Gyldendal Skønlitteratur & Fiktion - side 14

Misforståelsen er den franske forfatter Simone de Beauvoirs posthumt udgivne kortroman, der nu udkommer på dansk for første gang. Ægteparret Nicole og André er på vej til Rusland, hvor de skal besøge Andrés voksne datter fra et tidligere forhold. Men det, der skulle have været en rejse fuld af glæde og romantik, bliver i stedet til en skueplads for smertefulde stridigheder og undertrykte konflikter. Opholdet i efterkrigstidens Moskva bliver en rejse gennem et ægteskab og alle de misforståelser, der så let kan kamme over og true med at ødelægge kærligheden. Misforståelsen er en roman om den jalousi og ensomhed, der kan opstå i selv de nærmeste relationer og efter mange års samliv. Det er en fortælling om livslang kærlighed, om at blive ældre sammen, men også om alt det, der kan være så svært at dele, og som, når det endelig bliver sagt, pludselig kan få alting til at træde frem i et helt nyt lys.

Ellepigen Pif bor i 1980’erne i et lyskryds i Aalborg. En dag får hun fra en lampe i et Fakta-supermarked øje på en butikstyv, drengen Peter. Hun følger efter ham og tager ophold i hans krop via fuldmånelyset, der kan agere portal mellem menneskenes og vætternes verden.

En sen aften falder to fremmede i snak i en togkupe.

En polsk pige, Eva, arbejder også i huset, men pludselig en dag er hun væk.

Harlem, New York, i 1970’erne. 19-årige Tish og 22-årige Fonny har kendt hinanden hele livet.

Knut er en midaldrende forfatter med én succesroman i bagagen. Den udkom for 20 år siden, og der er generelt langt mellem hans succesoplevelser. Knut bor dør om dør med sin eneste ven, Frank, som sejler ind og ud af et hemmeligt forhold med den afghanskfødte læge M, der har kone og børn. Nu er Knut – endelig – inviteret med til litteraturfestivalen i Lillehammer, godt nok på et afbud, men alligevel. Frank skal med og bo gratis på Knuts værelse på fjeldbyens fineste hotel. Og Knut har i det hele taget planer om at vride alt det, han kan, ud af festivalen: det her er hans sidste chance for et comeback og for at genvinde den position, han engang havde i det litterære miljø. Med sit forrige romanforsøg forsøgte Knut at imødegå anmeldernes beskyldninger om, at han blot reproducerer myten om den privilegerede, hvide mand – men hans redaktør var ikke imponeret og bogen blev aldrig udgivet. Nu øjner Knut muligheden for en frisk start. Nina Lykke undersøger et miljø, hvor alt er tilladt – hvis bare man følger reglerne. For vi er her jo ikke for at have det morsomt.

Roman i Gyldendal Nordisk-serien. Ny udgave med nyt forord af Emma Rosenzweig. DE UANSVARLIGE fra 1933 er en genopdaget klassiker i dansk litteratur, skrevet af den i dag næsten ukendte forfatter Hulda Lütken (1896-1946). En mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam - men også om kvindeligt sammenhold og modstandskraft. Agathe er femten år, da hendes stedfar bliver forelsket i hende. Hun er et svigtet og ensomt barn, og i et djævelsk hævntogt mod sin mor, mod verden og mod stedfaren selv opmuntrer hun hans begær. Imens længes hendes lillesøster Erna efter kærllighed, men længslen slukkes brutalt, da hun møder den charmerende og iskolde Ferdinand Olsen.

Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuld af livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte? KOLD MAJ er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er. Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

Maud Martha er den amerikanske forfatter, underviser og borgerrettighedsaktivist Gwendolyn Brooks' (1917-2000) autofiktive fortælling om Maud Marthas liv og skæbne, fra hun er 6 år, og indtil hun har født sit første barn og er gravid med sit næste. Det er historien om at komme fra beskedne kår, hvor forældrene må kæmpe for at beholde deres hjem, og om at vokse op i en familie, hvor søsteren er meget smukkere end hende selv. Begge erfaringer, den af fattigdom og den af ikke at være smuk nok, hjemsøger Maud Martha op igennem livet og i hendes parforhold med Paul. Den Paul, som hun venter sit barn med, men som hun er overbevist om hellere ville giftes med en, der var lidt lysere brun. Det er historien om hele tiden at opretholde håbet og optimismen, selvom den hårde realitet er, at de to aldrig vil komme videre fra deres lille lejlighed fyldt med kakerlakker i en by, hvor de dagligt konfronteres med deres hudfarve og deres livsvilkår. Hvor det at være sort betyder at være låst fast i fattigdom og et liv, der i bedste fald får lov at gå ubemærket hen.

SOTADES' KISTE er syv distræte selvportrætter. Det handler om hverdag i elfenbenstårnet og fest i sølet, om komedier, idyller, melankoli, hieroglyffer og den mulige sammenhæng mellem agorafobi og digtning, den yppige og den sygelige yndighed, om møllerne, der drejer, om maskerne, der falder, og tiden, der stadig går, dagenes dryp.

Jelne er en ung kvinde i slutningen af tyverne, og hendes verden er netop faldet fra hinanden – igen.

Julie er en forkælet overklasseunge, der bruger andre mennesker, som det passer hende for at nå sine mål.

Hun skal have fjernet sit venstre bryst. I tiden på hospitalet bliver liv og drøm ét, og man følger Linda tilbage til de første tyve år af hendes liv.

Prinsesse Elisabeth er tretten år, da hun i 1514 bliver gift med Christian den Anden og rejser til Danmark.

Børn skal ikke lege under fuldmånen

Mischling – En frisørs bekendelser af Suzanne Brøgger er en kollektivroman, hvor en gruppe modne venner og bekendte samles på det afsidesliggende slot Taverney ved Middelhavet for gennem dialoger og fortællinger at reparere den verden, som er ved at bryde sammen omkring dem.

Fortællestafetten begynder i 2019 og finder sted i husets slotsbibliotek. Frisøren Mischling har fået til opgave at samle alle bibliotekets bøger i ét værk og flettegæsternes historier ind i forløbet. Udover den livfulde frisør tæller gæsterne blandt andet hans elskede, den danske skuespillerinde Daphne, der har et mordforsøg på samvittigheden, og deres datter, Minouche, som ikke ved, hvem hendes forældre er.

Skæbnetrådene løber mellem gæsterne på tværs af kontinenter, overbevisninger og livsvilkår.

Modeskribenten Katerina kommer fra New York, og i lighed med den franske sufi-pottemager Shulamith har hun overnaturlige evner. Akrobaten Erika fra San Francisco har overlevet det usandsynlige, mens hendes livsledsager, den britiske venturekapitalist Nathanaël, fordyber sig i akvarelmaleriet sammen med sin russisk-britiske lærerinde Mascha. Filminstruktøren Rahel prøver at overgå Mischling med en grandios roman om sin grandtante, Jazzgrevinden, og der fortælles historier om den franske diplomat Potifar, der dør lykkeligt som libertiner, mens den franske modstandsmand Andriane lever det meste af sit liv som pseudonym. Den vietnamesiske antropolog Condo, den buddhistiske lærer Tjø og tekstilkunstneren Jacqueline mindes alle med ærefrygt.

Men i udkanten af Taverneys park fortælles der også historier. Her skjuler den afrikanske flygtning Adam sig i en campingvogn, hvorfra han noterer sig begivenhederne.

Ny revideret udgave, der udkommer i Gyldendal Lunar, serien for litteraturhistoriens mørke klassikere.

Den 21-årige litteraturstuderende Tadeusz Borowski tildeles 29. april 1943 fangenummeret 119-198 og et liv med tvangsarbejde, sult og vilkårlig vold i Auschwitz-Birkenau. Han sendes siden til Dachau og overlever længe nok til at se de unge amerikanske officerer træde ind lejren, men overlevelsen har haft sin pris.

Hos os i Auschwitz er en samling uoprettelige billeder af ondskabens banalitet, som Borowski selv har været offer for – men også taget del i. Det er beretninger fra togenes ankomst til gaskammerets endestation, men også fra sælsomme poetiske øjeblikke, når fangerne spiller kammermusik, bygger en interimistisk fodboldbane eller deler en rødbede med en fange i kvindelejren.

Fortællingerne er et forsøg på at skrive præcist om det, man ikke kan skrive om, fra et af verdenslitteraturens vigtigste vidner.

Bogen udkom på dansk første gang i 2009. I denne nye udgave er oversættelsen blevet revideret, og efterordet af oversætterne, Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, er redigeret og udvidet.

”Gud” kalder familien deres mandlige overhoved, og på mange måder opfører han sig også som en sådan. Overdådigt nådigt og overdådigt grumt.

Gud bor i parcelhus i Risskov med sin kone, den svenskfødte Gerd Lillian, og deres fire sønner. Den yngste af dem, som i enkelte scener navngives Jens, har nu skrevet denne roman om sin far. Og det er, som han selv udtrykker det, blevet en bog, hvor Gud går igen på det groveste og tysteste. Det er en bog uden regnskaber, der skal gøres op. En forunderlig uforbeholden fremlæggelse, hvor der alligevel tales helt lige ud af posen. Det er også et stykke ømt og grumt parcelhusdanmarkshistorie, hvor man drømmer om egen jord under egne negle og et familieliv der bare kører.

Askur er på vej til lufthavnen for at hente sin mor, som han ikke har set i årevis. Men som grebet af en pludselig frygt vender han bilen og ræser den anden vej – og ender i grøften. Flugten væk fra lufthavnen bliver en tur igennem Islands landskaber, men også tilbage i tiden, til Askurs barndom, en ubearbejdet skilsmisse mellem forældrene og et grimt brud med hans store ungdomskærlighed, Gyda.

Gennemtræk er en humoristisk og ærlig roman om skam og forsoning. Det er en roman om at vakle i overgangen fra dreng til mand, om at mangle forbilleder som ung og ikke mindst om at lære at stå fast i et stormombrust liv.

Østtyskland, efterkrigstiden. Elisabeth og Uli er søskende og har altid været hinandens sammensvorne og tætteste allierede. De har delt alt, været sammen om alt, og Uli er den eneste bror, Elisabeth har en relation til, efter den ældste bror flygtede til Vesttyskland. Og nu står Uli over for samme beslutning. Men kan han efterlade alt – inklusive sin søster – i DDR? Elisabeth er overbevist kommunist og kæmper med næb og klør for at få sin bror til at blive. Hun er maler og en kunstnerisk sjæl, og med sit bramfrie væsen og sine store kunstneriske ambitioner kommer hun gang på gang i konflikt med partiet og tidens stramme konventioner, både ift. opførsel og kunstnerisk udfoldelse. Og hvordan skal hun kunne overbevise sin bror om at blive, når hun selv kan komme i tvivl?

Vi var søskende er en roman om at være barn under krigen, om Elisabeth og Ulis fælles ungdom i DDR, om det enorme svigt de oplever den ældste brors flugt som, og om at stå på tærsklen til et nyt brutalt brud med ens allernærmeste slægtning. Det er en stærk fortælling om, hvordan et totalitært styre kiler sig ned gennem en ung kvindes liv og får fatale konsekvenser for alt fra hendes familieliv over hendes kærlighedsliv til hendes professionelle virke.

Romanen udkom for første gang i 1963, men blev censureret af DDR-styret. Nu udgives den for første gang på dansk og i sin fulde form.

Vi var søskende udkommer i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

I romanen Gud taler ud tegnede Jens Blendstrup et portræt af sin far, også kaldet Gud, der regerede universet fra sit parcelhus på Blåmunkevej i Risskov.

Romanen Gud bliver til er forhistorien og fortæller, hvordan en fantasifuld dreng ved navn Uffe Blendstrup i løbet af sine år på kostskolen Herlufsholm langsomt kommer til den erkendelse, at han simpelthen er selveste Gud.

Den dygtige elev er meget optaget af de andre guders historier, af dyrene i sprit i det gådefulde biologilokale og ikke mindst af at finde måder at overleve skolens voldelige og vanvittige traditioner på. I fantasien og sproget finder han sit helt eget helle.

Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker?

Efterfølgeren til første bind af Thomas Manns samlede fortællinger, "Tidlige fortællinger 1893-1912", som udkom til fremragende anmeldelser. Andet bind, "Sene fortællinger 1919-1953", omfatter bl.a. de store fortællinger "De forbyttede hoveder" (1940) og "Loven" (1943).

En del af fortællingerne er for mange år siden udkommet på dansk, men det er først med disse to bind, at alle fortællingerne oversættes og udgives sammen. For opgaven står det rutinerede oversætterpar Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, som har roste oversættelser af bl.a. Franz Kafka og Joseph Roth bag sig.

Der er snak og sladder i det lille, tætte samfund i Sødalen ved den sorte hede. Hvorfor er Else for eksempel så urolig og heftig, hvad er det hun længes efter? Hun har sagt nej til en god plads som husholderske, for hun vil til Viborg og lære at sy, siger hun – men det kan hun jo lære derhjemme?

Sandheden er, at Else vil til Viborg for at være sammen med musikeren Christian, og hun har en anden stor hemmelighed, hun ikke kan tale med nogen om. Så hun vil bare langt væk hjemmefra, og da hun endelig kommer af sted, er det både berusende og fortvivlende. For det er farligt at være alene uden fællesskabets beskyttelse.

Romanen indgår i Gyldendal Nordisk-serien. Den er med moderne retskrivning og udgives med efterord af Dorrit Willumsen fra udgaven, der udkom i 1987.

I et hus i skoven lever Elsie Lindtner sammen med to andre kvinder. De bærer lange, sorte kjoler, og om natten kigger de op på stjernehimlens kolde, evige fred. Hele sit liv har Elsie gemt sig bag et sødt og kunstigt smil, for sådan overlever en kvinde. Nu er hun midt i livet, hun er træt af at sælge sin sjæl i et smil, og i hende vokser en knusende angst for overgangen til alderdommen. For en kvinde er forbandet fra fødslen, og alderen er forbandelsen. Men under den gnistrende stjernehimmel, kun omgivet af kvinder, føler Elsie sig fri.

Den farlige alder er en frigørelsesroman, som gennemlyser det bestialske kvindesyn, der idealiserer den unge kvinde og dæmoniserer den ældre.

Gyldendal Nordisk er glemte og kendte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden, og som stadig er spillevende.