Politikens Forlag Skønlitteratur & Fiktion - side 3

Alice Winn har begået en storslået debut om forbudt kærlighed med første verdenskrig som dystert bagtæppe. En fortælling fra idylliske kostskoler og iskolde skyttegrave, hvor unge mænd falder som fluer og heltemod er en dyd, der ikke belønnes.

England, 1914. Vestfronten har allerede krævet sine første mange ofre. Krigens tragedie og vold føles dog meget langt væk for Henry Gaunt, Sidney Ellword og resten af deres klassekammerater, trygt isoleret som de er på deres kostskole. For dem synes krigen dragende, særligt de daglige avisrapporteringer om deres ældre klassekammeraters heltemodige død.

Gaunt, der er halvt tysk, kæmper sin egen indre kamp i form af en altopslugende forelskelse i sin bedste ven, den glamourøse, charmerende Ellwood – uvidende om, at forelskelsen er gengældt. Da Gaunts familie beordrer ham til at lade sig hverve til britisk tjeneste, gør han det uden at tøve, lettet over chancen for at flygte fra sine overvældende følelser for Ellwood. Til Gaunts store rædsel slutter Ellwood sig til ham ved fronten, og resten af deres klassekammerater følger snart efter. Døden er pludselig en dyster realitet, ofte kun få centimeter væk, og ingen ved, hvem der bliver dens næste offer.

De sårede og de faldne er en gribende fortælling om krigens altødelæggende tragedier og forbudt kærlighed.

Engelske Howard Belsey er professor på et amerikansk universitet og står midt i en krise i sit ægteskab såvel som professionelt, hvor han kæmper for at fuldende sin store bog om Rembrandt. Hans rival, den konservative Rembrandt-ekspert Monty Kipps, gør kun Belseys udfordringer større. Og da Howards søn Jerome forelsker sig i Montys datter Victoria, samtidig med at et dødsfald udløser en uventet arv, ruller en række begivenheder, der ryster begge familier.

OM SKØNHED er en fortælling om at jonglere ungdommens idealisme og voksenlivets forstokkethed midt i livets mange blindgyder. Denne tour de force beviser, hvorfor Zadie Smith står som en af vor tids mest indflydelsesrige og skarpsindige forfattere.

Velkommen til Londons nordvestkvarter, hvor liv flettes sammen på tværs af generationer og kulturer. Mød Archibald Jones, der søger mening i livet efter en fejlslagen selvmordsaktion, og hans ven Samad Iqbal, en bengalsk immigrant fanget mellem tradition og modernitet. Gennem deres familier udforskes arv, identitet og en by i hastig forandring.

HVIDE TÆNDER er en skarp og munter roman, der maler et levende portræt af Londons mangfoldighed i slutningen af det 20. århundrede og sætter fokus på den skønhed og det kaos, der opstår, når forskellige verdener kolliderer. Det er Zadie Smiths episke debut om, hvem vi er, og hvad der former os.

Brugstyveri – en roman om kærlighed er første bind i den augustvindende fortælling om Ester Nilsson, hvor Lena Andersson med humor og uovertruffen præcision udstiller kærlighedens systematiske selvbedrag.

Ester Nilsson er digter, essayist og et rationelt anlagt menneske i et fornuftigt forhold. En dag får hun en opfordring til at holde et foredrag om kunstneren Hugo Rask. Fra det øjeblik er hendes liv forandret og formet af et grundlæggende uskyldigt, men fortærende begær.

Ester har længe været fascineret af Hugo Rask, og da hun holder foredraget, sidder kunstneren selv blandt publikum. Han er fuldkommen bjergtaget, og efter foredraget mødes de to for første gang. En slags kærlighedshistorie begynder mellem Ester og Hugo, banal i al sin enkelhed og ondskab, storslået i sin altopslugende hengivenhed.

De nærmeste er en smuk og rystende roman om de kriser, som kan true livets harmoni.

Kunstnerparret Martin og Marie lever et forholdsvis godt liv i Oslo. Børnene er ved at blive voksne, og ægteskabet er intakt. Alligevel er harmonien i hverdagen skrøbelig.

Martins seneste roman har vakt minder til live fra en krise fire år tidligere, samtidig med at hans bedste ven Adrian går til den med sovemedicin. Og jo dybere Adrian falder ned i afgrunden, jo mere nærmer Martin sig også et destruktivt bristepunkt.

Med denne roman inviterer Janus Kramhøft læseren tæt ind på livet. Det er skrevet så fortvivlende nært, men også meget underholdende. Romanen er et rørende portræt af et ægteskab og alle de kriser, der ligger på lur i helt almindeligt liv, som alligevel rummer en stime af håb og lys.

Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.

Han er et enestående talent, matematikeren John von Neumann – banebrydende inden for kunstig intelligens og medskaber på Manhattan-projektet. Neumann er beundret og berygtet, en excentriker uden sidestykke, som har dannet blåtrykket til nogle af det 20. århundredes største videnskabelige gennembrud.

Gennem et kor af Neumanns familie, venner, kolleger og rivaler tegner Benjamín Labatut et portræt af et kompliceret sind. Historien begynder i Neumanns barndomshjem i Budapest og slutter hundrede år senere i opgøret mellem Lee Sedol, den sydkoreanske mester i spillet Go, og AI-programmet AlphaGo. Et møde, som varsler AI's dominans og som legemliggør Neumanns mest ambitiøse, ufuldendte projekt: skabelsen af en maskine, der kan reproducere sig selv. En maskine, hvis intelligens kan udvikle sig langt ud over menneskets forstand og kontrol.

Dagene går i Myrnas liv. Hun driver en frisørsalon på Damhustorvet og bor i lejligheden ovenpå med sin uforudsigelige teenagedatter, Asta. En stilfærdig tilværelse, særligt i sammenligning med ungdomsårene på Vesterbro.

Og så ser hun ham. Tilfældigt i udkanten af et billede i en avis, svagelig og krummet over et gangstativ. Roar. Manden, der lovede at passe på hende, men som svigtede og gamblede med hendes helbred.

Myrna beslutter at opspore sine veninder fra dengang, som også - hvis de stadig er i live - må have et mellemværende med Roar.

Men kan en genforenet kreds af kvinder overhovedet blive enige om, hvordan man opnår retfærdighed? Hvordan gør man, hvis man vil klare sådan noget selv? Hvor går grænserne? Behøver der være nogen?

Karen kæmper for at få råd til at betale lånet i sin andelsbolig. Indtægterne fra freelanceopgaverne er ophørt, og for at få enderne til at mødes lejer hun ud på Airbnb, men hun mangler et sted at opholde sig, når der er gæster i lejligheden med altan.

En sommernat synes alle muligheder opbrugt, bankkontoen er tom, andelsboligforeningen truer med at smide hende ud, og Karen må med stigende desperation erkende, at hun skal tilbringe natten på en bænk på Frederiksberg Allé. Men så bipper mobilen med en besked fra Louise, som Karen i årevis har forsøgt at undgå. Louises mand, Nis, har netop forladt hende og deres tre børn, og nu har hun brug for en ven. Louise tilbyder Karen en nøgle til sin store lejlighed på Indre Nørrebro, som de to barndomsvenner fra Vestjylland i 1989 overtog på lige fod – eller hvordan var det nu, det var?

Langsomt overtager Karen mere og mere af husholdningen i Louises hjem, og pludselig kan hun se en ny fremtid for sig, da muligheden for at genindtage sin plads og dele lejligheden med Louise dukker op. Men er det også sådan, Louise ønsker, at tingene udvikler sig?

I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.

ÅRET ER 1910.

På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.

I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.

Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.

Fra første side suges man ind i et drama, der griber så hårdt fat om læseren, at det er svært igen at komme ud af romanens sitrende univers.

Kæresteparret Mai og Johan får vendt op og ned på deres stille liv, da Johans gamle klassekammerat Daniel pludselig dukker op efter flere år i udlandet. Før de helt når at overveje det, er Daniel indlogeret i parrets hus. Hans tilstedeværelse vækker Mai og Johan, men kiler sig også ind i deres forholds sprækker og afslører på én gang livet som sitrende smukt og urimelig brutalt.

386 er en intens og gribende kærligheds- historie. Det er en fortælling om venskab og familiemønstre og om alt det, vi tror, vi ved om hinanden. Det er en roman om at være forbundet af historie og blod og forsøget på at løsrive sig uden at miste fodfæste. 386 er en fortælling om det uudgrundelige ved at være til stede i verden side om side.

Finanskrise og folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælps-system og kernefamiliens kollaps. Morten Pape takler nogle af det 21. århundredes største spørgsmål i sin episke afslutning på Amager-trilogien.

Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.

Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.

Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda, får hun et nyt perspektiv på godhedens mangler og ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, også har huseret i hendes egen familie …

I ruiner er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen og Guds bedste børn.

AF FORFATTEREN TIL Yacoubians hus og Jeg løb mod Nilen.

I kølvandet på 11. september kolliderer en række egyptiske og amerikanske skæbner på et universitetscampus i Chicago. Den flittige studerende Shaymas identitet og overbevisninger sættes på prøve, da hun forelsker sig, mens professor Muhammad Salah nærer en snigende tvivl om sit ægteskab med en amerikansk kvinde. Og Rafat Thabit, der begejstret har taget sin nye amerikanske identitet til sig, hjemsøges af sine egyptiske rødder, da der rejses spørgsmål om hans datters ære. Da den egyptiske præsident kommer på officielt besøg, bringes følelser, loyaliteter og tvivl op til overfladen hos alle involverede.

Chicago er en barsk og bevægende roman om to kulturer, der både smelter og støder sammen i dette tankevækkende portræt af det komplekse, kontrast- og konfliktfyldte USA, hvor hverdagens små dramaer og store drømme lever side om side.

AF FORFATTEREN TIL Jeg løb mod Nilen OG Træerne vandrer i Alexandria.

Midt i Kairo huser en smuk, gammel bygning et virvar af skæbner. Her bor rige forretningsmænd, fornemme aristokrater, hjemmegående kvinder og fattige arbejdere, som har indtaget værelserne oppe under bygningens tag. Fra kælder til kvist væves deres skæbner sammen i en farverig mosaik og bliver til en spraglet fortælling om Egypten i slutningen af det 20. århundrede.

Yacoubians hus er et sprudlende og kompromisløst portræt af livet i det moderne Kairo – et modsætningsfuldt sted, hvor de rige og magtfulde udnytter deres position, bestikkelse og korruption er en del af hverdagen, og hvor kærlighed og penge, religion og politik, magt og afmagt går hånd i hånd.

Catalanske Irene Solàs roman Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket er en grotesk, gotisk og barok folkefortælling, en vandring mellem liv og død, fortid og nutid og en læseoplevelse lig ingen anden.

Dagen gryer over Cataloniens bjerge, der hjemsøges af ulvejægere, landevejsrøvere, hekse, desertører, racerkørere, spøgelser og dæmoner. På den afsidesliggende gård Mas Clavell kommer og går familien, mens en urgammel kvinde ligger for døden. De kvinder, der har levet og døet i huset før hende, venter på, at hun skal slutte sig til dem. De gør klar til fest.

Mens dag bliver til nat, runger Mas Clavell af larmende latter, velduft og stank, skingre smertensskrig og fryderåb, alt imens fire århundreders slægtshistorie udfolder sig.

Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket er en kalejdoskopisk og uimodståelig fortælling, hvor grænserne mellem liv og død og nutid og fortid udviskes. I sin visionære roman forener Irene Solà sømløst mundtlige fortælletraditioner med kunst, litteratur og eventyr i skabelsen af en helt ny slags historie.

Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og storsælgende serie om Vittu og Tabita.

Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.

I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.

Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivelse – kan man blive sig selv uden den?

Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?

Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.

Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.

Vittu er en selvstændig fortsættelse af Tabita.

Morten skal netop til at romandebutere med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han efter et kærestebrud må flytte hjem til sin Bedste og bo på hendes sofa. I løbet af nogle anspændte måneder ændrer Mortens liv sig dramatisk, da romanen modtager begejstrede anmeldelser og Bogforums Debutantpris – men også møder vrede og udstødelse fra dele af hans mors familie.

Mens Morten bor og lever med sin Bedste, indvier hun ham en aften i en hemmelighed, som han mange år senere fortæller videre til sin egen mor. Det resulterer i, at moren selv må bekende en skamfuld hændelse i fortiden, der får Morten til at dykke ned i sin mors og Bedstes livsfortælling, hvor fysisk og psykisk vold i barndomshjemmet nær havde kostet dem begge livet.

Månebarn er anden roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorie. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut, Planen.

Der er gået fire år, siden Jovie svigtede Acker, og deres forhold led et alvorligt knæk. En barsk krig er brudt ud, hvor Kenta-folket og Strou står sammen mod Roison og Alaha, imens Mailes neutrale styre er alt for tæt på de kæmpende folkefærd.

Jovie er opsat på at beskytte de uskyldige indbyggere i Maile fra den krig, hun har været med til at starte – på bekostning af partnerbåndet med Acker og håbet om at reparere deres forhold.

Men da Acker finder ud af, hvorfor farens forsvundne magi vender tilbage, og han danner en ny alliance, må Acker vælge mellem at kæmpe for sin konge eller for sit hjerte.

DEN BLÅ ILD – RIVALERNE er en historisk roman om de skæbnerivaler, der gjorde dansk porcelæn verdensberømt: Arnold Krog fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Fanny Garde fra Bing & Grøndahl. Han fornyede det musselmalede stel, hun designede det legendariske mågestel.

Fanny er ud af en kærlig præstefamilie på Fejø, Arnold benhårdt opdraget på jernstøberiet i Frederiksværk, og de to mødes i en stor fortælling om kunst, køn og kærlighed i 1880’ernes København. En historie om to kunstnere – en mand og en kvinde – der kæmper med ilden og den blå farve, og som vier deres liv til at hylde den danske natur under den blanke glasur.

RIVALERNE er første bind i en fortælling inspireret af virkelige begivenheder om to konkurrerende porcelænsfabrikker. Om en kvinde, der fravælger mand og ægteskab for at arbejde og forsørge sig selv, og om en mands indre kamp for at opfylde sine drømme. En roman om et historisk øjeblik, hvor ildsjæle skabte det på én gang tidløse og moderne danske porcelæn, som begejstrede alle og strøg ud i verden, hvor det i dag stadig er efterspurgt.

Glædens kejser er en episk, hjertevarm og bevægende roman om selvvalgte familier, uventede venskaber, og de historier, vi fortæller os selv for at overleve.

En sensommeraften i 2009 i byen East Gladness, Connecticut, står den 19-årige Hai på kanten af en bro i silende regn, klar til at springe ud, da han hører nogen råbe tværs over floden. Stemmen tilhører Grazina, en aldrende enke, som er ved at bukke under for demens, og hun får overbevist ham om at vende om. Ensom og uden andre muligheder bliver han hurtigt hendes plejer. I løbet af et år udvikler det umage par et livsforandrende bånd funderet på empati, forståelse og hjertesorg, og med styrke til at ændre Hais forhold til sig selv, sin familie, og et lokalsamfund tæt på afgrunden.

Med Glædens kejser har den prisvindende bestsellerforfatter Ocean Vuong begået en forunderlig roman om tab, håb, og tilværelsens allermest flygtige hændelse: en chance til. Et mirakel af en fortælling om, hvad det vil sige at leve i periferien af samfundet, glitrende af Vuongs helt særlige indsigt i, hvad det vil sige at være menneske.

Anna drikker. Et lille glas for at fejre, at solen skinner, eller et glas når dagene er grå. Men helt ærligt, hvem gør ikke det? Det gør hende vel ikke til alkoholiker?

Hun drømmer om at skrive en krimi, der kan sælges i pallevis i Bilka, men der kommer ikke rigtig noget ned på papiret. Den ene dag går over i den anden, og da hendes søn dropper ud af gymnasiet og flytter til New Zealand, ramler hendes tilværelse. Anna sidder alene tilbage i huset på Frederiksberg og føler sig som et ligegyldigt stykke biologisk affald, som livet har smidt af traileren på vej til genbrugsstationen. Det eneste, der gør livet tåleligt, er faktisk boksen med hvidvin – indtil en gråsort kat og en mand ved navn Gorm pludselig dukker op ud af det blå.

Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for at der skal ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der en dag, kort tid før hun er færdiguddannet. Der sker en obstetrisk katastrofe. I stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det er der ingen der kan dø af. I hvert fald kun på papiret. Uroen ligger dog stadig og lurer indeni, og 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen, selvom det er i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.

En nat i august er en roman om at stå med andres liv i hænderne. Om at opleve voldsomme begivenheder i et fag, hvor liv og død og de største følelser er på spil. Det er fortællingen om at gå itu og kæmpe for at heles. Og om at opdage hvordan fortiden kan være en nøgle til at finde ro.

En koncis og storslået fortælling om den nære kærlighedsrelation, der krydserverdenshistoriens spor.

PARIS, 1932. I Weimar-republikkens døende dage rejser en forelsket Raimund til byernes by for at besøge den betagende Teddy. Hun fører en svævende bohemetilværelse, omgivet af adskillige farverige mandlige bekendtskaber, og da Raimunds afgang nærmer sig, prøver de to elskende indædt at fastholde alt for evigt og nyde den franske frihed sammen. Men verdenshistoriens begivenheder holder sig ikke tilbage for nogen – og Teddy og Raimunds afsked bliver langt mere endegyldig, end de havde forestillet sig.

Hver tid har sine store romaner, og Afsked burde have været blandt1930'ernes, men blev i stedet henvist til en skuffe i knap et århundrede. Romanen blev efterladt som håndskrevet manuskript af den anerkendte journalist Sebastian Haffner, der med sit posthumt udgivne memoir En tyskers historie: erindringer 1914-1933 havde skrevet sig ind i en hel generation af læseres forståelse af nazisternes vej til magten. Haffner skrev Afsked i 1932, på tærsklen til Hitlers magtovertagelse, og begik med den en enestående vittig og tempofyldt skildring af verdensmandskab, kærlighed og overskud. For vores nutid er den en begivenhed.