Grønningen 1 Skønlitteratur & Fiktion - side 2

Kunne vi have været noget andet, hvis vi havde truffet andre valg i livet? Hvis vi var drejet til højre i stedet for til venstre?

Vi er i Danmark i 90’erne med klaphatte, prinsesse Diana i sladderbladene … und alles. Maja har via Arbejdsformidlingen fået job på den campingplads i Vestjylland, hun som ung i 70’erne boede på i sin sommerferie sammen med en veninde. Den sommer blev hun gravid med Mogens, men det har han aldrig fåetat vide. Resultatet blev Sille, men hun er nu flyttet hjemmefra, og Maja er tilbage, hvor det hele begyndte. I en telefonbog finder Maja ud af, at Mogens, nu gift med Gitte, stadig bor i byen. Det bliver begyndelsen på Majas besættelse; hun begynder at stalke familien for at se, hvad hun kunne have fået, eller hvem hun kunne have været, hvis og hvis … hendes røv altså havde været spids ... og hun måske ikke var gået glip af sit eget liv?

KVINDER SOM VARER PÅ KOLONITIDENS BRUDESKIBE

Paris, 1720: La Salpêtrière-anstalten huser de kvinder, der er faldet uden for samfundet: de forældreløse og psykisk ustabile, kriminelle og løsagtige, heksene og de kloge koner.

For nogle af dem er det en straf, for andre en udfrielse, da priorinden udpeger dem til at blive fragtet med skib over Atlanterhavet, så de kan blive fordelt mellem de franske bosættere i Amerika, mellem kolonien Louisianas ugifte mænd.Hvad der venter Geneviève, som fik en illegal abort, den forældreløse tolvårige Charlotte og Pétronille, en udstødt aristokrat, ved ingen.

AP er 21 år og en del af superligatruppen i AGF. Talentet er stort, og han nærmer sig startopstillingen, da han under en kamp bliver korsbåndsskadet for anden gang. Pludselig vil klubben ikke længere satse på ham. Karrieren hænger i en tynd tråd, og fortvivlelsen sætter ind. Hvem er han, hvis han ikke længere er fodboldspiller?

Plaget af smerter begynder AP at tage piller for at klare hverdagen, men han nægter at opgive drømmen. Da han møder Martin, en tidligere professionel fodboldspiller, som vil hjælpe ham videre, vender håbet tilbage. Måske er alt endnu ikke tabt.

Samlede skal vi stige er den selvstændige opfølger til Carl-Christian Okkings anmelderroste debut Drenge græder ikke. Det er en roman om fodboldbranchen, der behandler talenter som produkter og kasserer dem, når investeringen ikke har udsigt til afkast.

Hun har bearbejdet det ufattelige tab i sorgbogen BROR, der sætter ord og stemninger på den sorg vordende forældre oplever, når barnet ikke overlever.

Bea og Niklas har været gift i næsten tredive år. En helt almindelig aften opstår et trivielt skænderi, og Niklas udvandrer. Bea forventer, at han kommer hjem, når han er kølet af, men timerne går.

I de følgende dage ghoster han hende totalt, og vreden og uroen vokser. Er det en måde at opføre sig på efter så mange år? Niklas’ midtvejskrise skal i hvert fald ikke ødelægge sommerferien, og Bea rejser resolut med parrets døtre til hans forældres sommerhus.

Da det viser sig, at Niklas har fundet en anden, bliver alting sat på spidsen. Han afviser blankt at tale om tingene og vil skilles. Hvordan kan han være så følelseskold og jävla uforsonlig?

SKILSMISSEN er bog nummer to i Moa Herngrens romantrilogi om de nære og svære familierelationer.

En elegi over en tabt verden og en tabt tid. Men også en gribende fortælling om venskabets væsen, om kærlighed, begrænsninger og ubærlige tab.

Lige fra første møde bliver Goliarda fascineret af den smukke, gådefulde Erica. Hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed, og et særligt venskab vokser frem mellem de to kvinder på trods af deres forskelligheder. Det usædvanlige bånd mellem en velhavende aristokratisk enke og en idealistisk bonvivant blotlægger 1900-tallets kompleksitet og paradokser i Italien, hvor katolicisme, fascisme og socialisme strides. Men venskabet vækker også genfærd fra fortiden, der kaster skygger over det solgyldne Paradis.
Møde i Positano fortæller historien om Goliarda Sapienzas betydningsladede møde i den lille havneby på Amalfikysten i 1950’erne, før masseturismens indtog. Positano folder sig ud som et flimrende drømmesyn fuld af fortryllende charme og fatale indsigter.

Engang for vild for Italien, men nu får Goliarda Sapienza endelig sin plads … et særligt intenst stykke autofiktion … Møde i Positano er en nuanceret udforskning af glæden, skylden og de menneskelige følelsers omskiftelige natur. — New York Times Book Review

Goliarda Sapienza blev født i Catania på Sicilien i 1924. Som 16-årig flyttede hun til Rom for at studere på Skuespilakademiet. Siden blev hun en central figur i efterkrigstidens italienske kulturelite. Sapienza skrev flere romaner, men hendes vilde, ukonventionelle skrivestil mødte modstand i samtiden. Først efter hendes død i 1996 blev de fleste af hendes værker udgivet. Møde i Positano er hendes sidste roman, skrevet i 1984, og foreligger her for første gang på dansk.

Vi er i 1936 i Norditalien. På bredden af floden Lambro forsøger to chokerede og halvt påklædte piger at skjule liget af en mand, der bærer en brystnål med fascisternes kendemærke og trikoloren på sin skjorte.

Efter morens tidlige død er en kernefamilie i middelklassen på vej i opløsning. Den kendte og flamboyante advokatfar kaster en lang skygge, som romanens fortæller forsøger at finde en vej ud af, men er det muligt? Kan hun stå fast, mens faren og broren pendulerer ud ad hver deres selvdestruktive akse, eller har også hun en rem af grænseløsheden og galskaben i sig?

MUST READ-ROMANEN MED MØRKE OG HUMOR OM DEN ALDER, ALLE KVINDER SKAL IGENNEM.

METTES LIV HAR BUDT PÅ KEDSOMHED OG KÆRLIGHED. NU BANKER DØDELIGHEDEN PÅ.

Mette havde lige set lyset, men så blev det slukket. Af hedeture, hjemløshed og alderskrise. Det meste går den gale vej, og hvad gør man så? Det ved Mette ikke, og derfor flytter hun i kvindekollektiv.

Ifølge kollektivets vedtægter skal der være ugentligt husmøde, madordning og inspirationsaftener for at gøre livet lidt sjovere. Men er det overhovedet muligt? Eller skal Mette bare acceptere, at det hele er for sent, og lære at leve med, at det kun går en vej: den dårlige? Det siger Vivi. Og så begynder Astrid at græde, og Mette går ud på altanen og ryger.

Og midt i det hele flytter Robert også ind.

JO BRAND (f. 1974) er journalist og forfatter. ET ÅR I OVERGANGSALDER er den uafhængige efterfølger til ET ÅR I FRIT FALD og ET ÅR I SELVHJÆLPSGRUPPE. Senest har JO BRAND skrevet den anmelderroste biografi FLOT KRONHJORT i samarbejde med Jesper Binzer.

HISTORISK ROMANCE OM SLAGET PÅ REDEN OG EN KVINDES KAMP FOR KÆRLIGHED OG FRIGØRELSE.

København, 1801. Den engelske flåde ligger i havnen med kanonerne ladt.

Midt i en krigstid er unge, smukke Klara fanget i fornuftsægteskab med den kontrollerende storkøbmand Jakob Vedel, og hun bliver mere og mere fortvivlet over sin skæbne.

Mens kanonerne brager, og luften er tyk af krudt, slår lynet ned i hende. Hun møder Christian, sømand og halv englænder, og de bliver hurtigt brændende forelsket i hinanden. Kan Klara bryde ud af købmandens jerngreb, og vil Christian vente på hende?

Anna Bridgwaters nye bog er en medrivende historisk romance på højt niveau, der henfører læserne til 1800-tallets København og lader dem blive opslugt af Klara og Christians svære kærlighed.

Den skildrer et skelsættende øjeblik i dansk historie og en kvindes kamp for at bryde fri af de bånd, der binder hende.

INTERNATIONAL BESTSELLER

En gribende kærlighedshistorie,
en fortælling om en forbrydelse og en
mulig forløsning for en sorgramt slægt.

Resten af livet tager sin begyndelse i Rom i 1950’erne. Marisa og Stelvio forelsker sig vildt og gifter sig. De er som taget ud af en Visconti-film.

År senere findes parrets højtelskede, 16-årige datter, Betta, brutalt myrdet på en strand nær Rom. Tragedien får Marisa og Stelvios forhold til at gå i opløsning – tilbage er kun sorgen.

Ingen ved, at Miriam, Bettas kusine, var til stede på natten for drabet. Det er en hemmelighed, hun selv bærer på. Men da hun møder den unge mand Leo, får hun hjælp til at opklare mysteriet og måske finde gerningsmændene.

Først da kan familiens helingsproces begynde.

Bestselleren om den store kærlighed i 1930'ernes syditalien.Vinder af de italienske boghandleres pris PREMIO BANCARELLA.

Hun er ”den fremmede”. Hende, der ikke går i kirke. Hende, der siger, hvad hun mener. Hende fra nord, der ikke bøjer sig for sydens uskrevne love.I 1934 i en lille landsby i Apulien, Italiens ’hæl’, med få tusinde indbyggere, stopper en bus på piazzaen. Et par stiger af, Carlo og Anna. Han er søn af syden og glad for at være vendt hjem, hun er trist og bekymret, for hvilket liv venter hende i denne ukendte del af landet?

Inden længe gør Anna noget, som ikke er kutyme for egnens kvinder. Hun bliver byens postbud. Nyheden får landsbyens kvinder til at rynke på næsen og mændene til at fnise hånligt. Men med de breve, Anna bringer, bliver hun hurtigt en usynlig tråd imellem landsbyens indbyggere: de elskende og de ensomme.

Brevbærersken er historien om en særlig kvinde, der ønsker at leve et liv fri af normer, men også fortællingen om to italienske familier gennem en verdenskrig og et par brødre, hvis lod bliver at elske den samme kvinde.

Francesca Giannone kommer fra Apulien, Italiens ’hæl’ og bor i dag i Lizzanello, fødebyen i Salento. Brevbærersken er Francesca Giannones debutroman, som fik et kæmpe gennembrud i både Italien og resten af verden. Romanen modtog den prestigefyldte italienske boghandlerpris Premio Bancarella i 2023.

Tommy vokser op i 2110 i det brutale landskab på Svalbard med sin bedstemor og to brødre, som han vil gøre alt for. Deres lille samfund har afbrudt kontakten med andre lande for mange år siden og lever i harmoni med naturen. Da katastrofen rammer, er Tommy, hans brødre og hans bedstemor blandt de få overlevende – en håndfuld ensomme mennesker i besiddelse af en skat, som verden troede var forsvundet for altid.

I mellemtiden lever Tao langt borte med minderne om sin søn Wei-Wen, som hun mistede for tolv år siden. Hun sulter ligesom resten af befolkningen i et barskt og forarmet miljø, hvor mange arter er forsvundet. Men alt ændrer sig den dag, Tao bliver bedt om at lede en ekspedition mod nord, mod Svalbard.

Hvad gør afhængighed ved et menneske og ved båndet mellem en lillebror og en storesøster?

En sommeraften forsvinder fortællerens lillebror, Christian, ind i en skov. Han er fire år gammel. En større eftersøgning følger, uden held. Indtil den lille dreng selv dukker sælsomt frem af mørket, som var intet hændt.

Årtier senere, under en coronanedlukning, forsvinder Christian i Istanbul. Et opkald fra en fremmed sætter søster og bror i forbindelse med hinanden. Inden længe banker han kold og forhutlet på hendes dør på en stille villavej.

VILDSKABT er en bog om omsorg, afmagt og afhængighed. Om at elske et menneske, der altid er ved at forsvinde. Susanne Cordes' tredje roman baserer sig på hendes eget forhold til lillebroren, som hun mistede til et liv med alkohol- og stofafhængighed.

Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst.

Verden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.

Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.

Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende. Verden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.

Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.

Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.

Jeg er 19 og du er 20. Jeg er lige startet på universitetet og du er i Irak.

Hvad gør man, når naboen dør uden varsel, når kæresten finder en anden, og når man står tilbage med et hoved fyldt med tanker og en krop, der står i vejen for dem?

Amanda optræder tjekket og cool over for mændene, men hendes selvværd er for hastigt nedadgående i mødet med deres ligegyldighed og rå behandling, som hun accepterer uden de store protester.

Hvad gør man, når ens verden falder sammen?

En ung mand, der mister sin far og forlader sin første store kærlighed, en litterat besat af erotisk litteratur, forfatteren til en labyrintisk succesroman, en ung kvinde, som var sin generations mest lovende violinist, og en tidligere universitetslektor, der måske er blevet vanvittig. Alle er de mærket af det, de har mistet, og alle længes de efter at slippe ud af sig selv og genfinde forbindelsen til menneskene omkring sig.

Deres veje krydses, da de rejser ud på jagt efter mening i en verden, der ikke er, som de forestillede sig – og en dag beslutter to af dem, at de vil ændre den med en aktion, der skal lyse alt op.

SPEJLTRÆET er en roman om ensomhed og kærlighed, og om at litteraturen kan redde os.

Hans Henrik Rasmussen er født i Hadsund i 1980. Spejltræet er hans debutroman.