Skønlitteratur & Fiktion - side 30

Lise har skabt det liv, hun altid har drømt om: en succesfuld advokatkarriere, et smukt hus, en kærlig mand og to dejlige børn. Men en dag falder hendes tilværelse fra hinanden, og hun står pludselig uden retning og hjem.

For at finde fodfæste flytter Lise med børnene ud i en tilgroet kolonihave – langt væk fra det liv, hun kender. Omgivet af vildtvoksende bregner, kirsebærtræer og mælkebøtter forsøger hun at samle sig selv igen, samtidig med at hun sætter skik på både hus og have. En dag møder hun den dragende, unge Axel i skoven. Han har heste på sit husmandssted og overtaler Lise til at se sin frygt for de store dyr i øjnene. Med Axel ved sin side får Lise en ny fornemmelse af frihed. Hvad sker der, hvis hun for en gangs skyld slipper kontrollen?

Betsy er en frygtløs og fantasifuld ung dame, som bor på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Pludselig ankommer Napoleon til øen, landsforvist efter sit enorme nederlag ved Waterloo. Betsy er nysgerrig og inviterer Napoleon på te i sine forældres smukke gård på klipperne. Da hendes mor kikker ud ad vinduet og ser sin 14-årige datter komme op ad alléen med Napoleon ved sin side, går den vanvittige historie i gang …
Bogen beskriver to måneders intenst nærvær i en boble af barnlig leg og dødbringende drama. Tiden er 1815, hvor man er giftefærdig, når man er 14. Men Betsy er klog og nyder hvert sekund i selskab med den eventyrlige og dødsensfarlige mand. Napoleon sprudler. Pludselig får han lov til at drømme, lege, le og leve – indtil det hele med ét slag er forbi for altid.

Uddrag af bogen
”Nappy, Nappy, kom her …” Hun gjorde stemmen sukkersød og rakte sine hænder ud gennem gitteret mod ham. ”Må jeg også få lov at ride sammen med dig en dag på en lang tur i bjergene? Du på ”Hope” og jeg på ”Victory”. Vi kunne ride op til Det Hjerteformede Vandfald, og jeg kunne vise dig stenbadekarret og den fantastiske udsigt. Vi kunne have en picnic sammen, bare du og jeg …”
”Bare du og jeg …,” gentog Napoleon og tog hendes hænder.
”Jeg elsker dig!” fløj det lige pludselig ud af munden på hende – hun holdt vejret et sekund af bare overraskelse.
”Jeg elsker også dig!”

En romantisk, erotisk og intens kærlighedsroman, hvor hovedpersonen Jens bliver begæret af mange skønne, kloge kvinder, som han møder gennem livet. I Sydslesvig mister Jens sin første elskede kone, Bodil, der dør i barselsseng, hvorefter han tænksomt fortsætter sin færd op til Ribe i det gamle Danmark. Romanen handler også om fattigdom og ikke mindst handel, der fører til stor rigdom sammen med Jens’ anden kone gennem 49 år, Karen; om deres fælles ansvarlighed for de svage i samfundet, der må lide i fattigdom efter den tabte krig fra 1864 og frem til genforeningen i 1920. Om hvad der sker i Jens’ danske familie gennem 80 år i tre generationer. Jens’ livsdrøm er at gøre som sin livshelt Robin Hood: at tage fra de fine rige eller dem, der tror, de sidder på magten; ikke mindst fra prøjserne, der har taget en tredjedel af den gode danske jord med tvang efter krigen. Derved kan Jens beskytte de danskere, der har det svært.

Uddrag af bogen
Hesten kommer på stald og får lidt hø og også lidt af det korn, han har med. Da de kommer ind i huset, tager de begge deres frakker af, og først nu ser han, hvor smuk hun er. Langt mørkt hår, som Bodil havde, og også pæne faste bryster, og så er hun nem at snakke med. Hun fortæller, at hun hedder Kirsten og er dansksindet.
”Det vil jeg altid være, og så har jeg min simple barnetro på Gud, men jeg er ikke missionsk, som mange ellers er her ved havet,” siger hun. De spiser sammen, selvom det er spartansk, og varmen fra kakkelovnen giver dem hygge og fortrolighed. Da det bliver sengetid, spørger Jens, hvor han kan sove. Kirsten ser dybt i hans smukke blå øjne og siger: ”Der er kun min seng i huset, men du kan også sove ude i laden ved din smukke unge hest.”
"Jeg er helt uafhængig, hvad du som enkekvinde også er efter vores fortrolige snak i aften. Jeg går ud og ser til hesten, også for at tage sadlen og min oppakning med ind i bryggerset.” Så siger Kirsten lidt drilsk: ”Så du vil ikke sove ude ved hesten? Det er jeg glad for, for jeg vil gerne sove sammen med dig.”

Julen er hjerternes fest. Og glædens og forventningens. Men julen er også den tid, hvor minderne dukker op. De gode, de triste og alle de andre. Julen er nemlig for mange af os det tidspunkt på året, hvor vi gør status over vores liv. Bogen her er tænkt som et forsøg på at genoplive den gamle skik med julens historier i bogform, som dengang før TV-tiden. Prøve at fange den ganske særlige stemning, der er ved denne vores store højtid, nu hvor lyset vender tilbage. Her er både den korte, muntre historie til højtlæsning, inden julefrokosten for alvor går i gang, og den længere, lidt mere underfundige fortælling til de stunder, hvor man i ro og mag trænger til at fordøje alle julens lækkerier og selskabelighed. – Ja, og til tiden efter jul, hvis man stadig er i sukkerchok og har lyst til at få julen lidt på afstand.
Glædelig jul – endnu en gang.

Uddrag af bogen
Nu kommer så sønnen hjem til jul. Han er fyldt 30 år, og har stadig ikke nogen eksamen, men det er ikke det værste. Nicolai kommer hjem og han kommer ikke alene. Han har sin kæreste med. Else ved ikke andet om denne kæreste, end at det er en tidligere studiekammerat, men det er også tilstrækkeligt. Han hedder Alfred. Hvad vil naboerne ikke sige?

Havfruerne – en sømands bekendelser er en erotisk fortælling om kærlighedens veje og vildveje. Det siges, at sømanden har en kæreste i hver en havn. Det gælder for fortællingens hovedperson. Allerede i barndommen møder han fantasiens havfruer. På sine rejser over havene får han kærester, men finder ikke kærligheden, selvom han søger både tantrisk og spirituelt. Rejsernes havfruer tvinger ham til at revidere sin selvopfattelse og se sig selv som et menneske, der må sprede kærligheden. Polyamori. I Japan møder han zenbuddhismen, og en japansk geisha bliver hans private kurtisane, men hun er lunefuld, overtager væsentlige dele af hans fortælling og drejer dens pointe.

Uddrag af bogen
I løbet af det første døgn i Bangkok gjorde jeg den erfaring, at stort set alle uanset rang ombord, og inklusive overstyrmand og maskinmestre, havde kærester i land eller måske opsøgte en. Under måltiderne blev der snakket åbent om Mosquito Bar, Venus Room og Mariners Club i gaderne langs kajen. Næste dag var jeg igen hos Gnisten og fik udbetalt en pæn sum i de lokale baht. Om aftenen gik jeg på Venus Bar sammen med Morten. Han havde allerede en aftale med en lille smuk, sorthåret pige, som kunne nogle få danske ord. Der blev danset på livet løs i baren, og smukke piger var der ikke mangel på. Jeg husker ikke, hvor mange jeg dansede med den aften. De var alle sammen små af vækst, slanke og med ravnsort hår.

Rosen blandt torne er en westernroman, der handler om en flok venner, der lever det vilde liv. Den er skæg og foregår som et ridt gennem USA. Indimellem handler den om kærlighed til hinanden trods forskellighed. Bogen giver et indblik i fantasiens tunneller. En snusfornuftig og karikeret oplevelse at læse. Det er lyrisk prosa, der er egnet til alle. En rejse i sproglige finurligheder og levende metaforer og sproglige eksperimenter. Skrevet og vendt i forårets vinterblade og sommerhed erotik. En knaldroman, der er med der, hvor det batter.

Uddrag af bogen
Solløfter spirer tiden under trøjen på en fri mand. Der er fest – der er altid fest et eller andet sted. Det vilde vesten har sine hemmeligheder. Der er dem, man kan stole på, og dem, man rigtigt kan stole på. Man kan ikke stole på dem, der ikke drikker whisky. Halsen tørster som hesten, der er hvid med orange pletter. Slubren blander sig med lyden fra pianomanden, der klemter den med In the Yard. Funky drejer hovedet og bruger dur og mol i en skøn forening. Han ser frem hen over glas, der fyldes og deles ud af Louise de Lala. Hun bærer dem rundt på en bakke, der skinner som to spejle over for hinanden. En myg lander på bakken og bliver straks usikker i luften og sværmer rundt i sin rus. De svingende hasper knirker og klapper, idet Miel træder ind i salonen.

I andet bind i trilogien, Om høsten, følger vi Maria, der nu har opbygget sit hjem i Han Herred med mand og børn. Det var netop dette, hun stræbte efter i ”sin vår”. Så nu er alt vel godt, eller? Hendes mand udvider en allerede blomstrende skræddervirksomhed, og hun ordner hans regnskaber og strygetøjet i skrædderiet. Men hun drømmer om at få sit eget arbejde, hvilket dog er næsten umuligt for en kvinde i 1920’erne.
Gennem breve til veninder deler hun sine inderste tanker om ligestillingen, som Thit Jensens foredrag har åbnet hendes øjne for. Og om en brændende lidenskab, der ikke altid kan finde næring inden for husets mure.
Men Maria er en fighter, der altid vil forfølge sine mål og løse de daglige udfordringer. Sin inspiration henter hun ved at færdes i den nordjyske smukke natur og ved at finde meningen med livet i sine børns lyse smil.

Uddrag af bogen
Det er så modsætningsfyldt, thi du skal vide, at jeg var så lykkelig sammen med Knud, hvilket jeg stadig er, dette må der ikke herske tvivl om. Det er, som om jeg bliver hvirvlet omkuld, som i et kraftigt stormvejr. En kraft, der er stærkere, end vi mennesker kan overvinde. Måske en slags urkraft? Jeg må sande, at du havde ret, da vi i hemmelighed talte om det forleden, at det er lidenskaben, der åbenbarer sig for mig i en ny skikkelse. Jeg vil ikke tage ordet kærlighed i min mund, thi min kærlighed bor inderst i mit hjertekammer, et lident kammer, som jeg deler med Knud. Undskyld, hvis jeg udtrykker mig uklart, men det skyldes, at jeg er både fortvivlet, forvirret, men også lykkelig. Nu skal du bare høre.

En vigtig brik er en fortsættelse af romanen Inderst inde og yderst ude. Selv om Vibeke og Robert endelig, efter Roberts mange depressioner, har fundet rytmen i deres ægteskab, begynder deres forhold alligevel langsomt at smuldre og gå i hårdknude igen. Det betyder derfor, at Vibeke atter beslutter sig for at overveje sit forhold til Robert, men hver gang hun forsøger at få ham i tale, dukker der hele tiden nye forhindringer op, så hun føler sig fuldstændig ude af stand til at handle. Heldigvis kommer fortiden hende til hjælp, men da det viser sig, at hun nu får endnu flere problemer at slås med, er hun efter mange tunge overvejelser parat til at opgive det hele! Men så tager hendes liv lige pludselig en uventet drejning, som får alle puslespilsbrikker til at falde på plads. Dog er der én brik, hun helt har overset! Nemlig den sidste og den vigtigste af dem alle!

Uddrag af bogen
Jeg var netop blevet færdig med den ekstra aftenvagt, jeg var blevet indkaldt til, og havde lige sat mig ind i bilen for at køre hjem, da jeg gennem bilruden pludselig fik øje på en skikkelse, der kom gående imod mig. Det var en mand, kunne jeg se, og et øjeblik blev jeg panikslagen, for det kunne kun være en af de psykisk syge patienter, der var stukket af fra den psykiatriske afdeling, der lå lige over for parkeringspladsen. Heldigvis drejede vedkommende af, lige før han nåede mig, og gik hen til sin bil. Men idet han åbnede bildøren, tændte lyset inde i bilen, og det syn, der mødte mig, fik mig til at ryste over hele kroppen.

9788776305185

Den succesrige forfatter Eve vågner op i en hospitalsseng uden nogen erindring om, hvordan hun er havnet der. Hendes mand, der ikke viger fra hendes side, fortæller, at lægerne har fjernet en ondartet tumor fra hendes hjerne.

Samtidig med at Eve lærer at gå, tale og skrive på ny – og samtidig med at hun ser sin diagnose i øjnene – begynder hun at fokusere på de vigtigste ting i sit liv: gåture hånd i hånd med hendes mand, brætspilaftner med familien og altid at købe kjolen, man er faldet pladask for.

Samuel Schumann er sammen med sin lille dreng blevet deporteret til en lejr. Han er ungarsk jøde og læge, og ved ankomsten bliver han pillet ud af rækken af fanger, skilt fra drengen og fragtet til Kirurgisk Blok. Her venter Doktoren, som påstår at være Schumanns gamle elev. Nu skal de udrette store ting sammen. Doktoren vil have formlerne fra de dyreforsøg, Schumann forestod inden krigen – frygtelige forsøg, der løb løbsk og måtte lukkes. Han vil også have ham til at videreudvikle forsøgene og stiller et uendeligt materiale til rådighed: fangerne i lejren.

Det er vanvid, og Schumann vil ikke have noget med det at gøre. Men Doktoren har ikke kun studeret under Schumann, han har også studeret ham, og nu trækker han ham ind i et uhyggeligt spil, som skal få Schumann til at acceptere Doktorens vilje som sin egen.

Da Daisys mor bliver syg, flytter Daisy med sine tvillingesønner hjem til Half Moon Farm, deres gamle slægtsgård.

Men et nyt liv på landet i Kent er ikke nødvendigvis så idyllisk, som det måske ser ud. Daisys forhold til sin mor er kompliceret, og den faldefærdige gård er ikke det eneste, der skal genopbygges. Heldigvis finder Daisy lidt adspredelse i iværksætteren Drew og den adelige arving til det nærliggende slot, Kit.

Daisy skal lære at jonglere sin nye hverdag, sønnernes velbefindende og den skræmmende opgave at renovere gården. Samtidig lurer der hemmeligheder i hendes families fortid, som truer med at bringe alting i yderligere uorden ...

Sigyn og Manuel møder hinanden som helt unge. Hun er fra Island, han fra Spanien. De forelsker sig hovedkulds og beslutter sig hurtigt for at gifte sig. Men da Manuel sover over sig og ikke dukker op, mister de kontakten. Var der tale om, at Manuel ikke var interesseret, eller var Sigyn for utålmodig og ventede ikke længe nok? Vil skæbnen føre dem sammen igen – og vil kærligheden efter et halvt liv væk fra hinanden i så fald være den samme?

Jeg giver dig bjerge er en sørgmunter kærlighedshistorie om to enspændere, der møder hinanden igen efter et halvt liv væk fra hinanden, bitre over et mislykket kærlighedsliv og på et tidspunkt, hvor de begge helst vil være i fred.

Den unge huslærer, Aleksej Ivanovitj, ankommer til kurbyen Roulettenburg i selskab med en russisk general og hans lunefulde, men smukke steddatter, Polina, som Aleksej har tabt sit hjerte til. Men i stedet for at sænke sig i de varme kilder, spiller de de sidste rester af deres formue op i spillesalen og venter utålmodigt på nyt om generalens velhavende tante, som ligger for døden. I et forsøg på at vinde Polinas hjerte og redde hende fra økonomisk elendighed, bukker Aleksej under for fristelserne ved roulettebordet, og må vælge, hvori hans egentlige lidenskab består.

I den olympiske sommer i Paris undersøger Jytte Lund Larsen kulturmøder og stemninger op til og omkring OL. Mange parisere forlader byen, mens olympiske gæster fra hele verden kommer til byernes by. Forfatteren har flere gange om året besøgt Paris, fulgt gadebilledet, observeret forandringer og forberedelser til begivenheden. Igen er det muligt at svømme i Seinen efter indsats med at rense floden. Metrostationer, gader og pladser næsten dufter af renhed. Sikkerheden omkring OL er høj. Olympisk sommer i Paris er også en fortælling om ’skæbner’ i Paris. Place de la République er forfatterens faste holdepunkt for at vejre stemninger om afviklingen af OL, som nogle parisere både frygter og er nysgerrige efter at opleve. Forfatteren krydrer essayet med egne oplevelser fra at bo i Paris og at have et netværk der.

Uddrag af bogen
Dagen er kommet. Ved ceremonien åbner vejrguderne for sluserne i Paris med en noget anderledes åbning. Deltagerne i OL plejer at gå ind med deres flag. I Paris sejler de 206 nationer i egen båd seks kilometer på Seinen, inden de ankommer til Trocadéo ved Tour de Eiffel, hvor de går i land. OL åbner med kunstneriske indslag fra den franske og den olympiske historie. Den kreative direktør for OL Thierry Robout har sat rammen for indvielsesceremonien, hvor store stjerner som Celine Dion, Aya Nahamura, Yseult og Lady Gaga er blandt stjernerne. Man anslår, at op til to milliarder vil se med på deres skærme, når man tænder den olympiske ild. Den italiensk-amerikanske Lady Gaga synger som en hyldest til kabaretens oprindelse Mon Truc en Plumes af Zizi Jeanmaire. Aya Nahamura fra Mali er en sing- og songwriter. Hun optrådte ved Ponts des Arts med to hits, Djada og Pookie, og to franske hits. Ceremonien blev lukket af canadiske Céline Dion, der ved Eiffeltårnet sang Hymne à l’amour af Edith Piaf.

Hvad gør os til dem, vi er? Og tør vi bryde ud af de rammer, vi har sat for hinanden – og os selv?
I Mirakelmageren møder vi en verden, der både rører hjertet og sætter tankerne i gang. Med intense følelser som skyld, skam, sorg og håb udforsker romanen de usynlige barrierer, der skiller os som mennesker – og de forbindelser, der alligevel binder os sammen.
Med en unik blanding af humor, varme og alvor kaster Mirakelmageren lys på alt fra skjult mobning til menneskets søgen efter magt og mening. Mirakelmageren rummer en skarp diskussion af social ulighed, minoritetsgrupper og konsekvenserne af vores handlinger, der fastholder det danske samfund i en “dem og os”-kultur. Hvordan påvirker vi hinanden? Er spiren til det onde i os? Opretholder vi vanetænkningen om, hvad der er rigtigt og forkert samt godt og ondt? Og tør vi bryde fri for at finde vores autentiske selv?

Uddrag af bogen
”Gud skabte koen og mennesket, mennesket skabte kunstig intelligens.”

”Amanda, himlen er der, hvor der er plads til alle. Helvede er der, hvor man har mistet sig selv i jagten på en tilstedeværelse, der ved målet viste sig at være en illusion. Der, hvor man ikke længere evner at mærke, hvad man har lyst til. Vi er nok alle et sted midt imellem.”

”Samfundsforførelse i form af illusioner.”

Kan du se hykleriet og det dobbeltmoralske? Hvordan tingende er nuancerede … også i forhold til at have liv på samvittigheden? Mange mennesker i samfundet lever på en løgn, de har fået fortalt om, hvordan samfundet er dybest nede. Og de sætter ikke spørgsmålstegn ved denne fortælling … Måske fordi sandheden visse steder vil gøre dem utrygge.”

Rumleriller og andre rystende historier indeholder otte noveller og fire digte om det at være på vej. Her er der spøgelsescyklister på Storebæltsbroen, en brændende blodbøg, en tur op ad Cerro de la Muerte (Dødens bjerg) og et besøg i de svenske skove for at finde friske svampe. Det rasler og rumler altid på livets snoede landevej. Det gør det også i disse bevægende fortællinger.

Uddrag af bogen
Den røde sportsvogn kørte igen langsomt.
En modkørende bil passerede dem i et lyshav og Atlas kunne irriteret konstatere at de unge lapsedrenge piskede en stemning op. Chaufføren lod sportsvognen speede op, for så sekundet efter at bremse blødt ned igen.
Han havde ikke noget valg.
Med foden på speederen trak han igen ud i overhalingsbanen. Denne gang nåede han næsten forbi, før den røde sportsvogn gassede op igen og kørte op på siden af dem.
Atlas forsøgte at gøre tegn til dem om at Silke var fødende, ved at pege ned på hendes tykke mave, men i stedet havde den ene unge mand, på bagsædet af den røde sportsvogn syntes, at de skulle nyde synet af et par blege danske balder, der blev smækket op i omkredsen af et nedrullet bagsædevindue.

På en forårsdag i København forbindes en række skæbner.

Fodboldspilleren Akeem er skadet, flygtningen Lida får afslag på asyl. Klimaaktivisten Thomas blokerer trafikken, og mønstereleven Nadia er vred på sig selv.

Maleren fra Montmartre er en fortælling inspireret af maleren Charles Adolphe Bischoff, der i 1889 rejser til Montmartre i Paris for at hellige sig kunsten. Det er en fortælling om kunstens pris, ensomhed og den store kærlighed til kunsten. Malerens mæcener, der er blandt de mest toneangivende kunstnere og kunstskribenter i Paris i begyndelsen af det 20. århundrede, får en afgørende betydning for hans kunstneriske karriere.
Vi er i Montmartre, hvor en kunstnerkoloni har bosat sig for at bo billigt. Charles Adolphe Bischoff maler en kort overgang på Le Bateau-Lavoir, som var et mødested for en gruppe fremragende kunstnere. Her møder han tidens kunsthandlere, teaterfolk og malere.
Bogen bygger på noter, breve og anmeldelser.

Uddrag af bogen
Han sætter sig på sin lille malerskammel ved de snoede grusveje La Rue Norvins eller La Rue Cortot og indfanger i akvareller og oliemalerier lyset fra de faldefærdige huse, de hviskende træer og det tørre græs. Han fortsætter hen mod Saint-Vincent kurvede grusvej, hilser på de hårdtarbejdende vaskekoner, inden han igen sætter sig på sin skammel for at skrive sine tanker ned:
”Jeg må nu erkende, at Montmartre er stedet for kunstnere, aristokrater og samfundets bund. Der er meget her på stedet, som ikke har ændret sig siden middelalderen, men området er fyldt af poesi. Vi kunstnere er dem, som kan skildre det usynlige i det synlige. Vi leger med melankolien, der er på stedet og blander den med skønhed. Vi afslører tristheden hos kvinderne, som er berøvet deres tilsyneladende frigørelse. Ud fra et dette temmelig vulgære miljø forædler vi ulykken til en bevægende og malerisk verden.”
”Det er kunstneren, som ser skønheden i elendigheden,” tænker han og lukker bogen i.

»Noget af det første, Heilmann betroede mig denne nat, var, at han ikke var god til at få tæsk.«

Sådan indledes Jens-Martin Eriksens roman, hvor handlingen er henlagt til en dansk kostskole i slutningen af 1960’erne. Her forsøger to lidt fortabte drenge at navigere i livet og forstå, hvor de vil hen. De dramatiske kulturelle skred i denne periode mærkes som truende påmindelser om noget stort og syndigt ude i verden på denne kristne skole, som besvarer tidsånden med sin egen belejringsmentalitet.

Det er en tid, der er præget af religiøse profeter og politiske profetier, men også en afgrundsdyb frygt for det store uvisse ude i fremtiden for de to drenge. Og på et tidspunkt, en tidlig morgen i den elektriske stilhed, må de gøre op med sig selv, hvad det kræver at leve i sandhed.

Toms teenagedatter er død. Hans liv er gået i stå bag nedrullede gardiner, og efter flere hjernerystelser forlader han kun hjemmet iført mørke solbriller og cykelhjelm.

En vinteraften er Tom ved at skvatte over en lille, sovende pige i trappeopgangen. Hans nye nabo, Bella, begynder konstant at rende ham på dørene, og han fantaserer om at indlede et forhold til Dea, der vil male et portræt af ham.

Fnok følger Tom gennem nogle tumultariske vinter­dage, hvor beruselse, sang og syner bryder mørket i glimt, imens hans døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen, når hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro.

Fnok ['fn^g] sb. fælleskøn (-ken); – lille dusk af tynde hår, der sidder på frøet hos planter med vindspredning, fx mælkebøtter og tidsler. Oprindelse: beslægtet med fnug.

Efter en udstået isolationsfængsling vender Julie Røpke tilbage som dronning i Omega Max, hvor intet er som før. Fængslet er inficeret med skimmelsvamp, og de indsatte skal dele celler. Det medfører et fangeoprør, ledt an af narkohandleren Marco. Han søger hævn efter sin kærestes død og har kun Julie Røpke i sigtekornet.

Julie er bekendt med truslen og kæmper en ensom kamp for at holde sig i live. Hendes problemer vokser, da hun skal dele celle med indsat, som bliver overflyttet fra mandeafdelingen. Under et besøg af sin ulykkelige lillesøster kammer Julies frustrationer over, og søstrenes forhold lider et knæk.

Kriminalreporter Katrine Wulff har bidt sig fast i historien om Julie Røpke og den interne uro bag tremmerne. Wulff indløser en tjeneste hos fængselsdirektøren, som gør hende i stand til at afsløre de katastrofale tilstande i Omega Max. Men hun får travlt. Jorden brænder bogstaveligt talt under Julie Røpke, og fangeoprøret kræver sine ofre.

En kvinde vågner op i sin lejlighed på Frederiksberg med tømmermænd. Hun tager en tår af colaen på natbordet, går på toilettet og dropper at vaske hænder. Da hun ser ud af vinduet, er verden, som hun kender den, gået under.

På mindre end et døgn er hun det sidste levende menneske på Frederiksberg. I Danmark. Ja, måske i hele verden.

Hvad gør man, når den civiliserede verden ophører for øjnene af en? Hvordan kan man overleve, når naturen langsomt overtager byen, når planter kravler op gennem asfalten, og dyr plyndrer supermarkederne og tager for sig af ligene på gaden? Hvordan kan man overleve, når man ingen har at tale med, udveksle ideer med og leve med?

En blomstrende have, de mest fortryllende kager og et hjerte fuldt af længsel.

Fay Merryweather driver sin egen lille café fra familiens gamle hus og smukke have. Hun tryller luftige lagkager og lækre scones frem, imens hendes kunder nyder den blomstrende have og den charmerende udsigt til Grand Union-kanalen.

Men det er slidsomt for Fay at passe caféen, haven og samtidig tage sig af sin krævende mor og uduelige kæreste, Anthony. Og selvom Fay forsøger at holde sammen på det hele, plages hun af dårlig samvittighed, udmattelse og en følelse af, at hendes liv er gået i stå.

Da den karismatiske Danny og hans elskværdige hund lægger til med sin båd ved Fays havecafé, begynder noget i hende at forandre sig. Han får hende til at drømme om en anden tilværelse. Spørgsmålet er bare, om hun tør tage springet, eller om pligterne igen vil stå i vejen for kærligheden og friheden?

Den lille havecafé er en hjertevarm roman om at give slip, finde sig selv og turde vælge livet til – krydret med masser af britisk charme, søstersolidaritet og hjemmebag.

Adalyn Reyes er kontrolfreak, workaholic og kommunikationschef for faderens storklub, Miami Flames FC, men da hun bliver genstand for en PR-skandale af virale proportioner, sendes hun i eksil i en afsidesliggende flække.

Hun har storslåede planer om at redde sin professionelle ære ved at genrejse det lokale fodboldhold, Green Warriors, men de smuldrer lynhurtigt, da det viser sig, at spillernes udfoldelser på banen lader noget tilbage at ønske.

Af uvisse årsager er Cameron Caldani — vidundermålmand og international sportsstjerne — også i byen, og det virker oplagt, at han kunne hjælpe Adalyn med at få sat skik på hendes Warriors. Men måske vil det være bedre for hendes sjælefred, hvis hun holder sig på afstand af den sexede fodboldgud?

Kærlighed på udebane er en charmerende, moderne kærlighedshistorie om en lille landsby med store personligheder, et fodboldikon med stålhårde ben og et smørblødt hjerte — og om at være på udebane, men ende med at opdage, at det er der, man hører allermest hjemme.