gads forlag Natur & Videnskab

Egetræet er det nationaltræ, vi måske burde have haft. I dag er egetræet overhalet af den ranke, kultiverede bøg som nationalt symbol, men det er stadig den gamle krogede eg, der rager højest op i vores kultur- og naturhistorie.

Vi har altid brugt egetræ, og gennem tiderne har vi tillagt det store stærke træ en mytisk kraft, der fylder godt i kunst, litteratur, natursyn og folkesjæl. Eg er et skattet materiale i mange fine håndværkstraditioner, og det er i århundreder blevet brugt til bl.a. skibsbyggeri, kirkeinventar og smukke danske møbelklassikere.

Bogen falder i to dele. Første del omhandler den levende eg, som den er blevet opfattet gennem tiden, hvordan den vokser og dyrkes, og hvordan den optræder i litteratur, kunst og gamle myter. Anden del beskriver det ædle materiale og dermed egetræets brug i bygningskulturen i form af tagværker og bindingsværk, og i billedskærerarbejder, møbelsnedkeri m.m.

ULLA LUNN (f. 1954) er arkitekt og har gennem mange år arbejdet med bevaring og formidling. Hun har tidligere skrevet bogen Stedet fortæller om Dansk Vestindien (2016).

Med nærvær og dybde bringer Jagtmarker dig med ud i den danske natur.

Der er sket en stor forandring i naturen. Den mægtige havørn har bredt sig til næsten hele Danmark. Den er igen blevet en del af det danske landskab. ...

Fortællinger om naturen og alt det, vi kan få tilbage.

Forunderlig natur indeholder en samling personlige beretninger om liv og oplevelser i felten, i gummistøvler og med kikkert om halsen eller i fuldt dykkerudstyr. Nogle i embeds medfør, andre i fritiden på egen hånd, med venner eller familie. Alle sammen fortællinger om nysgerrighed, opdagelse og fordybelse og om helt særlige, mindeværdige naturoplevelser. Det er vigtigt at kende naturen, for derigennem forbinder vi os med den, finder ro og kan glæde os over, at arter som fx tranen og havørnen er kommet tilbage, og at svalehalen måske er ved at genetablere sig i Danmark.

Men bogen er også historien om naturens krise og arternes tilbagegang gennem især de sidste 100 år. Om tankeløs forurening, forsømmelse, manglende politisk vilje og om de private initiativer, der træder til, når staten lader stå til. For der er håb for naturen og et afvekslende landskab.

Hvis blot vi vil.

Næsen er et forunderligt organ. Den kan være et ordentligt horn eller en lille en i sky, men uanset hvad, gemmer den på det vildeste sanseapparat. Ofte bliver den negligeret, men faktisk spiller lugtesansen en afgørende rolle for vores livskvalitet. Næsen hjælper os ikke alene med at undgå farer – som ildebrand og fordærvet mad – den forankrer os også til steder og hjælper os med at forbinde os med dem, vi elsker.

I dag lugter både byer og mennesker mindre end tidligere, men i antikken og middelalderen var lugt og duft allestedsnærværende. Næsens erfaringer udgjorde forskellen på liv og død, og lugt og aroma rummede kompleks og magisk betydning. I oplysningstiden dalede agtelsen for lugtesansen imidlertid i Europa, og også tolerancen over for lugt svandt ind.

Lugt blev i stigende grad forbundet med det uciviliserede, de fattige og det fremmede. Med alt det, der ikke passede ind i de nye, moderne nationalstater. Næsen er måske langsomt blevet affortryllet, men fascinationen af den overlever i kulturen sammen med fortidens tankegods – og trækker sit spor helt frem til i dag.

I denne bog beskriver naturkunstneren Jens Gregersen i tekst og billeder Vadehavets natur og kultur, fra hollandske Den Helder i syd til Blåvands Huk...

Naturen forsvinder – gør det noget?

I lange tider funderede Søren Rasmussen over, hvorfor vi mennesker ignorerer, at naturen, vores eksistensgrundlag, forsvinder og dør for næsen af os. Denne bog er hans forsøg på at finde et svar.

På sporet af den tabte natur fortæller om naturens storhed og mangfoldige livsformer, som Søren har set og oplevet dem blandt klodens talrige økosystemer. Bogen gør et helhjertet forsøg på at forklare de komplekse sider af biodiversiteten og dens betydning for kloden og for os mennesker.

Over de sidste godt 150 år har mennesket udpint naturen eller afstedkommet vidtstrakte monokulturer med stadig mere intensive dyrknings- og produktionsmetoder. Vores indgriben i naturen har ført til drastiske fald i både antal arter og antal individer. Men mennesket er selv natur og inderligt forbundet med den, og vi har brug for naturens diversitet for at sikre fremtiden – for vi ved ikke, hvad den bringer.

Denne guide giver dig nøglen til udsøgte natur- og kulturhistoriske oplevelser i det danske, tyske og hollandske vadehav – udpeget som UNESCO-verdensarv – samt på de forunderlige Helgolandsøer.

I Vadehavet kan du …
vandre over den blotlagte havbund i timevis på verdens største tidevandsflader
plukke østers i uanede mængder
opleve millioner af trækfugle og tusindvis af sæler
opdage spor fra samfund gået til grunde i stormfloder
besøge steder med beboere, der lever med – og af – oversvømmelser
cykle langs eller vandre på Europas “kinesiske mur” – de beskyttende diger – opført gennem totusind år
udforske smukke middelalderbyer, maleriske øsamfund og uendelige landskaber med imponerende gårdanlæg, store kirker, møller og fyrtårne mm.

På Helgoland kan du …
komme helt tæt på tusindvis af ynglende havfugle
finde et subtropisk planteliv
gå i underjordiske gange og få indtryk af øernes omtumlede historie – med talrige krige og forsøg på deres udslettelse.

Hvordan blev vi til, og hvor er vi på vej hen?

Indtil for omkring 100.000 år siden levede mennesker som rovdyr uden at sætte sig varige spor i naturen. Det ændrede sig, da vores forfædre udviklede evnen til abstrakt kommunikation – evnen til at dele erfaringer, sprede viden og forme verden.

Fra aber til mennesker fortæller, hvordan evnen ændrede livets forudsætninger på jorden. Bogen bryder med forestillingen om en lige linje fra abe til menneske og viser et globalt netværk af genetisk og kulturel udveksling, hvor møder mellem Homo sapiens og andre menneskeformer bidrog til vores arts mangfoldighed. Og hvor det moderne menneske ikke er evolutionens slutpunkt, men et væsen i konstant forandring.

Med afsæt i ny forskning samler forfatteren genetik, arkæologi og kulturhistorie i en fortælling, der begynder, længe før mennesket blev menneske. Spørgsmålet er, om mennesket med sin intelligens har udviklet sig fra at være et produkt af naturen til at være en kraft i naturen.

Blomsterplanterne repræsenterer en artsrigdom, som mennesker siden har efterstræbt og udnyttet uhæmmet, mest intensivt i de seneste par hundrede år. Resultatet er nutidens kriser for natur og klima.

Lille Vildmose er Danmarks største fredede landområde med gyngende højmose, fuglerige søer, sletter og dyrerige græsningsskove. Her lever Danmarks største bestand af vildsvin side om side med efterkommere af den oprindelige jyske stamme af krondyr. Her hersker mosens majestæt, elgen, over det lave land, hvor mosekonen har sit bryghus, og kongeørnen regerer i luftrummet. Europæiske bisoner græsser i naturskovene, der hører til de mest artsrige i dansk natur.

Efter årtier med dræning, tørvegravning og industriel produktion af spagnum er en storstilet genopretning af den tabte højmose i gang – til gavn for klima og biodiversitet. Vandet er tilbage. Vitaliteten og vildskaben er sat på fri fod.

Sne er en fortælling om sneen inden i os, men også om den sne, der beskytter verden. Bogen handler om, hvad sneen engang var. Den handler om at blive blændet, når alt er stille, og ikke at se eller høre noget, når det stormer. Det er en bog om urfolksjægere og vinterkrigere, om den sne, vi leger i, og om den sne, der er blodig alvor – om alpine pister, Vasaløbets spor og verdens ældste ski, fundet i det nordlige Sverige.

Via eventyr, den lille istids renæssancemalere og japanske fysikere er det en fortælling om sneen som forbundsfælle og modstander, lige så meget poetisk idéhistorie som personligt essay. Bogen er bred, populærvidenskabelig fortællekunst i en tid, hvor verden smelter.

Videnskabsjournalist Annette K. Nielsen er lydfølsom ligesom 20-40 % af befolkningen. Hun ved, at spørgsmålet ”Undskyld, men gider du skrue ned?” sjældent fremkalder jubel, men verden larmer mere og mere, og støjen stresser både dyr og mennesker, gør os syge og giver os høreskader. Vores eneste strategi er at larme højere og håbe, at vi bliver hørt, eller at isolere os i vores egne små lydbobler med eller uden hørebøffer.

Den gode nyhed er, at der er et alternativ, nemlig at begynde at lytte mere opmærksomt til verden. Høresansen er den skarpeste af alle vores sanser, og vi går glip af en masse oplevelser i larmen.

I Med på en lytter møder Annette K. Nielsen en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af frygtløs opfindsomhed og den seneste teknologiske udvikling. Det gælder flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere og lydbrandingeksperter, der alle gør os klogere på verdens lydlige dimension.

Tag med på en øreåbnende rejse fra lydfølsom til lydopmærksom. Verden vil aldrig lyde på samme måde igen.

Vadefugleguiden beskriver og illustrerer alle Europas 41 vadefuglearter samt 37 sjældne nordamerikanske og asiatiske trækgæster. Bogen er for både begyndere og øvede med et nyudviklet quick-guide system, som via plancher med silhuetter, hoved- og næbformer samt kendetegn for de enkelte slægter hurtigt guider dig frem til fuglen, du ser på.

For første gang i en feltguide er sangstemmer, kald og flugtkald adskilt, men samlet i én QR-kode under den enkelte art.

Bogen indeholder
Silhuetter af samtlige arter
Sammenligningstavler af stående adulte og juvenile fugle
Sammenligningstavler af adulte og juvenile i flugt
Fugletopografi og fagord
Fjer og fældning
78 grundige og rigt illustrerede artsbeskrivelser
520 fotos fra nogle af de dygtigste fuglefotografer i Europa
175 fuglestemmer fordelt på sang, kald, trækkald og alarmkald.