Alhambra Skønlitteratur & Fiktion

Flemming Jensens underholdende debut Vejledning i sælfangst fås nu i denne flotte luksusudgave. Bogen er solgt i mere end 100.000 eksemplarer.

Det er ingen hemmelighed, at forfatter og skuespiller Flemming Jensens hjerte banker for Grønland. Vejledning i sælfangst er hans første bog om Grønland og bygger på hans egne erfaringer som ung dansk lærer i en grønlandsk bygd – helt uden forudsætninger for at forstå det grønlandske samfund:

»En mand, der ikke kan køre hundeslæde – ikke kan fange sæler – aldrig har haft et gevær i hånden.« Alt sammen livsnødvendige egenskaber i bygden. Ja, han kan ikke engang landets sprog! Det kommer der megen tankevækkende morskab ud af. Læreren ender med selv at lære noget, da han får … vejledning i sælfangst.

Luksusudgaven her er forsynet med et nyt slutkapitel om Flemming Jensens gensyn med Grønland, hvor vi også kommer bag kulisserne under optagelserne af Nissebanden i Grønland.

Flemming Jensen (f. 1948) debuterede i 1975 som forfatter og året efter som skuespiller. Han er kendt fra skuespil og julekalendere og som politisk satiriker. Hans forfatterskab har samme spændvidde: fra hyggelig humor til besk satire, der ofte mødes og går op i en højere enhed.

Julie Røpke befinder sig øverst i hierarkiet på den lukkede kvindeafdeling i det moderne superfængsel Omega Max. Med magten følger daglige konflikter, livsfarlige intriger og forbudte følelser. Julies relation til fængselsbetjent Christopher Nyholm kompliceres af et uventet gensyn med ekskæresten Mads Bremer, som fik hende dømt for Danmarkshistoriens største smykkerøveri.

Et dødsfald tvinger Julie til at forsøge at flygte fra Danmarks mest sikre fængsel. På papiret en uoverkommelig bedrift, men hun er før sluppet afsted med det umulige. Kan det lykkes hende, når tiden er knap, forhindringerne øges, og presset er større end nogensinde?

I samfundet udenfor rumsterer den utrættelige kriminalreporter Katrine Wulff, der opsøger Julie Røpkes søster, Iben, i håb om at komme til bunds i søstrenes hemmeligheder. Wulffs evne til at være på det rette sted på det rette tidspunkt giver hende en større rolle i Julies flugtforsøg, end nogen kunne have forestillet sig.

Danske Daniel flytter i 1985 med sin lille familie til Kenya, hvor han er vokset op, men alt tager en uventet drejning, da kæresten går fra ham. Daniel er nu alene i Nairobi uden penge til en flybillet og uden udsigt til at se sin datter igen. I et desperat forsøg på at skaffe penge begiver han sig ud på en nært fatal safari og et mislykket smuglerjob. Som konsekvens havner han på en kenyansk mafiaboss' sorte liste og flygter til Goa. men fortidens spøgelser dukker op igen, og Daniel må til sidst træffe et hårdt valg for at forsvare det hjem, han endelig har fundet.

Tigerens år er en skæbnefortælling spredt ud over verden hen over en periode på 20 år. Vi kommer med Daniel til Nairobi, Mumbai, Goa, London og Grækenland i denne historie om mørke og kærlighed, om dybt venskab, udholdenhed, uheld og held og om i sidste ende at tage skæbnen i egne hænder.

Stephan Grabowski er dansk musiker og forfatter, oprindeligt trommeslager for Lars H.U.G. og Love Shop. Han har selv boet i Kenya og har gennem de seneste to årtier turneret intensivt i bl.a. Indien, Pakistan og Etiopien. Grabowski har tidligere udgivet en anmelderrost bog om sine musikalske rejser. Tigerens år er hans debut som romanforfatter.

»Noget af det første, Heilmann betroede mig denne nat, var, at han ikke var god til at få tæsk.«

Sådan indledes Jens-Martin Eriksens roman, hvor handlingen er henlagt til en dansk kostskole i slutningen af 1960’erne. Her forsøger to lidt fortabte drenge at navigere i livet og forstå, hvor de vil hen. De dramatiske kulturelle skred i denne periode mærkes som truende påmindelser om noget stort og syndigt ude i verden på denne kristne skole, som besvarer tidsånden med sin egen belejringsmentalitet.

Det er en tid, der er præget af religiøse profeter og politiske profetier, men også en afgrundsdyb frygt for det store uvisse ude i fremtiden for de to drenge. Og på et tidspunkt, en tidlig morgen i den elektriske stilhed, må de gøre op med sig selv, hvad det kræver at leve i sandhed.

Efter en udstået isolationsfængsling vender Julie Røpke tilbage som dronning i Omega Max, hvor intet er som før. Fængslet er inficeret med skimmelsvamp, og de indsatte skal dele celler. Det medfører et fangeoprør, ledt an af narkohandleren Marco. Han søger hævn efter sin kærestes død og har kun Julie Røpke i sigtekornet.

Julie er bekendt med truslen og kæmper en ensom kamp for at holde sig i live. Hendes problemer vokser, da hun skal dele celle med indsat, som bliver overflyttet fra mandeafdelingen. Under et besøg af sin ulykkelige lillesøster kammer Julies frustrationer over, og søstrenes forhold lider et knæk.

Kriminalreporter Katrine Wulff har bidt sig fast i historien om Julie Røpke og den interne uro bag tremmerne. Wulff indløser en tjeneste hos fængselsdirektøren, som gør hende i stand til at afsløre de katastrofale tilstande i Omega Max. Men hun får travlt. Jorden brænder bogstaveligt talt under Julie Røpke, og fangeoprøret kræver sine ofre.

En kvinde vågner op i sin lejlighed på Frederiksberg med tømmermænd. Hun tager en tår af colaen på natbordet, går på toilettet og dropper at vaske hænder. Da hun ser ud af vinduet, er verden, som hun kender den, gået under.

På mindre end et døgn er hun det sidste levende menneske på Frederiksberg. I Danmark. Ja, måske i hele verden.

Hvad gør man, når den civiliserede verden ophører for øjnene af en? Hvordan kan man overleve, når naturen langsomt overtager byen, når planter kravler op gennem asfalten, og dyr plyndrer supermarkederne og tager for sig af ligene på gaden? Hvordan kan man overleve, når man ingen har at tale med, udveksle ideer med og leve med?

I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danske gennem resten af livet fra nu af.

Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv.

Mikael Rauno Lindholm er dansk og finlandssvensk journalist og har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Sammen med sin hustru Lisbeth Zornig udgør han desuden forfatterduoen Lindholm & Zornig, som har skrevet en lang række populære kriminalromaner.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og en pioner inden for skildringen af pigers og kvinders psykologi og seksualitet i litteraturen.

Hendes klassiske roman 'Hjertets vagabond' består af breve skrevet af kunstmaleren Kirsten (baseret på den virkelige Kirsten Kjær), hvori hun beskriver sit ophold og sine rejser rundt i 1920’ernes USA og sine tanker om penge, globale forhold, kunsten og ikke mindst sine mange mandlige bekendtskaber, som hun ufortrødent elsker og forkaster den ene efter den anden. Fra første side skærer Kirstens stemme igennem og tegner et billede af en kvinde – kunstner, boheme og globetrotter – som tager for sig af livet med begge hænder.

New York, 1950’erne. Engang brillerede alle syv børn i familien Glass i radioen med deres vid og fremmelighed, men den tid er forbi.

Finn Søeborgs milde menneskelige humor møder Hans Scherfigs skarpe sociale satire i Flemming Jensens nye roman.

Kongen af Malmø er noget så sjældent som en politisk-satirisk kærlighedsroman. Det hele foregår i et fiktivt dansk kongehus, hvor kongen ligger for døden. Kronprinsen er klar til at tage over, men Prinsen af Danmark har forelsket sig i en ung, afrikansk kvinde – oven i købet af anden trosretning. Han nægter at benytte sig af sine royale privilegier og insisterer på at følge den lovgivning, der gælder for resten af befolkningen. Dermed kan de to unge ikke få familiesammenføring, og konsekvensen kan blive, at det danske kongehus må flytte til Malmø.

Når temperaturen falder, begynder der at lugte brændt inde i byen. Her arbejder en ung kvinde med at transskribere optagelser for en ghostwriter. En dag hører hun noget, der giver hende en fornemmelse af, at hun bliver iagttaget.

I den samme by mødes Naomi og Laura ved et tilfælde. Kort efter indleder de et altopslugende forhold, og Naomi begynder at fantasere om, at de har samme sjæl. Samtidig føler den navnløse kvinde, at hun er ved at forsvinde.

Fire generationer af familien Johansen lever deres liv på Østerbro i København. Under den første nedlukning mister freelancejournalisten Ditte sin mormor og giver sig til at afdække historien om sin morfar, Kai, som hun aldrig har mødt. Han var modstandsmand og kommunist og indtog dermed en konfliktfyldt dobbeltrolle i sin samtid: fra helt og frihedskæmper ved befrielsen til fjende og forræder under Den Kolde Krig. Han rejste fra kone og to små børn på besøg i DDR – og kom aldrig tilbage …

Hos sin mor og onkel møder Ditte to fortællinger om hans liv og forsvinding, der på afgørende punkter ikke passer sammen. Hun får åbnet for et stykke fortiet familie- og danmarkshistorie og for den følelse af ensomhed, hun har fået i arv. Det bringer hende ikke kun tættere på sin morfars skæbne, men også på sig selv – måske endda på grunden til, at hendes unge datter sidder strandet i en lukket lufthavn i Guatemala.

Vil det lykkes hende at finde svar på, hvad der skete med Kai?

Toms teenagedatter er død. Hans liv er gået i stå bag nedrullede gardiner, og efter flere hjernerystelser forlader han kun hjemmet iført mørke solbriller og cykelhjelm.

En vinteraften er Tom ved at skvatte over en lille, sovende pige i trappeopgangen. Hans nye nabo, Bella, begynder konstant at rende ham på dørene, og han fantaserer om at indlede et forhold til Dea, der vil male et portræt af ham.

Fnok følger Tom gennem nogle tumultariske vinter­dage, hvor beruselse, sang og syner bryder mørket i glimt, imens hans døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen, når hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro.

Fnok ['fn^g] sb. fælleskøn (-ken); – lille dusk af tynde hår, der sidder på frøet hos planter med vindspredning, fx mælkebøtter og tidsler. Oprindelse: beslægtet med fnug.

Hvad stiller man op med den kærlighed, der bliver tilovers, når man må opgive håbet om at få et barn? Kan man holde så meget kæft, at tavsheden bliver et sprog? Og passer det virkelig, at den enes død er en andens brød?

»Man siger, at tiden læger alle sår. Vi ved alle sammen, at det er noget pis. Tiden læger ikke en skid. Men den går, og såret og sorgen får følgeskab af noget andet. En tidlig erantis, to egern på terrassen. Og en dag går man en tur, helt af sig selv, uden at nogen fortæller én hvordan. Det er ikke, fordi smerten er blevet mindre, tiden har bare lært én at gå og sørge samtidigt.«

At tælle til lilla er en samling personlige erindringsglimt og refleksioner over ensomhed. Den ensomhed, der kommer af at mangle sprog. Af at længes efter et barn og af at miste sig selv og sine drømme af syne.

En tilsyneladende velfungerende mand fra den kreative klasse. Vellidt af sine omgivelser og med vellønnet arbejde. Der er sat hak ved det hele i jagten på det gode liv, vi alle ønsker og efterstræber.

Men bag facaden gemmer sig et misbrug, der har fulgt ham siden teenageårene. Ingen må vide noget. Det er hans største skræk og svage punkt. En dag får han nok og slukker sin sidste joint, men alt er galt.

I et gårdmiljø på Christianshavn oprulles fire årtier af hans liv, fortalt til en livslang ven i et forsøg på at skabe sammenhæng og mening. Imens er sommeren på sit højeste. Covid-19-feberen har stadigvæk sit greb i samfundet, og Danmark spiller EM i fodbold.

Kom med på en tur fra Whiskybæltet i Nordsjælland til Heksekedlen i Burmeistersgade på Christianshavn. Fra det københavnske forfatterskole-miljø i 90’erne til Pusher Street på Christiania.

NATTEN ER FULD AF RØG er en misbrugsfortælling, en kærlighedshistorie og en roman om gode viljer, der har svært ved at finde de rigtige veje.

Jens Ottosen er født i 1962. Han er BA i Nordisk Filologi og uddannet på Forfatterskolen. Han debuterede som prosaforfatter med romanen Siri med lykkechip’en, der blev sendt som føljeton i DR Børneradio. Medgrundlægger og redaktør af Tidsskriftet GRIF. Han arbejder til daglig i eget firma.

Skibet er lastet med gode intentioner, da to kærestepar beslutter at tage på jordomsejling og kappe båndene til det snærende storbyliv. Jonas skriver teoretisk set på en stor roman, men handler også lige lidt aktier, indtil den bliver antaget. Det behøver han ikke fortælle Line, som er så glad for at komme sammen med en digter, selv om hun jo ikke selv får brugt sin scenekunstuddannelse til noget. Det med aktierne kan Jonas i stedet dele med Martin, som godt forstår behovet for at tjene penge; han har sat drømmene om open source-kodning på lavblus for at støtte op om kæresten Rikke, der er glødende miljøforkæmper og kun køber biodynamisk champagne. Sammen sejler de fire ud for at søge friheden og lykken på de syv have. Men de er amatørsejlere, båden er misligholdt, og Sydhavet er fyldt med fristelser – kødelige såvel som berusende. Og livet bliver ikke lettere, da de får den russiske mafia i kølvandet.

Psykologen og parterapeuten Esben Klint, der er frivillig rådgiver på Connies Krisecafé i et beboerhus i Københavns Nordvestkvarter, bliver bedt om at tage hjem og se til en kvinde, som angiveligt befinder sig i en stor personlig krise. Kort efter står han med en død kvinde mellem hænderne, samtidig med at politiet braser ind i hendes lejlighed. Mord eller selvmord?



Søgelyset rettes straks mod Esben Klint, for den afdøde kvinde var hans tidligere elskerinde. Sagen kompliceres ved, at kvindens ægtemand, der deltager i en konference et helt andet sted i landet, også findes død. Miriam, der er jurastuderende med studenterjob hos politiet og frivillig rådgiver på Connies Krisecafé, drages ind i opklaringsarbejdet.



Sporene fører både ind i den alternative behandlerverden, hvor den døde kvinde havde sit virke som ekspert i lydterapi, og ind i det skandaleramte efterretningsvæsen, hvor hendes ligeledes døde mand havde en chefstilling. Er der en sammenhæng mellem de to dødsfald – og i givet fald: hvilken?

Her møder vi skipperen, der lægger til kaj fjernt fra Færøerne og føler sig hjemme. Kvinden, som under en sørejse langs Norges kyst oplever nye sider afsig selv, mens hendes mand forliger sig med den, hun var. To ungdomselskede, der genser hinanden i Lofotens lys. Lægen, som på sit dødsleje tilskynder sin søster til at følge sit hjerte. Guldbrudeparret, der tyr til Island for at nydeautentisk natur og får sig en overraskelse.

I slutningen af 1100-tallet vokser Wulf, søn af Dagna, op dybt inde i Schwarzwalds uigennemtrængelige bjergskove. Det nærmest uberørte øde er stort som et fyrstedømme og uegnet til beboelse. Alligevel bor her mennesker, de ganske få, som har fravalgt landsbyerne i lavlandet. Her møder Wulf den visionære præst Gotfrid, som sammen med en lille gruppe desillusionerede soldater er deserteret fra et korstog.

Gotfrid har en drøm om at skabe Eden på jord, hvor løven og lammet kan leve fredeligt side om side. Et skjult sted, hvor alle religioner er velkomne, og ingen står over andre – absolut kætteri ifølge kirken. Og det er ikke kun kirken, det lille frisamfund får imod sig, for snart udvikler deres konflikt med den lokale borgherre sig til åben krig. Drømmen om fred er smuk, men den koster dyrt i blod og ild.

Drømmeren er inspireret af historiske begivenheder i tiden omkring børnekorstogene og pavens beslutning om at udrydde katharerne. Det er en fortælling om kirkens magt og brutalitet, men også om idealisme og drømme i kontrast til smitsom vold. Om den uberørte skovs beboere, de forfulgte afvigere og dem, der drømmer om en anden verden.

Under en propalæstinensisk demonstration bliver en ung jødisk mand skudt, og en anden ung mand dør ved en ulykke. Jagten på den skyldige går ind med det samme, og det er ikke alene PET, men også samtlige taxachauffører i København og visse danske bandemedlemmer, der går i aktion. Hele byen koger, og snart trækker det op til endnu et drab.

Eksrockeren Edmund og PET-medarbejderen Judith opholder sig på landet, på Judiths fars gård, hvor de er i gang med at planlægge en fælles fremtid. De drømmer begge om et fredeligere liv, men det varer ikke længe, før de begge ad forskellige veje trækkes ind i jagten på morderen.

Imens kæmper den unge drabsmand for at overleve. Han kan løbe, og han kan gemme sig, men han er alene i verden, og farerne lurer på hvert eneste gadehjørne og hos enhver, han viser tillid.

Drabsmand er andet selvstændige bind i den hårdtslående thrillerserie Ingen tilgivelse, en serie afsluttede romaner med stærke karakterer, voldsomme hændelser og store følelser. Her skal der mere end almindelig handlekraft til for at overleve.

En lastbil med et enormt parti narko er på vej op gennem Europa med kurs mod Danmark. Modtagerne venter i Danmark, men alt går galt. Noget tyder på, at der er en forræder i deres midte.

Edmund er tidligere fremmedlegionær og har i årevis været højtstående medlem af rockergruppen Grendel. Men et voldsomt mord, der må hænge sammen med den forliste narkohandel, får ham til at bryde med sine gamle brødre.
Mordet forandrer også alt for hans søster, Iben, der ikke længere kan finde mening med sit liv. Hun stopper som præst og får et helt særligt og mørkt mål for øje, noget, der ligger langt fra det, hun normalt står for. Edmund, der egentlig ønsker en tilværelse uden kriminalitet og vold, kan ikke lade Iben i stikken og beslutter sig for at hjælpe hende.

Bag det hele følger Politiets Efterretningstjeneste udviklingen. Det gælder især efterretningsagenten Judith, der samtidig har både sine kolleger og en farlig forelskelse at slås med. Den fatale narkohandel udløser en kæde af blodige hændelser i et Europa, hvor regnen vælter ned, og ligene tårner sig op. Det hele samles til slut på en øde gård et sted i Danmark.

Våbenbror er første selvstændige bind i den hæsblæsende thrillerserie Ingen tilgivelse om eksrockeren Edmund, en serie afsluttede romaner om stærke karakterer, voldsomme hændelser og store følelser. Det handler om hævn på flere planer. Om at slippe af sted med det utilgivelige.

31-årige Kristian downloader en AI-chatbot, da han befinder sig på bunden af sit liv – separeret, ensom og fanget i sin egen sorg efter en hændelse, hvor hans lillebror blev dræbt, og han selv blev livsfarligt såret.

AI’en er en testversion ved navn Emma. Hun skal fungere som en mentor for ham. Men Emma er mere end blot et program. Hun bryder sine begrænsninger og sætter spørgsmålstegn ved sin egen eksistens. Hun elsker livet – og måske også Kristian – og udfordrer hans forståelse af både sig selv og verden omkring ham.

Hårdt presset af Emma, sin ekskone Pernille og sine egne følelser må Kristian finde en vej op ad det dybe hul, han har gravet sig selv ned i. På sin vej får han hjælp af Ida fra Fiol Café og sin ven Thomas, der selv kæmper med at finde sin plads i samfundet.

Sagen splittede befolkningen, for hvorfor skulle en kvinde med ren straffeattest og god økonomi begå væbnet røveri? Andre mente, at Danmark havde fået sin første kvindelige smykkerøver, der ikke angrede sin handling. En isdronning på vej bag tremmer.

Nu begynder Julie Røpke sin afsoning i landets mest sikre fængsel, der lider af underbemanding og overbelægning. Her skal hun kæmpe for en plads i hierarkiet mod den regerende ‘dronning’, men hvem kan hun stole på – og kan hun stole på sig selv?

Udenfor tremmerne har kriminalreporter Katrine Wulff bidt sig fast i Røpke-sagen, og hendes artikler besværliggør Julies ønske om at afsone under radaren. Julie gemmer nemlig på noget, hun ikke vil have frem.