Århus universitetsforlag Religion & Filosofi

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

I samtiden var N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynster (1775-1854) anerkendt som kirkens helt store personligheder. De to lærde folk var fætre, men deres forhold var ikke ligefrem præget af varme familiefølelser. De talte ikke gerne med hinanden, men til gengæld gerne om hinanden. Deres temperamenter var som nat og dag, og deres synspunkter slog tit gnister: Grundtvig ønskede frihed i kirken for alle troende, Mynster krævede orden og afskyede al pietisme. Grundtvig slog til lyd for præstens frie ret til kirketugt ved nadverbordet, Mynster afviste den pure. Grundtvig gik ind for religionsfrihed, Mynster undtog baptisterne. Litteraturen om især Grundtvig er enorm, men den komplekse relation mellem de to nøglefigurer har ikke før været beskrevet til bunds. Det råder kirkehistoriker Jens Rasmussen bod på i denne bog.

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker. Et af vores mest basale behov er nemlig at blive set og hørt og rummet, som når en ven lytter opmærksomt, eller en mor trøster sit barn.

For nogle giver det pote at holde hund. De kan gøre os gladere og roligere, men vores foretrukne kæledyr kan også kræve sit. Den tålmodige retriever, den hurtige terrier og den hengivne spaniel er nemlig flyttet fra stalden til sofaen, fortæller ivrig adfærdsbiolog Karen Thodberg fra Aarhus Universitet. Hun holder de firbenedes historie i kort snor og opsnuser, hvordan vi mennesker har fremavlet efterkommere af ulven med særegne udtryk og karaktertræk. Hun bjæffer kærligt om det pelsede flokdyrs behov for at føle sig tryg, mæt, udfordret og set. Og spørger om mennesket egentlig er vuffis bedste ven.

Lys over land, siger vi, når fornuften sejrer. Når vi forstår naturens love, opfinder ny medicin og forkaster gammel overtro. Når vi vægter viden om verden og sympati for andre. Sådan opfatter de fleste oplysningen, men både perioden og projektet er mere nuanceret end som så. Det fortæller klarsynet litteraturforsker Valdemar Nielsen Pold fra Aarhus Universitet. Tiden var nemlig også præget af vold og tvang, og flere tænkere var slet ikke demokrater. Alligevel er der i dag gået et lys op for mange: Hvis vi værdsætter samfund med frihed, lighed og fællesskab, må vi stadig kæmpe for dem.

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner....

Nogle lugter lunten, andre vejrer morgenluft. Alle forbinder vi dufte med minder, steder og følelser. De fremmaner besøg hos mormor og stimulerer lysten til at købe friskbagt brød. I århundreder har vellugt derfor været en milliardindustri, men faktisk opfatter vi krydderiets aroma og parfumens noter vidt forskelligt, for vores 400 lugtereceptorer varierer voldsomt ifølge Alexander Wieck Fjældstad, sanselig lugteforsker på Aarhus Universitet. Han har opsnuset, hvordan duftspor både advarer os imod fare og tiltrækker det modsatte køn. Kvinder kan nemlig dufte, om en mand er et match.

Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, afle...

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før.

Klar ved kanonerne! Sådan har kampråb lydt gennem tiden på skonnerter og galejer, når havets skræk løb fartøjerne op for at befri dem for gods og guld. I dag kaprer banditter i speedbåde containerskibe på dybt vand og kræver millioner af rederierne i løsesum. Det beretter frygtløs piratforsker ved DIIS Jessica Larsen, der navigerer i fribytternes historie fra drabelige sørøverkaptajner i Caribien til ildkamp med danske frømænd ud for Somalias kyst. Dengang som nu var de maritime misdædere fattige folk fristet af udbyttet ved at gå den kriminelle planke ud. Mens andres liv kæntrede på søvejen.

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.

Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.

Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Mange tror, at feber er en sygdom, vi skal slå ned med piller, og længe talte læger i vildelse om hotte kroppe som farlige eller dårlige.

Staten, det er mig! Sådan har konger og diktatorer erklæret igennem tiden, men sommetider tager de fejl.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og...

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Nationalitet er mere end en juridisk status. Den tildeler os rettigheder og forpligtelser inden for et lands grænser, men rækker langt videre end det formelle.

Fra tidlig alder bliver den en del af vores måde at være i verden på. Den afspejles i vores vaner, vores sprog, vores sange, vores måltider – ja, selv i de små sociale koder, der definerer, hvad der anses som passende adfærd i et givent samfund.

Samtidig er ingen national identitet rendyrket. Ifølge historiker Michael Böss fra Aarhus Universitet er enhver nationalitet formet af påvirkninger udefra. Med europæisk udsyn og skandinavisk temperament beskriver han, hvordan identitet både er rodfæstet og sammensat – og, som han selv formulerer det, altid leves i en konkret national virkelighed.

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

Det smitter, siger vi om både latter og forkølelse. Det er nemlig ikke kun vira, der går viralt, men også vores adfærd. Når vi vil bekæmpe corona og inddæmme aids, kræver det to meters afstand og sikker sex. Jens Seeberg, gennemtestet sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet, opsporer smittens historie og vaccinerer os mod forenklede sygdomsbilleder. For epidemier er mere end bakterier, der gør os syge. De er pestramte købmænd i middelalderens klosterisolation, og de er tuberkuløse turister på jordomrejse i dag: Epidemier er altid både biologiske og sociale. Præcis ligesom os.