Hovedland Skønlitteratur & Fiktion

Romanens hovedpersoner er Kirstines datter, Ane, en lille uforknyt gåsepige, som må vandre hvileløst ud over heden for at følge de nøjsomme gæs i deres jagt på frisk græs.

Erik Klipping er blevet myrdet, tilsyneladende i Finderup lade.?Kongemordet benytter dronning Agnes til at skaffe sine politiske modstandere af vejen, ved at dømme dem medskyldige i mordet på hendes mand. Som en konsekvens heraf føres landet herefter ud i en blodig borgerkrig anført af marsk Stig.

Kirstine er af Hvidernes slægt, og i Borgfruen følger vi hende og ca 10 ”medarbejdere” og søstre fra klostret på deres flugt nordpå.

Friheden flyver. Tiden er 1970’erne. Årtiet, præget af politisk uro, kvindekamp og opbrud.

At bekende sig til virkeligheden er – i vor tid – at erkende, at der er uoverskridelige grænser for vækst.

Troen er det valg vi træffer hver morgen, når vi beslutter os for at stå op og give os i kast med de opgaver, der ligger lige for.

Romanens historiske ramme er ungdomsoprøret i 1968 og det efterfølgende studenteroprør på Århus Universitet, som Jens, der er idéhistoriestuderende ved Johannes Sløks institut, oplever på nær hold. Romanen handler om Jens’ vej ud af en livskrise, der først og fremmes har rod i et voldsomt generationsopgør vendt mod slægtens kristne tro. Jens kæmper sig vej til en rationalistisk, ateistisk forståelse af tilværelsen, som han dog følelsesmæssigt ikke magter.

Den afgørende vending sker, da han møder Jette. Gennem hende finder Jens sig hjemme i sin nye naturalistiske livsforståelse. For Jens’ bedste ven, Morten, går bevægelsen den modsatte vej: Fra at have været rationalist og ateist finder han sig selv som kristen.

Jens og Jette bruger mange kræfter på at finde deres vej i forhold til tidens idémæssige strømninger – verden er nok absurd, og og studenterrevolte og rødstrømpebevægelse gør det ikke meget nemmere. Jorden gynger stadig. Romanen udspiller sig i Århus midtby og på den jyske vestkyst ved Vedersø Klit.

I 1950 nærmer han sig ved en ungdomsfest den pige, han senere bliver gift med, og gennem nedslag i en række somre frem til 1982 hører vi om ægteskabet – og om dets opløsning, senere om mødet med en ny kvinde.

Han vil bortføre Anton til videnskabelige eksperimenter i Tyskland.Men krigen nærmer sig sin afslutning, og da befrielsen kommer, stikker Anton af fra hospitalet og begiver sig på en både farefuld og eventyrlig fodrejse hjem til Als.

I en af hans forrygende msnge branderter skriver han om den kendte teolog, der er på besøg hos en kollega, der netop er blevet totalafholdsmand.

Kan noget være så ondt, at det ikke kan sones?
Og kan venlighed ændre et andet menneskeslivsbane?

Sønderjylland eller Nordslesvig er besat af tyskerne, og tusindvis af danske måtte tage det tunge tornyster på ryggen og gå i tysk krigstjeneste.

En balance mellem nærvær og fravær. Intens og nærværende i nuet, og så i næste øjeblik fraværende, og total ligegyldighed.

Decembers veje er mangfoldige. De bliver lyst op, nogen steder, og spændingen stiger måneden igennem, frem mod kulminationen, juleaften med dens budskab og glade samvær.

Men December er fuld af bump på vejen, og det er som om, tilværelsen står i et særligt skarpt perspektiv.
Vi ser hvem vi er, og nogen gyser.

Måske ser vi, hvad vi vil med vores liv og hinanden. Men er det nu rigtigt, for muligvis sidder der nisser rundt om i Vendsyssel, hvilket fremgår af fortællingen Nisserne fra Strandby. Per Gammelgaard skrev i slut-80-erne Decembers grønne mørke. Nu er han aktuel med julefortællingerne fra de nordjyske udkanter.

Hstorien om Jens Langkniv og hans svende i det midtjyske er især beretningen om de store og de små i datidens bondesamfund.

I datidens Danmark og Europa var sorte slaver en handelsvare som klipfisk og korn.

Julie er en historisk person. Født 1836, død i 1911 på plejehjemmet Alders hvile i Bergen, Hun efterlod sig ingenting, ingen familie, intet skriftligt.

Joachim Mrugowsky blev hængt i silende regnvejr 2. Juni 1948. I Nürnberg. Hans kone, Ursula hentede hans efterladenskaber i en papkasse fra fængslet, der bl.a. indeholdt mandens Erkenntnisse eines reichen Lebens og tog med sporvognen hjem til de fire børn – uden at fortælle, hvad der var sket med deres far.

Joachim Mrugowsky blev af sejrherrerne anklaget for at have begået to eller tre i grunden nye forbrydelser: forbrydelse mod menneskeheden, medlemskab af en kriminel organisation og krigsforbrydelser. Og så blev han godt og grundigt glemt. Lige indtil 2021, hvor der udkom en større bog om plettyfus i nazitiden. Og hvor Mrugowsky omtales og optales, for plettyfus var Mrugowskys felt.

Han var forsker og havde viet sit liv til at forske i sygdommen, der havde taget titusinder af tyske soldaters helbred og liv. Han havde arbejdet på at udvikle vacciner imod den frygtede sygdom, bl.a. ud fra nogle geo-medinske betragtningsmåder, som flugtede fint med det tredje riges overordnede ideologi. Og siden 1936 tog han klar afwtand til nazismen – også overfor sin overordnede, Himmler.

Han blev som nævnt hængt. Efterkrigstidens Europa konstitueres således af en række dødsdomme, som amerikanerne foretager, ud fra lex americana, hvorefter dødsdomme fordømmes af dem, der dømte til døden i deres forsvar for menneskerettigheder, der fordømmer dødsstraf. Bogen er illustreret.

En speget affære! Bogen er illustreret.

Churchill-Klubben var en af Danmarks første, egentlige modstandsgrupper under den tyske besættelse 1940-1945. De 11 drenge og unge mænd blev et forbillede for tusinder af andre danskere og blev hyldet som helte både under og efter krigen. Deres spektakulære sabotage-udflugter fra arresten i Aalborg gjorde navnet Churchill-Klubben kendt i det meste af verden, men deres vovemod og pionérindsats kostede dem dyrt.

Mange nye eller ikke tidligere anvendte kilder er grundlaget for denne bog, som går bag om heltefacaden. Udover den dramatiske fortælling om, hvordan drengene drev gæk med den tyske besættelsesmagt, kommer bogen tæt på deres traumatiske fængselsophold og på de lærere i fængslet, der blev deres reserveforældre. Alt sammen fortalt gennem drengene og lærernes egne breve fra fængselstiden.

I dag er alle medlemmerne døde, men deres liv, glæder fortælles bl.a. gennem interviews med familiemedlemmer og personer, der kendte dem både under og efter besættelsestiden.

Deres motto ”De voksne gjorde jo ingenting; derfor måtte vi gøre noget” synes at have evig relevans.

Bogen er velillustreret.

Eigil Knuth håbede, at det ville lykkes ham at dokumentere, hvilke inuit-kulturer, som engang havde fristet en nøjsom tilværelse ved Peary Lands kyster.