Gyldendal Skønlitteratur & Fiktion - side 7

Anja drømmer om en idyllisk weekend med storfamilien. Men noget murrer lige under overfladen, når alle endelig samles, og det hele skal være så forbandet hyggeligt.

GYLDENDAL Annas sang

GYLDENDAL MARIA, Malou Aamund

Empatitesten er en revolutionerende social teknologi, der kan bedømme en testtagers tendens til empati og amoral adfærd. Hvis man dumper testen, tilbydes et helt arsenal af behandlingsformer og ressourcer. Et særligt tilpasset forløb med medikation og terapi sættes i søen – og forløbet følges nøje, så al anti-social adfærd identificeres. Testen gives gratis, og dem der har bestået kan få ’mærket’. Et tiltagende antal virksomheder bliver ’empati-certificerede’, ligesom beboelsesforeninger begynder at nægte adgang for umærkede personer. Island bliver opdelt i to lejre: Dem der ønsker et langt trykkere samfund, og dem der ønsker et retfærdigt samfund - med andre ord, empatitestens tilhængere og modstandere. Og med kort varsel skal en national folkeafstemning afgøre, om testen skal gøres obligatorisk for alle. Mærket er fortalt fra fire vidt forskellige positioner i samfundet. Vi følger Vetur, en lærer i folkeskolen, der flygter til et mærket fællesskab efter at være blevet stalket af sin ekskæreste, der ikke bestod testen. Eyja, der bliver fyret fra sit job i Islands største investeringsfirma, fordi hun ikke bestod den. Og så er der Olafur Tandri, som er medlem af den islandske psykologforening og som presser på for at få afstemningen igennem. Og endelig er der Tristan: En ung mand der kæmper med næb og klør for ikke at blive testet. Men hvorfor? Mærket er en flerstemmig og vedkommende roman sat i en nær fremtid, der minder meget om vores egen. Fríða Ísberg undersøger partiskhed og polarisering, fordomme og empati – hvad de ting gør ved et samfund, og hvad vi overhovedet forstår ved sidstnævnte.

Der er de syv, som har valgt at leve uden for samfundet, langt ude i en svensk skov, væk fra skoler, samfundsregler og velfærdsydelser. De er kommet fra alternative bevægelser, fra fængsler og institutioner, og de er allesammen frasorterede, sekundavarer i den svenske perfekthedskultur. De er vidt forskellige, men de passer sammen, deler alt og lever organiseret som myrer i en tue.

Og så er der Emilie, der iagttager gruppen på afstand. En ensom udbrændt freelancer fra medieverdenen, der er draget til skovs med telt og spritapparat for at finde sig selv. Men så finder hun de syv i Tuen.

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. Se os danse er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, De andres land, som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie.

Ny udgave - nyoversat af Karen Fastrup.\n\nStella falder ned fra et tag i hjertet af Oslo. Snublede hun, blev hun skubbet eller sprang hun selv?\n\nNå...

Redburn er en klingende vittig og dybt tragisk historie om en moderne tilværelse, hvis rødder til fortiden er revet over. White-Jacket skildrer verden som et krigsskib og en totalitær stat, hvor civilisereret kannibalisme skjules under nationale sikkerhedshensyn.

Ny udgave med nyt forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Romanen indgår i Gyldendal Nordisk-serien. Gösta Berling bliver afskediget fra sit præsteembede, da han drikker. I sin fortvivlelse lægger han sig til at dø i en snedrive, hvor han samles op af majorinden, der gør ham til kavaler på sin gård. Her bliver Gösta Berling en slags anfører for alle kavalererne, og gennem intriger får han sendt majorinden ud af hendes egen bolig. Dette er startskuddet til et år, hvor arbejdet komplet tilsidesættes - og fester og druk bliver hverdag. Men i drukken og vildskaben når Gösta Berling alligevel frem til en række erkendelser. Med et væld af tragiske og muntre episoder åbner Selma Lagerlöf i Gösta Berlings saga op for guldalderens Värmland på randen af fallit, religiøs og moralsk opløsning.

I den første del begår en mand et mord på en kvinde i Paris, flygter og kører galt med sin bil, hvorefter han forsvinder ind i en drømmedødeverden, befolket af franske adelige fra før revolutionen.

Hun er selv med på fotografiet, men har nu fjorten år senere – bortset fra den mand, hun er gift med – mistet forbindelsen til de andre unge i det, der dengang lignede et fællesskab.

Under sine studier i pungrotten falder biolog Elisabeth Hove over en brandsikret kasse klemt inde bag et arkivskab i Zoologisk Have.

Men bag den enkle og genkendelige historie gemmer sig også en raffineret filosofisk fortælling om den gensidigt kultiverende påvirkning i mødet mellem menneske og natur.

Fanø 1981. Den værste storm i flere hundrede år har ramt øen. Vandstanden stiger, og Fanø er i alvorlig fare for at blive oversvømmet.

1999-2023. 24 år. 13 kvinder. Besættelser. Afhængighed. Kærlighed.

Ældre kvinder er en roman om kærlighedsafhængighed. Om en barndom fuld af svigt, en fandenivoldsk ungdom og en hudløs søgen efter kærlighed og omsorg. Det er en roman om begær, om sårbarhed, sejre og nederlag, og om at møde den kvinde, man ønsker at blive sammen med. Om de formative ungdomsår, en tumultarisk start på voksenlivet, og om det ansvar, man pludselig må se i øjnene i mødet med sit første barn.

Roman i Gyldendal Nordisk-serien. Ny udgave med moderne retskrivning og nyt forord af Dy Plambeck.

Marie Bregendahls En dødsnat fra 1912 er en fortælling på kanten mellem liv og død. En barsk roman om en fatal fødsel, om overlevelse og tro, og om teenagepigen Lise, der mister sin mor til barselsdøden og selv bliver voksen på et øjeblik. En dødsnat (1912) er et radikalt og underkendt hovedværk i dansk litteratur, som fortjener en plads blandt vores allerstørste klassikere.

Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.

Familien Gregersen er forfatteren Christian Kampmanns ikoniske 70’er-serie. En familiekrønike i fire bind om løsrivelse, magt, kærlighed og identitet i en opbrudstid. Visse hensyn & Faste forhold er de første to bind i serien om en Gregersen-familiens storhed og fald.

1954, Strandvejen. De ældste søskende i overklassefamilien Gregersen, Karen og Erik, er inviteret til middag i familiens villa. Med sig under armen har de deres nye kærester, som skal introduceres for den krævende familie. Men det fornemme selskab afbrydes, da en afsløring kommer for en dag og truer med at røbe sandheden om den rige far.

1968. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi, og en ny tid for politisk bevidsthed, seksuel frigørelse og alternative levemåder blomstrer. Familien Gregersens børn drages ind i ungdomsoprøret og må vælge, om de skal holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.

Familien Gregersen er forfatteren Christian Kampmanns ikoniske 70’er-serie. En familiekrønike i fire bind om løsrivelse, magt, kærlighed og identitet i en opbrudstid. Rene linjer & Andre måder er de sidste to bind i serien om familien Gregersens storhed og fald.

1968. Familien Gregersen er samlet igen til bryllupsfejring, men kun bruden, Maj, og gommen, Sixten, kan siges at være rigtig lykkelige. Selvom børnene er blevet voksne og mange ting er afklaret, afprøvet og afsluttet, har kaosset ikke lagt sig – og 70’erne truer i horisonten.

1973. Energikrisen raser i Danmark og kriser har familien Gregersen nok af. I fjerde og sidste bind af familiekrøniken kulminerer 20-års opbrud og forandringer, mens den ældre, den mellemste og den helt nye generation må lære hinanden at kende på ny i kolde tide

Under vand spænder over to naturkatastrofer – én man ikke anede, ville ramme, nemlig tsunamien efter jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004, og én, der blev grundigt advaret om, orkanen Sandi, der ramte den amerikanske østkyst i oktober 2012.

Marissa er til stede, da begge katastrofer rammer, både som stor pige i Thailand, og som voksen kvinde i New York, men det er hændelserne i Thailand, der får afgørende betydning for, hvordan hendes liv former sig, og hvordan hun oplever den anden katastrofe. Marissa overlevede mirakuløst tsunamien, men netop bare overlevede. Hun lever ikke. Hun plages af mareridt, der er både grusomme og rædselsvækkende. Hun er rodløs og vandrer rundt i gaderne på Manhattan, hvor hun beskriver hvad hun ser og hører – en uendelig ligegyldighed over for den kommende katastrofe.

Time for time kommer vi tættere på begge katastrofer, den, der venter forude, og den, der erindres og genopleves i de mest forfærdende billeder. Det er efter de beskrivelser, at man tvivler på, om hun nogensinde vil heles. Tara Menon har skrevet en rystende smuk overlevelseshistorie, som på trods af det dystre bagtæppe, flyder over af kærlighed til livet og til naturen.

HVAD VI VED er et mesterstykke om to elskende, hvis historie har overlevet tidens gang, oversvømmelser og menneskehedensidioti. En roman om troen på fortiden – fyldt med hemmeligheder og bedrag.

2014: Under et vådt middagsselskab dedikerer den berømte digter Francis Blundy et digt til sin kone. Ingen af de tilstedeværende ved, at generationer fremover vil spekulere over digtets mystiske budskab.

2119: Mens store dele af England står under vand, længes den ensomme akademiker Thomas Metcalfe efter en svunden tid. Særligt ét forsvundet digt. Da han falder over et spor, der måske kan føre til genopdagelsen af digtet, afsløres historien om en voldsom kærlighed og en brutal forbrydelse.

Hvad vi ved er et kærlighedsbrev til mennesker og de ord, vi efterlader.

I Danmark i 2041 kender næsten alle deres præcise dødstidspunkt – oplyst ved fødslen, registreret i systemet, planlagt til sidste sekund. Smerten ved det uventede tab, den meningsløse død, den ubærlige afsked – alt det er forsøgt fjernet. Til fordel for forudsigelighed, stabilitet og ro. Men til hvilken pris?

Kim er ansat som afskedskonsulent i dette hyperrationelle velfærdssamfund, hvor han hjælper borgere med at tage pænt afsked, når tiden er inde. Samfundet og arbejdsmarkedet er bygget op omkring netop den viden. Punktlighed er en dyd. Uvished en trussel.

Kim er gift med Rebekka, der som sygeplejerske har oplevet de konsekvenser, som samfundets viden har for den enkelte patient. Men hun oplever også, at noget begynder at skride: Dødstidspunkterne bliver upræcise, så nogle mennesker dør enten før tid eller efter dødstidspunktet. Panikken spreder sig, ikke mindst hos Kim, hvis tro på systemet bliver udfordret.

DEN SMUKKESTE AFSKED er en roman om kærlighed og kontrol, sorg og modstand. Et ægteskabsdrama og en samfundskritisk fremtidsfortælling, hvor det personlige og politiske smelter sammen – med smertefuld aktualitet om indre og ydre trusler. Romanen rejser et af de mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad vil det sige at leve, hvis man ikke tør se smerten i øjnene?

Gyldendal Kanon. Korte danske klassikere. Begynd her.

En havfrue ofrer sin stemme for at blive et rigtigt menneske. Drengen Kay får en glassplint fra et troldspejl i hjertet og mister blikket for alt, hvad der er skønt og godt. Og en lærd mand sender sin skygge ind i poesiens hus, og da den vender tilbage mange år senere, er det ikke længere så sikkert, hvem der er menneske, og hvem der er skygge.

SKYGGEN OG ANDRE EVENTYR samler tre af H.C. Andersens mest forunderlige eventyr, DEN LILLE HAVFRUE, SNEDRONNINGEN og SKYGGEN, som udforsker det dunkleste og smukkeste i menneskelivet.

Med moderne retskrivning og forord af Anna Juul.

For mange år siden boede Charlotte alene i en lille etværelses kælderlejlighed næsten uden møbler. Så mødte hun en kæreste, så blev hun gift, så fik hun børn, så blev hun skilt, så mødte hun en ny kæreste, der var overlæge, og så flyttede de ind i en mellemstor villa i et velstillet villakvarter på Østamager med deres tilsammen fire børn. Det var ikke Charlottes penge, de købte huset for, lad os bare være ærlige. Faktisk kan det være svært at få øje på, hvad det præcis er, Charlotte konkret har bidraget med i etableringen af deres fælles øvre middelklasseliv. Ud over med sin tilstedeværelse - og den kniber det efterhånden også gevaldigt med.

ØSTAMAGERS OVERJEG er et trekantsdrama med villa. En desperat og paranoid krisekomedie om hvor farligt det kan være for parforholdet og selvbilledet at leve et komfortabelt liv baseret på værdier, man absolut ikke kan identificere sig med.

Genudgivelse i ét bind og med nyt forord af Emma Holten. Den halvjødiske enke og lærerinde Ida bliver under et epileptisk anfald voldtaget af en ung tysk soldat. Resultatet af voldtægten er den lille Useppe, drengen, der taler med dyrene og forstår fuglenes sang. Vi er i Rom under og efter Anden Verdenskrig i årene 1941-1947. Fascisterne vifter med de sorte faner, og Il Duce og Der Führer står i begyndelsen side om side. Da bomberne falder over byen i 1943, evakueres Useppe sammen med sin menneskesky mor og sin livfulde og højtelskede storebror til en husvildebarak og kommer under tag med en række af krigens andre ofre: fortabte fascister, småkriminelle partisanere, jøder på flugt og helt almindelige storfamilier. Midt i de voksnes desperate og voldelige verden præget af angst og sult udstråler Useppe en fundamental glæde ved at være til. Historien er både et knivskarpt anklageskrift mod historiens drivkræfter og en smuk og indfølt beskrivelse af verdens gang set fra det almindelige menneskes perspektiv og anses som et hovedværk i europæisk litteratur. Historien udkommer i Jytte Lollesgaards anmelderroste oversættelse.

I romanen Parcelhus rejser forfatteren Pablo Llambías tilbage til sin barndoms forstad sydøst for Aalborg, hvor han voksede op i takt med den fremspirende velfærdsstat. Parcelhus er en fortælling om erindring. Her kan du møde et barndomshjem med flygel og ossobuco, en tip i 588. oldemor, disco, Gugs historie, seksualitet og skam, planbyggeri, Alene i vildmarken, Litorinahavet og en undskyldning til Købmand Frost.