Forlaget mellemgaard Natur & Videnskab

Selv om Europa er den mindste af verdens syv verdensdele, er der mange slags fugle at se, høre og glæde sig over i området. Det skyldes ikke mindst, at vi her finder mange forskellige naturtyper og dermed muligheder for et bredt udvalg af fuglearter i de 46 lande, som udgør denne verdensdel. Et højdekort over Europa, fra Island og Irland mod vest til Uralbjergene i øst, og fra Norge i nord til Cypern i syd, viser, stærkt forenklet, at bjergområderne dominerer mod nord og mod syd, mens det mellemste Europa er præget af lavland. På rejserne har vi besøgt både højland og lavland. De syv lande, jeg har valgt at skrive om, er Danmark (1959-2025), Grækenland (1980 og 1995), Spanien (1987), Italien (1994), Letland (2009), Tyskland (2011) og Polen (2023). Af disse var kun rejsen til Letland i regi af Dansk Ornitologisk Forening. De øvrige seks var af privat karakter, og rejseformen var enten med bus eller fly. I de enkelte lande har vi desuden benyttet bus, cykler og vandreture. Fælles for rejserne og turene i de forskellige lande har været, at vi havde fine muligheder for at tilbringe meget tid hos fuglene.

Uddrag af bogen
”Det var betagende at se en duehøg-hun jagte en ringdue. Duehøgen forfejlede angrebet på duen de første gange, idet den angreb nedefra og først til sidst steg op over duen og slog. Først da høgen forfulgte duen, mens den var over og bag duen, lykkedes nedslaget.”
(...)
”Fra det overdækkede fugleskjul iagttager vi i dag en voksen dværghejre-han, som med sine 35 cm sidder oppe i selve tagrørene, omkring 50-100 cm over vandoverfladen. Der sidder den, ofte ubevægelig, men ser sig dog tit omkring og vender sit hoved i alle retninger – også nedefter. Nu og da flytter den sig med rolige bevægelser et stykke op eller ned ad tagrørsstænglen.”

”Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.” Dette citat af Albert Einstein indeholder bogens røde tråd.
Bogen tager os igennem tidernes holdning til bevidstheden og viser, hvordan ”det rationelle sind” gradvist har vundet indflydelse i samfundet, mens ”det intuitive sind” er blevet presset stadig mere i baggrunden. Vi ser, hvordan ”det rationelle sind” ikke ser dybden af hullerne i den videnskabelige verdensforståelse og ikke forstår budskaberne fra ”det intuitive sind” som f.eks. nærdødsoplevelser, børns erindringer fra tidligere liv, mirakler, uforklarlige energier og transcendente oplevelser. ”Det rationelle sind” ignorerer og mistænkeliggør disse budskaber i stedet for at inddrage dem i hypotesedannelsen om verdens grundstruktur.
Til sidst giver forfatteren os lidt håb. Måske er samfundet ved at få øje på ”gaven”.

Stephen Hawking, den verdensberømte teoretiske fysiker og kosmolog (1942-2018), har på Googles Zeitgeist Conference 2011 sagt, at naturfilosofien er død, ”philosophy is dead”. Et standpunkt, jeg er dybt uenig med ham i. Som et naturfilosofisk logisk tænkende menneske har jeg har altid haft en dyb skepsis overfor den teoretiske fysiks kønsløse matematiske behandling af de store grundvidenskabelige emner i universet – hvor kommer vi fra, og hvor går vi hen etc.! Den teoretiske fysik har efter mere end 75 års arbejde heller ikke kunnet blive enige om disse store spørgsmål, endsige overhovedet givet noget sikkert utvetydigt svar eller bevis på nogen af dem!
De er dog kommet frem til noget, der kunne være en løsning, nemlig opdagelsen eller den teoretiske forudsigelse af en såkaldt virtuel partikel, som groft sagt konstant skifter fra en ikke eksistens til en eksistens – søvn/vågen?! Hvilket igen har givet nye spekulationer i vakuum genesis-teorier – altså et univers skabt ud af intet!
Men denne såre naturfilosofisk logiske løsning har de ikke selv rigtigt villet tro på eller røre ved – mærkeligt nok. Denne mangel på interesse har jeg prøvet at råde bod på både med en konkret forklaring på universets logiske/nødvendige start ud af intet og bakket den op med en ligeledes logisk videre udvikling til det univers, som vi alle kender fra os selv og fra observationer omkring os helt ude i rummet – derom handler denne bog med en alternativ naturkonform teori om emnet.

Henrik Warburg er uddannet pædagog fra Ballerup-seminariet med profilering i idræt og friluftsliv. Det har medført en praktikperiode på Bewerley Park Centre for Outdoor Education i North Yorkshire i England samt 2 x 5 måneders fordybelse i den finske tradition for Outdoor Adventure Education, der har sit udspring i den angelsaksiske pædagogiske tradition Outward Bound. Henrik har også fordybet sig i friluftslivets ophav i Sverige med en toårig vejlederuddannelse i det naturlige friluftsliv med studiebesøg på både Fjeldlederuddannelsen i Storuman og på søsamisk arkæologisk projekt i Kværnangen i Nordnorge. Henrik har ligeledes undervist studerende på Humanistisk Polyteknik i Tornio og har også en toårig uddannelse i svensk træhåndværk, der byggede på et tidligere svensk bondeliv, hvor han var igangsætter af et nordisk projekt, økonomisk støttet af Nordisk Råd. Han har yderligere tre mastermoduler i friluftsliv fra Københavns Universitet og er et aktivt bestyrelsesmedlem i den svenske sameforening Samer i Syd.

Uddrag af bogen
Knud Rasmussen beskrev sin kamp imod de rene naturkræfter i fuld frihed. Naturkræfter, der afspejler sig i samernes urfolkskundskab, og som udfolder sig i deres naturvisdom, kundskaber og færdigheder; kulturform. Datidens æstetikere indførte begrebet ‘sublim’ for denne skrækfyldte blanding af tiltrækning og skønhedsoplevelse. Fjeldene kunne bjergtage den danske læser og fylde ham eller hende med uforklarligt begær og i et tankespind sætte sig selv ind i polarforskernes kamp mod elementerne. I dette dagdrømmeri opleves det store rum, friheden og vidderne på fjeldet, og således bliver drømmeren grebet af det sublime. Paradokset er, at man efterfølgende har et stadigt uforklarligt begær efter at vende tilbage til denne fantaseren, enten i kamp eller i pagt med naturen. Et begær, der aldrig sluttede for Knud Rasmussen.