortælleren gennem et univers af hvide ting, som samtidig bliver en rejse gennem sorgen over en tabt søster. Byens og naturens hvidhed – sneen, saltet, månen, en hvid fugl – åbner døren til en privat sorg, der forbindes med hvide svøb, klæder og modermælk. Listen over hvide ting bliver en central del af sorg- og mindearbejdet i denne lille poetiske perle om tomrummet efter en ukendt søster.

Han har forudsætningerne for et på papiret godt liv. Han er privilegeret. Han er duelig. Han er ung. Han får dækket alle sine materialistiske behov. Han har endda venner og familie. Alligevel sidder han derhjemme en fredag sommeraften og overvejer at tage sit eget liv. I forlængelse af personlige tanker om ensomhed, selvhad, skuffelser, sorg og weltschmerz reflekterer han også over flere af selvmordets tabuer. Hvad driver folk til at gøre det? Hvilke overvejelser ligger der bag rent logistisk? Og giver det i virkeligheden lige så meget mening at vælge døden, som det gør at vælge livet? Midt i tankemyldret prøver han sideløbende at finde svar på endnu ubearbejdede spørgsmål omkring sin mor, der tog sit eget liv 25 år forinden.

Uddrag af bogen
Det betyder intet
Hvordan det ser ud udefra
Vi ved aldrig hvordan hinanden har det
Hvad vi tænker
At vi lider
-
Jeg har mine årsager
Hvad var hendes?

For mors skyld er en roman, der er inspireret af forfatterens eget liv. Beate har nogle traumatiske oplevelser i familien som 17-årig med svigt fra forældrene, og hun føler sig presset til at fortie sandheden. Derved bliver hun bæreren af skyld og skam i familien, så den kan se pæn ud på overfladen. Romanen beskriver Beates udfordringer fra en usikker ung til en moden kvinde. Hun må gennem flere kriser i sit liv: udstødelse af familien, kærestesorg og bruddet med søsteren. Mødet med nogle betydningsfulde mennesker er med til at forandre hendes liv.

Uddrag af bogen
Hun kunne høre morfars gamle pendulur på væggen slå. Så knælede hun ved siden af stolen, lagde hænderne på det grønne skindarmlæn og sagde: – Det var jo bare noget, jeg fandt på, mor. Morens ansigt var forstenet i et par minutter. Beate turde ikke røre sig. Så begyndte der at komme liv i morens ansigt, blegheden forsvandt, og den rødlige farve kom frem i kinderne, huden begyndte at stramme til, dybe panderynker og sammenknebne øjne.
– Hvor kunne du? Hun skubbede Beates hænder væk fra stolen og rejste sig. – Hvordan kunne du finde på det?
Beate lå stadig på knæ, på det hårde beigenistrede gulvtæppe. – I var jo efter mig begge to, jeg kunne ikke holde til det.
– Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg skulle få så modbydelig en datter. Hun gik ud af stuen og ind i soveværelset, hvor hun lukkede døren. Næste dag havde Søren overfaldet Beate.

Familiefaren Tanders penis falder af midt under et brusebad. Den lander på badeværelsesfliserne med et ildevarslende klask og vender op og ned på alting. Det er mildest talt ubelejligt, og i en tilstand af panik gemmer han den i en tupperwarebøtte
i fryseren.

Norges bedste læger sættes på sagen, men ingen kan finde en løsning på problemet. Samtidig frygter Tander, at han ikke kan beholde sit job som journalist på bilmagasinet Motor – og hvad værre er: Hvad vil hans kone sige, når hun opdager det?

Farvel organ er en roman om tab, tilknytning og frihed, der undersøger, hvordan verden ser ud, når der ikke længere står en penis i vejen.

Nyt serieoplag.

Roms porte er første del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus' andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som ti-årige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius' far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius' allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedet.

I foråret 2024 blev Iben Mondrup alvorligt syg. Noget tydede på, hun måske havde en hjernesvulst, symptomerne pegede i den retning. Med de lange ventetider på hospitalet havde hun rigelig tid til at tænke over livet og døden. Det eneste hun ønskede sig, var at få lov at skrive en bog mere.

Hvordan kan vi er en roman om et liv. Fra 1978 og den første vågne begyndelse i en pigekrop, til den voksne, modne person i dag i 2025. År for år fortæller Iben Mondrup om at være et barn opvokset i en dansk familie i Grønland. Som ung er hun drevet af en kronisk rodløshed og rejser ud på egen hånd på jagt efter det sted, hvor hun kan være sig selv. Hun får et band, går på kunstakademiet, hun får børn og hører sammen med nogen og bliver skilt igen og igen. Undervejs opdager hun skriften og bliver forfatter, hun får et forfatterskab, som blandt andet kredser om at søge efter et hjem og finde det hjem på et sted, i en handling eller hos et andet menneske.

Hvad sker der med os, når kærligheden forsvinder? Når hjertet, som engang var fyldt af nærhed og varme, står tilbage med tomhed, længsel og en stilhed, der ikke længere kan forklares væk. Dette essay tager udgangspunkt i tiden efter kærligheden – ikke som et enkelt tab, men som en tilstand, hvor sorg, refleksion og selvopdagelse flettes sammen. Med både personlig erfaring og filosofisk eftertanke undersøger bogen, hvordan fraværet af kærlighed forandrer vores forhold til os selv, til andre og til verden omkring os. Essayet bevæger sig gennem temaer som ensomhedens normalisering, ansvar uden modtager, kroppens sårbarhed i krise, digitaliseringens afstand og håbets skrøbelige rationalitet. Det spørger, hvad der sker med menneskelig identitet, når relationer brydes, når fællesskaber opløses, og når nærvær gradvist erstattes af funktion, tempo og systemer. Samtidig insisterer bogen på, at tab ikke kun er afslutning, men også erkendelse. At mennesket kan finde mening, ikke ved at overvinde sorgen, men ved at blive i den længe nok til at forstå, hvad den afslører om behovet for forbindelse, intimitet og ansvar. Dette er ikke en bog med løsninger eller trøstende svar. Det er et essay, der undersøger, hvordan vi kan fortsætte med at være mennesker i en verden, hvor kærlighed, nærvær og håb ikke længere kan tages for givet – men stadig kan vælges, igen og igen, uden garanti. Hvis bogen har haft en pointe, er det denne: at det, der ikke længere gives plads til, ikke forsvinder. Det vender tilbage som uro, træthed, afstand eller stilhed. Kærlighedens fravær mærkes, også når det forklares væk. Derfor slutter bogen ikke med en opfordring, men med et ansvar. Ikke et ansvar, der kan fordeles eller kontrolleres, men et ansvar, der må bæres uden garanti. Hvordan dette ansvar ser ud, kan ingen bog bestemme. Nogle vil lægge bogen fra sig med genkendelse. Andre med modstand. Begge dele er passende reaktioner. Bogen har ikke haft til hensigt at skabe enighed, men at fastholde alvor. Det er muligt at leve uden at tage denne alvor på sig. Verden er indrettet sådan. Men det er også muligt at leve anderledes, ikke gennem store forandringer, men gennem små forskydninger i nærvær, tempo og ansvar. Der loves ikke håb i traditionel forstand. Der loves heller ikke forløsning. Der peges blot på, at noget stadig er muligt, så længe mennesker ikke helt har vænnet sig til fraværet. Hvis bogen har haft en funktion, er det at minde om, at det stadig betyder noget, hvordan vi taler, hvordan vi bliver, og hvordan vi bærer hinanden – også når intet kan gøres helt godt igen.

Dan er lige fyldt femten, da han får at vide, at hans forældre skal skilles. Han er dog mere interesseret i rummet nede i kælderen. Det aflåste rum, hvor nøglen er blevet
væk. Hvad er der derinde? Og hvorfor bliver hans forældre ved med at lyve om det?
Da Dans far flytter ud og starter en ny familie, forsøger Dan at holde tilværelsen ud, men må konstant høre på sin mors uendelige tirader om faderens svigt og uduelighed. En dag bliver det hele for meget for Dan, og en utilgivelig handling sætter gang i en række mørke familiehemmeligheder, der kommer for en dag, da Dans halvsøster Hannah en årrække senere opsøger sit ophav.