Batzer & Co Skønlitteratur & Fiktion

Når Kasper har haft aftenvagt på fabrikken tager han natbussen helt til endestationen. Hjemme venter hans kone Inger og deres to børn. Men så forelsker Kasper sig hovedkulds i Signe, en fælles veninde. Tredive år senere ser han tilbage på den tid. Kunne han have gjort noget anderledes? Tænkt anderledes? Men hvorfor skulle det ikke være muligt at rumme så meget kærlighed?

En mesterlig roman om kærlighed og svig, om forsøget på at leve sandfærdigt, om skyldfølelse, ensomhed og eksistentiel fortvivlelse, bevægende og vidunderlig pettersonsk

Herkomst er baseret på Saša Stanišićs egen historie som flygtning fra borgerkrigen i Jugoslavien, der førte ham til Tyskland som stort barn. Det er en universel fortælling om at måtte forlade det sted man hører til og være tvunget til at finde sig til rette i nye omgivelser. Om at være barn og teenager i et fremmed land, hvor man endnu ikke behersker sproget og måske til tider kan føle sig uvelkommen, men alligevel formå at slå rødder.

Samtidig er romanen en smuk og kærlig fortælling om demens via forfatterens bedstemor der mister sin erindring og bliver rodløs og forvirret i sin nutid. Bedstemorens erindringstab og forfatterens eget tab af hjemlandet flettes sammen og belyser hinanden elegant og livsbekræftende.

Saša Stanišić har sin helt egen underfundige og legesyge skrivestil der gør at bogens grundtone er lys og fuld af sødme trods de alvorlige emner.

Hovedpersonen Vasja er en beskeden og følsom kontorist der via hårdt arbejde og sin flotte håndskrift har arbejdet sig op fra en fattig baggrund til en position som betroet skriver i departementet. Han har ikke den store indtægt, så han deler lejlighed med sin bedste ven, Arkadij.

Fortællingen starter en nytårsaften hvor Vasja kommer glædestrålende hjem til vennen og fortæller at han har forlovet sig med Liza. Han er dybt forelsket, kærligheden er gengældt, og han oplever på den måde en stor lykke og medgang i sit liv, men inderst inde føler han ikke at medgangen er fortjent.

I glædesrusen over at skulle giftes med sin elskede kommer han voldsomt bagud med sine arbejdsopgaver. Det virker helt umuligt at overholde tidsfristen, men Vasja er så samvittighedsfuld og fast besluttet på at nå det alligevel, at arbejdspres og selvbebrejdelser truer med at knække hans følsomme sind. Arkadij mærker en katastrofe nærme sig og sætter alt ind på at hjælpe vennen helskindet ud af kniben.

Noget af det helt særlige ved Et svagt hjerte er den kærlige og humoristiske beskrivelse af Vasja og Arkadijs nære venskab. Fortællingen fra 1848 er en af Dostojevskijs tidligste.

Eden er fortællingen om lingvisten Alba, der er opkaldt efter en person i et af Lorcas teaterstykker fordi hendes mor, en berømt skuespillerinde, var en stor beundrer af den spanske dramatikers værker. Alba køber et stykke jord hvor der intet vokser, med det formål at plante træer og omdanne en ødemark af sort sand og lava til en paradisisk have. Det er ikke kun naturen der er truet af udslettelse, men også det sære ældgamle sprog, islandsk. Bogen udforsker sprogets kraft, men stiller samtidig påtrængende spørgsmål om menneskets ansvar og hvad det vil sige at være menneske.

Kort før Abdellatif, en ældre mand fra Aleppo-regionen, dør en fredfyldt død i en hospitalsseng i Damaskus, deler han sit sidste ønske med sønnen Bulbul: at blive begravet i familiegravstedet i landsbyen Annabiya, hvor deres familie har boet i generationer. Selvom Abdellatif ikke ligefrem har været den perfekte far, og selv om Bulbul og hans søskende ikke står på god fod med hinanden, overtaler den samvittighedsfulde søn sin storebror Hussein og søsteren Fatima til at ledsage ham og liget til Annabiya, som trods alt kun ligger en to timers køretur fra Damaskus.

Der er bare et enkelt problem: Deres land er en krigszone. Barndommens landskab er forvandlet til en livsfarlig labyrint hvor konkurrerende hære kæmper en nådesløs kamp om magten. De tre søskendes beslutning om at parkere deres indbyrdes forskelligheder og opfylde deres fars sidste ønske bliver hurtigt til en kamp på liv og død. Syrien er ikke længere et sted for helte, og undervejs bliver de taget til fange, afhørt, fængslet og bombet – og det får enorme konsekvenser for dem alle tre.

Året er 1615, og verden er gået af lave da Jorden ikke længere er universets centrum.

Tituba fra Barbados er datter af slaven Abena der blev voldtaget af en engelsk sømand ombord på et slaveskib. Hun indvies i overnaturlige kræfter af Man Yaya, der er healer og troldkvinde.

En rastløs kedsomhed får fortælleren til at sætte sig bag rattet i sin bil og køre afsted uden et mål. Han drejer på må og få når vejen deler sig og havner til sidst langt inde i en skov hvor han kører fast på en lille skovvej. Det begynder at sne, dagen går på hæld og han aner ikke hvor han befinder sig. Han går efter hjælp imens sneen dækker hans spor og kulden trænger ind gennem tøjet. Ud af mørket træder en hvid skikkelse. Han spørger hvem det er og får til svar: Jeg er den jeg er. Og den hvide skikkelse bliver ikke den eneste han møder i vinterskoven den aften.

I 2022 blev Judith Hermann bedt om at holde den legendariske Frankfurter poetikforelæsning, noget som kun tilfalder de største tysksprogede forfattere. Resultatet blev en overraskende åbenhjertig beretning om hendes liv og forfatterskab.

Judith Hermann skriver om en opvækst i det delte Berlin. Om en barsk familiehistorie. Om mange år i psykoanalyse og lange lykkelige somre ved havet. Om mennesker hun har mødt og som har præget hende, og dermed litteraturen hun skriver. Sandhed, fiktion og hemmeligheder – hvor begynder en historie, og hvor ender den? Hvor pålidelig er vores erindring, hvor tæt er vores drømme på virkeligheden?

Pedersen er en midaldrende digter der stikker af fra byen og den moderne tid for at lede efter et mere enkelt liv.

"Alle sagde at min mor gled på de glatte klipper, slog hovedet og druknede. Jeg ved at det ikke er rigtigt, min mor gik med en sort hund ud i havet og forsvandt. Den sorte hund var djævlen og min mor og djævlen gik sammen ud i havet og så forsvandt hun. Så enkelt var det."

Tre generationer på en ø allerlængst ude i den norske skærgård.
Et vindskævt das der trodser stormene imens tidens hjul ruller og ruller.
Et mørkegrønt hav der kan trække ned eller bære dig.
En sort hund der lusker omkring når ulykken rammer.
Hvide får, rød brand, brun hud og blå enebærøjne.

Hovedpersonen, en intellektuel nihilist, beslutter at begå selvmord fordi han føler at alt er ligegyldigt. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til et himmerige hvor “solens børn” lever i universel og harmonisk forbrødring, i en uskyld og kærlighed som omfatter hele skaberværket. Indtil jordmennesket, ligesom en pestbacille, fordærver paradiset og indfører det onde, løgnen, skinsygen, magtbegæret, krigen. Fortællingen bliver således en parabel på menneskehedens historie og på syndefaldet.

Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret.

En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

August 1989. Jerntæppet er ved at falde. Dunkelblum er en søvnig lille by i Østrig, på grænsen til Ungarn. Bag den idylliske facade blomstrer årtiers tavshed, som bliver brudt da en ung kvinde forsvinder, en mystisk besøgende stiller mærkelige spørgsmål og man finder et skelet fra krigen på en mark i udkanten af byen.

Dunkelblum er en spændende og skelsættende roman om historisk skyld, om skeletter i skabet og fortielsernes ødelæggende kraft.

Efter bruddet med sit livs store kærlighed, den italienske Clio, lejer en forfatter et værelse på det udsøgte, men forfaldne Grand Hotel Europa. Han begynder at skrive deres historie ned og ud af det vokser en smuk fortælling frem om kærlighed i masseturismens tid, om deres rejser til Malta, Palmaria og Portovenere i deres medrivende jagt på Caravaggios sidste maleri. I løbet af skriveprocessen bliver han fascineret af det gamle hotels mysterier og bliver stadig mere involveret i de gæster der bor på hotellet – markante personligheder der virker som om de stammer fra mere elegante tider. Men hotellets fremtid er truet af globaliseringen, som finder vej selv derhen hvor tiden synes at være gået i stå.

Grand Hotel Europa er hollandske Ilja Leonard Pfeiffers mesterlige roman om det gamle kontinent hvor fortiden dyrkes i en grad så der knap er plads til en fremtid, og hvor det mest realistiske fremtidsperspektiv er at udnytte fortidens kulturskatte til hvert år at tiltrække millioner af turister.

Den norske Nobelprisvinder Jon Fosse er kendt for sit lavmælte, punktumløse sprog og sin eksistentielle dybde. Det er dog en helt anden, mere rå stil, mere rock'n'roll, der møder læseren i ungdomsværket Låst guitar fra 1985, som er en fortælling om stoffer, sex, musik og desperation og nu udkommer for første gang på dansk, i Madame Nielsens oversættelse.

Liv er 20 år og bor alene i en toværelses lejlighed i byen med sin etårige søn. En tirsdag i december går hun ud med affaldet og kommer til at smække sig ude. Drengen er alene tilbage i lejligheden, og den unge mor ved ikke hvad hun skal stille op. Tanken om barnet som er overladt til sig selv kører rundt i hendes hoved mens hun vandrer forvildet rundt i byen for at finde hjælp. Glimt fra hendes fortid dukker op og blander sig med tankerne om barnet. Rå rock. Sort guitar. Ulykken i bedstemors lade. Stiv pik og lugten af tjald. Grå dyr under huden og den lille græder.

Bambi er en 61-årig transkønnet kvinde, der tidligere arbejdede som DJ, men som i dag er ekspert i menneskekroppens mindste byggesten, cellerne. Det her er hendes historie fra dengang hun delte livmoder med sin tvillingebror, og frem til i dag hvor hun er begyndt at tage kvindelige hormoner. Imens snegler hun sig op ad ventelisten til en operation der skal give hende en krop hun kan føle sig hjemme i. Ventetiden er tung, forholdet til familien er kompliceret, og af og til melder der sig en trang til at gå i havet og bare forsvinde. Men tvillingebroren Trausti har et forsigtigt og kærligt øje på hende.En tidligere skolekammerat opsøger Bambi fordi hun vil skrive en artikel om hendes liv og transformation. Men projektet griber om sig imens en invasiv mågekoloni ved Bambis lejlighed bliver stadigt mere angrebslysten.

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring.Om rejser og kærlighedsforhold.Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København.Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab.Om penge og god og dårlig økonomi.Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det?

Det kan være svaler der skifter retning på sommerhimlen, dugperler på en ravnefjer, en kop der står og damper på en træstub.

Fortælleren Jean tænker tilbage på en “sag” han havde til opgave at efterforske da han som ganske ung var ansat en kort tid hos en privatdetektiv. En ...

Fortælleren Jean mindes en lille gruppe mennesker han omgik i sin tidlige ungdom. Det starte­de med den lidt ældre kollega Georges Bellune på det musi...

Den navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.

Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistensenser som søger et sted hvor de hører hjemme.

Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversættelig og lidt eventyragtig for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning

»En ønskedrøm af en bog. Judith Hermann skriver bøger det er umuligt at glemme,bøger som befinder sig på den aller øverste hylde af europæisk samtidslitteratur.«– Aftenposten 6 stjerner

Da 11-årige Lev er bundet til sin seng i ugevis, bliver klassekammeraten Kato sendt hen til ham for at hjælpe ham med skolearbejdet.

Den midaldrende Lempi vender hjem til det indianerreservat i USA hvor hun voksede op, for at få klarhed over hvad der skete dengang for femogfyrre år siden hvor hendes mor, ojibwa-indianeren Rose, forsvandt sporløst. Lempis finske far Ettu mistede hukommelsen da Rose forsvandt og har siden også mistet forstanden, men da datteren vender hjem, begynder han langsomt at kunne huske, og Ettu og Roses smukke kærlighedshistorie med dens bratte slutning bliver gradvist stykket sammen. En mørk skikkelse, Wendigo, lurer i periferien og spiller muligvis en rolle i både fortidens og nutidens forbrydelser.

To mænd i en lille båd – forfatteren og hans kunstnerven. Et monster i havdybet under dem. Det er rammen for Havbogen. Fra den lille ø Skrova i Lofoten undersøges havet gennem historie, fortællinger, videnskab, poesi og mytologi. Hav er ophav, og det rummer de mest utrolige livsformer. For forfatteren bliver havet en rig kilde til forundring, nye indsigter og salte eventyr. Brageprisen. Kritikerprisen.