Århus universitetsforlag Natur & Videnskab

Forestil dig, at du er en lille grøn marsmand, der betragter Jorden. Hvad tænker om du mennesket, denne besynderlige skabning, som sætter så kraftige...

...

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3al...

Gennem lyngen ved Sammelsted By løber et spor, der ligner så mange andre på hederne. Et traktorspor vil de fleste nok tænke. Sandheden er, at der er tale om en sti helt tilbage fra 1800-tallet, som degnen gik ad fra en skole til en anden. Heden er et stykke naturhistorie, men gemmer også på en fortælling om beboelse, opdyrkning og afgræsning – på spor efter kultur.

Kulturspor på heden forklarer de spor efter menneskelig aktivitet, heden har bevaret for eftertiden. Vældige plantager, doler, miler, røser, pinseboder, mergelbaner og degnestier. Nogle spor er åbenlyse, andre lette at overse. Alle fortæller de et stykke af hedeegnenes historie, hvis man kan få øje på dem og ved, hvad det er, man ser.

Forlag: Aarhus Universitetsforlag, Forfatter: Helge Kragh, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 60 sider
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Det er himmelråbende, så lidt vi ved om universet. Ganske almindelige jordbundne partikler udgør blot en brøkdel af den natsorte himmel over os. Ved hjælp af AI, satellitter og teleskoper forsøger kosmologer at kaste lys over mørke huller i universets udviklingshistorie. For det vrimler med mystiske partikler derude. Nogle opstår ud af ingenting og forsvinder igen. Andre bombarderer os, helt uden vi bemærker dem. Det er en astronomisk opgave at få styr på mørkt stof og mørk energi, og en kosmologisk krise truer i horisonten. Måske er vores model for verdensrummet ved at krakelere. Der er dog intet nyt under solen, for modstridende målinger har længe peget i den retning, og det står stjerneklart, at der mangler en masse, før vi kender det ydre rum fra ende til anden

I december 1953 skrev en amatørarkæolog til museet i Aarhus, at han ved Tustrup på Norddjursland havde fundet noget helt særligt. Det blev startskuddet til, at museets unge inspektør, Poul Kjærum, de følgende år foretog en række arkæologiske undersøgelser af et usædvanligt kompleks bestående af tre storstensgrave og et formodet kulthus.

Megalitgravskomplekset ved Tustrup skulle vise sig at være blandt de vigtigste vidnesbyrd om de tidlige bønders megalitanlæg og dertil hørende ritualer i stenalderens Europa. Kyndige forskere har bearbejdet fundmaterialet og foretaget indgående analyser af anlæg og genstandsmateriale. Disse detailstudier har ført til overraskende og veldokumenterede tolkninger af storstensgravene og det rituelle anlæg samt deres indbyrdes relationer, som nu bliver fremlagt.

Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark og behandler alt fra de ældste perioder til i dag.