Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020

Hvis Kina vinder. Et scenarie af Andreas Fulda er en selvstændig efterfølger til den internationale bestseller Hvis Rusland vinder. Et scenarie af Carlo Masala

En dag i 2027: Et kinesisk kampfly styrter efter en risikabel manøvre ned i taiwansk luftrum. Straks efter beordrer Kinas præsident et angreb på den uafhængige og demokratiske ø-stat. USA, der er splittet af indenrigspolitiske konflikter, går ind i krigen – men alt for sent: Kina har allerede annekteret Taiwan, støttet af Rusland, Iran og Nordkorea. De globale geopolitiske og økonomiske konsekvenser er altødelæggende. USA og Kina kæmper om verdensherredømmet, en tredje verdenskrig truer, og økonomien i Europa bryder sammen. Især Tyskland, Europas økonomiske lokomotiv, rammes hårdt på grund af sine tætte handelsbånd til Kina.

Den tyske statskundskabsforsker og ekspert i forholdet mellem Kina og EU, Andreas Fulda, forudsiger på skræmmende vis de globale følgevirkninger af et kinesisk angreb på Taiwan og peger på veje til at undgå konflikten.

Hvis Kina vinder. Et scenarie er en selvstændig efterfølger til Hvis Rusland vinder. Et scenarie af Carlo Masala. Bogen er baseret på Andreas Fuldas forskning og fremstiller et fiktivt, men sandsynligt fremtidsscenarie. Scenariet udrulles gennem persongalleriets handlinger og reaktioner.

I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere....

Da Forsvarets Efterretningstjeneste i februar i år advarede om risikoen for storkrig i Europa, pegede eksperter på ét land, der er klar til at stå imod Rusland: Finland.

19 stærke samtaler med Sørine Gotfredsen

- Bygger på Sørine Gotfredsens populære podcast Sørine & Livskraften
- Kendte danskere deler erfaringer om tro, tab, kærlighed og modstand
- Med forord og tekster af Sørine Gotfredsen

- I bogen Samtaler om livskraft udforsker præst og forfatter Sørine Gotfredsens, hvad der giver mennesker styrke og retning i livet.

Vi møder 19 markante danskere – bl.a. Mette Frederiksen, Suzanne Brøgger, Frank Hvam, Claus Meyer og Søren Ulrik Thomsen – der hver især deler deres erfaringer med tro, tab, alder, kærlighed, kreativitet og modstand.

Samtalerne er ordnet under udvalgte temaer, som Gotfredsen indleder med personlige tekster, der åbner for refleksion. Resultatet er en bog fuld af liv, eftertanke og inspiration.

Morten Bruun - Suzanne Brøgger - Frederik Cilius - Mette Frederiksen - Jan Gintberg - Katrine Marie Guldager - Ulla Henningsen - Brian Holm - Søren Huss - Frank Hvam - Ann Eleonora Jørgensen - Rosa Lund - Claus Meyer - Peter Mygind - Rasmus Tantholdt - Søren Ulrik Thomsen - Anna Thygesen - Eva Tind - Maria Vinterberg

SØRINE GOTFREDSEN, f. 1967, er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har tidligere skrevet anmelderroste bøger som At leve med Kierkegaard (2014), Som Sørine læser Bibelen (2021) og Livskraft. En personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen (2023). Hun er vært for den populære Kristeligt Dagblad-podcast Sørine & Livskraften, samt en del af P1-programmet Damerne først.

Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed af bestsellerforfatter og historiker Tom Holland er en storslået og tankevækkende rejse gennem kristendommens historie og dens afgørende indflydelse på vores moderne liv.

Holland argumenterer overbevisende for, at vores sekulære samfund ikke er en afvisning af kristendommen, men snarere dens forlængelse. Med sin levende fortællestil fører han læseren gennem 21 kapitler, der spænder fra Jesu tid til nutiden, og udfolder de personer og begivenheder, der har formet kristendommen som verdens mest radikale bevægelse.

Kristendommen har historisk set udfordret magthierarkier og skabt fællesskaber, hvor alle er velkomne – uanset baggrund eller status. Holland viser, hvordan fænomener som borgerretsbevægelser, popkultur og endda MeToo-bevægelsen udspringer af kristendommens revolutionerende idéer.

Hvordan kan en region præget af krige, konflikter og vekslende unioner udvikle sig til velstående samfund, der lever fredeligt side om side?
"Fortællingen om Skandinavien" er den store og dramatiske historie om, hvordan Danmark, Norge og Sverige bevægede sig fra vold, krig og undertrykkelse til rige og stabile demokratier. Fra den tidlige vikingetid og frem til i dag følger Stein Ringen, professor i sociologi og socialpolitik ved Oxford Universitet, de tre broderfolks fælles – men ofte splittede – historie gennem statsdannelse, religion, imperialisme, reformer og sociale opbrud. Bogen udfordrer myter om nordisk kontinuitet og særegenhed og viser i stedet, hvordan brud, nederlag og svære erkendelser banede vejen for det, vi i dag forbinder med “Skandinavien”. Med et europæisk udsyn og et kritisk blik på konger, krige og klassekamp fortæller Ringen historien ikke bare fra elitens, men også fra den brede befolknings perspektiv. Resultatet er en vidende, engageret og tankevækkende syntese af 1200 års skandinavisk historie om, hvordan Skandinavien gik fra rå magt og konflikter til politisk lighed – og blev nogle samfund, resten af verden i dag ser op til.

Stærk i sagen – mild i måden af Ole Hartling er en tankevækkende og personlig bog om livets store spørgsmål, troen på autoriteter og den voksende tvivl på, om verden overhovedet styres med forstand. Ole Hartling inviterer læseren ind i sine refleksioner over de beslutninger, han har truffet – eller måske snarere de beslutninger, der har truffet ham.

Med sin baggrund som læge, tidligere formand for Etisk Råd og en markant stemme i debatten om etik, giver Ole Hartling et skarpt og engageret blik på spørgsmål om sundhedspolitik, autoritetstro og de uforudsigelige kræfter, der former vores liv. Han udfordrer vores forestilling om fri vilje og løfter en kritisk stemme over for politiske og samfundsmæssige udviklinger, der har skabt hans voksende mistillid til systemets fornuft.

Bogen er en personlig beretning, men også en refleksion over samtidens etiske dilemmaer – fra kræftscreeninger til dødshjælp og den stigende ulighed i sundhedsvæsenet. Hartling skriver også åbent om sin opvækst som søn af en landskendt politiker og tidligere statsminister og om, hvordan det har præget hans blik på magt, ansvar og menneskelighed. Lige så bevægende er hans beskrivelser af at miste sin elskede til sygdom – en erfaring, der giver hans etiske overvejelser en særlig tyngde og dybde.

Har du nogensinde tænkt over, hvad du ønsker for din sidste tid, eller hvordan du gerne vil dele din livshistorie med dem, du holder af? Livet det er livet værd af Anne Knudsen og Søren Valgreen Knudsen tager fat i disse vigtige spørgsmål.

Med udgangspunkt i deres professionelle erfaringer som henholdsvis psykolog samt læge og sociolog udforsker forfatterne livet som senior fra forskellige vinkler – både de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Bogen tilbyder refleksioner og inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner og i sociale fællesskaber.

Livet det er livet værd er bygget op omkring ti temaer, der alle kredser om tilværelsen som senior. Hvert kapitel indledes med en sangtekst, som åbner for dybe samtaler om de emner, der kan være svære at tale om. Bogens indhold er baseret på forfatternes forskningsbaserede viden om seniorlivet og den sene alderdom, suppleret med journalistiske artikler samt deres faglige og personlige erfaringer. For emner, der omhandler jura og rettigheder, er der også rådgivning at hente for læseren.

Livet det er livet værd er ikke blot en bog, men en opfordring til at tage ansvar for sit eget liv og sine relationer. En bog, der kan læses alene eller deles i fællesskab – altid med plads til egne tanker og noter undervejs. Til læseren, som ønsker en mulighed for at fordybe sig i, hvad det vil sige at leve et berigende liv som senior.

ANNE KNUDSEN, født 1956, erfaren psykolog, forfatter og foredragsholder. Privatpraktiserende psykolog og krisepsykolog. Har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger. Kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi.

Da Vilhelm Grønbech i 1927 udgav "Nordiske myter og sagn", var det med et sjældent blik for de fortællinger, der gennem århundreder har været med til at forme nordisk kultur og forestillingsverden. I denne klassiker er guder og helte ikke blot figurer fra en fjern fortid, men nøgler til at forstå vores nordiske forfædres måde at tænke og leve på.

Grønbech forener religionshistorisk indsigt med litterær forståelse og læser de gamle fortællinger som eviggyldige menneskelige udsagn om håb, frygt og længsel. Dermed bliver myterne ikke blot støvede levn fra fortiden, men spor af en kulturel bevidsthed, der stadig kan anes i dag.

I en tid hvor spørgsmål om fællesskab, identitet og historisk bevidsthed igen fylder, får værket ny aktualitet. At vende sig mod de nordiske fortællinger er ikke et tilbageskuende projekt, men en måde at forstå vores kulturelle og åndelige forankring.

Den nye udgave rummer et forord af Rasmus Vangshardt, der placerer værket i en nutidig sammenhæng og åbner for nye læsninger af Grønbechs klassiker. En bog for alle, der ønsker dybere indsigt i de fortællinger, der stadig former dansk kultur.

VILHELM PETER GRØNBECH, 1873-1948, var dansk dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet i perioden1915-1943. Han udgav en lang række værker om blandt andet sprog, religion og litterære skikkelser. Sammen med Hal Koch stod han bagtidsskriftet Frie Ord (1946-48) og fik stor betydning som inspirationskilde for kredsen omkring Heretica.

Fra maj til september 1945 bryder den gamle verden sammen, og en ny begynder at tage form. Hitlers Tredje Rige er faldet, og en tid med frihed, men også nye konflikter, tager sin begyndelse. Berlin er centrum for det hele – byen bliver et symbol på en gammel verden i ruiner og et brændpunkt for stormagternes kamp om fremtiden og en ny verdensorden. En orden præget af kamp mellem øst og vest, USSR og Vesten.

Hvordan var det at leve denne kaotiske sommer? En sommer, som ingen anden hverken før eller efter i vores fælles erindring? Sejrherrer og besejrede, ofre og gerningsmænd, berømtheder og mennesket på gaden – hvad oplevede de?

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne.

Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister.

Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.

Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

Ludvig 14. (1638-1715), bedre kendt som Solkongen, satte sit præg på en hel æra og efterlod en arv, der rakte langt ud over Frankrigs grænser til resten af Europa – også til Norden. Lars Christensens bog Ludvig 14. Da Norden blev fransk giver en levende og grundig introduktion til den franske konge og hans enorme kulturelle og politiske indflydelse i 1600-tallets og 1700-tallets Europa.

”Staten, det er mig”, skulle Ludvig 14. have udtalt. Han blev konge som 5-årig i 1643 og regerede Frankrig i hele 72 år til sin død i 1715. Frankrig var i denne periode en europæisk supermagt og satte scenen for en storhedstid, hvor fransk kunst, arkitektur og mode inspirerede hele kontinentet. Selvom de danske konger ikke havde midlerne til at matche den franske pomp og pragt én til én, efterlignede man fransk kultur på alle niveauer: sproget, skikkene og ikke mindst moden.

Søn af Maria er Lisbeth Smedegaard Andersens store fortælling om kristendommens første 2000 år – skrevet i samme medrivende stil som hendes populære Bibelens kvinder.

Med udgangspunkt i Jesus af Nazaret og hans mor Maria undersøger Smedegaard Andersen, hvordan troens fortællinger er blevet overleveret og formet gennem århundreder – fra de første menigheders vidnesbyrd til middelalderens billedrige fortællinger og nutidens refleksion.

Søn af Maria er en smuk gavebog, der kombinerer teologi, kulturhistorie og levende fortællekunst – og giver nyt blik på kristendommens arv, dens kvindeskikkelser og dens vedvarende betydning.

I de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger.

Som en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsynlige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham.

Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono skabt 40 originale tegninger til SURRENDER.

Først rejser Nina Burton til Arktis for at opleve pukkelhvalernes dans.

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads.

Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.

Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.

Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.

I en global tidsalder præget af uro, brydninger og ulighed stiller forfatter og debattør Bent Meier Sørensen spørgsmålet: ”Hvordan kunne vi lade os invadere så let af skærmene og techgiganterne?” Med en skarp og velunderbygget analyse viser Sørensen, hvordan vi har ladet os invadere af digitale platforme, der styrer vores hverdagsliv, indsamler vores data og former vores tanker uden modstand.

Forfatteren kaster et kritisk blik på den grænseløshed, der præger vores samfund, og undersøger, hvordan vi i løbet af de seneste ca. 50 år har nedbrudt de normer og strukturer, der engang skabte orden og stabilitet, og hvordan ”psykologmennesket” har erstattet tradition og kultur med selvudvikling og terapikultur. Fra ungdomsoprør til nyliberalismens deregulering og digitalisering til moderne trusler om krig og imperialisme trækker Sørensen linjerne op for, hvordan vi har gjort os selv sårbare over for både techgiganternes dominans og globale kriser.

INSPIRERENDE OG STOISKE TANKER OM AT BLIVE GAMMEL

Alderdommen, den tredje alder, det grå guld. Det at ældes har mange betegnelser, og alderdommen er ofte forbundet med resignation og en form for venteposition. Men den kan også være livgivende og et springbræt for nye oplevelser og indsigter, hvilket dr.phil. og kulturhistoriker Hans Boll-Johansens bog vidner om.

Udgangspunktet er de samtaler, forfatteren fører i sin gruppe af ligesindede studiekammerater og rejsefæller, og med de mange – især franske og danske – forfattere, han har læst og studeret gennem et langt liv. Bogen kommer omkring de forskellige aspekter af at ældes, herunder ”vagtafløsningen” – det, at yngre generationer erstatter ældre – pensionering, samt hvad det vil sige at blive gammel, fysisk som mentalt.

Hele vejen igennem bæres emnet af en undersøgende og munter tone, hvor samtaler, personlige erfaringer og citater fra litteratur, filosofi og kristendom blander sig i en grundlæggende accept og omfavnelse af alderdommen som et uomgængeligt livsvilkår.

Hans Boll-Johansen, født 1936, er dr.phil. og tidligere docent i fransk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet adskillige bøger – senest Sønderjyder i krig. En europæisk historie. Bosiddende i København og Holbækområdet.

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarks mest hædrede og hyldede kunstnere gennem tiden. Som barn viste Bertel naturtalent for at tegne, og allerede tidligt fik han bestillinger på store prestigefyldte værker fra hele Europa. Hanboede det meste af sin karriere i Rom, hvor kunstnere og mæcener flokkedes i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Men Thorvaldsen bevarede gennem hele sit virke tilknytningen til hjemlandet Danmark, hvor han blandt andet stod for udsmykningsprojekter til konge, adel. borgerskab – og ikke mindst kirker. En af grundene til Bertels vedvarende succes var, at han havde mange facetter som menneske og kunstner. Han lod sig aldrig binde eller fastholde i statiske roller – hverken privat eller professionelt.

I sin populære podcastserie ”Sørine og kærligheden” erkender Sørine Gotfredsen undervejs, at kærlighed er forbundet med noget andet og større end den afgrænsede, romantiske kærlighed mellem to mennesker. Den er forbundet med en livskraft, der kan give fornemmelsen af, at man går i ét med sine omgivelser, kommer i kreativt flow eller endda mærker tilstedeværelsen af noget guddommeligt. Forfatteren har på egen krop mærket nedslag af livskraft, når hun som stor pige lyttede til Kim Larsens musik. Som moden og erfaren præst blev hun efterhånden ramt af Grundtvigs salmer om menneskelivet.

Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. De skrev begge tekster til samtiden, men løftede disse videre til det universelle. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser, som han lærte at leve med. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd.

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn.
"Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på.

I "Rodfæstet – med evigheden for øje" deler tidligere minister Birthe Rønn Hornbech ærligt og reflekteret de afgørende vendepunkter, der har formet hendes liv. Som præstedatter voksede Hornbech op med en stærk bevidsthed om tilværelsens alvor og ansvar i et hjem, hvor modstanden mod den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig var stor. Hendes morbror var modstandsmand, og hendes morfar og mormor hjalp jøder med at flygte til Sverige – en indsats, der kostede morfaren en fængselsstraf.

Allerede som ung turde forfatteren gå op imod tidsånden og sin fars holdninger, da hun valgte at studere teologi som en af de første kvinder i Danmark. I bogen fortæller hun også om sit ægteskab med Kaj Hornbech, og om den sorg, der fulgte hans død. Troen og en grundlæggende forståelse af livets skrøbelighed gav hende styrke – også da hun selv blev ramt af sygdom.

Hos Hornbech hænger de politiske og personlige beslutninger tæt sammen. Hun reflekterer over verdenshistoriske begivenheder som Berlinmurens fald og angrebet på World Trade Center og deres betydning for hendes politiske synspunkter. Som Venstres tidligere ordfører for grønlandske forhold overvejer hun Grønlands plads i Rigsfællesskabet og den uret, mange grønlændere føler blev begået, da de i 1953 blev indlemmet i Danmark uden at blive spurgt. Med skarphed og lidenskab forsvarer hun nødvendigheden af en klar adskillelse mellem kirke og politik – et standpunkt, der i 2015 førte til hendes brud med partiet Venstre.

"Rodfæstet – med evigheden for øje" er en temperamentsfuld og reflekteret erindringsbog om de livsbegivenheder og valg, der former et menneske.