Kristelig Dagblads Forlag Historie, Mytologi & Samfund

Hvis Kina vinder. Et scenarie af Andreas Fulda er en selvstændig efterfølger til den internationale bestseller Hvis Rusland vinder. Et scenarie af Carlo Masala

En dag i 2027: Et kinesisk kampfly styrter efter en risikabel manøvre ned i taiwansk luftrum. Straks efter beordrer Kinas præsident et angreb på den uafhængige og demokratiske ø-stat. USA, der er splittet af indenrigspolitiske konflikter, går ind i krigen – men alt for sent: Kina har allerede annekteret Taiwan, støttet af Rusland, Iran og Nordkorea. De globale geopolitiske og økonomiske konsekvenser er altødelæggende. USA og Kina kæmper om verdensherredømmet, en tredje verdenskrig truer, og økonomien i Europa bryder sammen. Især Tyskland, Europas økonomiske lokomotiv, rammes hårdt på grund af sine tætte handelsbånd til Kina.

Den tyske statskundskabsforsker og ekspert i forholdet mellem Kina og EU, Andreas Fulda, forudsiger på skræmmende vis de globale følgevirkninger af et kinesisk angreb på Taiwan og peger på veje til at undgå konflikten.

Hvis Kina vinder. Et scenarie er en selvstændig efterfølger til Hvis Rusland vinder. Et scenarie af Carlo Masala. Bogen er baseret på Andreas Fuldas forskning og fremstiller et fiktivt, men sandsynligt fremtidsscenarie. Scenariet udrulles gennem persongalleriets handlinger og reaktioner.

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads.

Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.

Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.

Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.

Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed af bestsellerforfatter og historiker Tom Holland er en storslået og tankevækkende rejse gennem kristendommens historie og dens afgørende indflydelse på vores moderne liv.

Holland argumenterer overbevisende for, at vores sekulære samfund ikke er en afvisning af kristendommen, men snarere dens forlængelse. Med sin levende fortællestil fører han læseren gennem 21 kapitler, der spænder fra Jesu tid til nutiden, og udfolder de personer og begivenheder, der har formet kristendommen som verdens mest radikale bevægelse.

Kristendommen har historisk set udfordret magthierarkier og skabt fællesskaber, hvor alle er velkomne – uanset baggrund eller status. Holland viser, hvordan fænomener som borgerretsbevægelser, popkultur og endda MeToo-bevægelsen udspringer af kristendommens revolutionerende idéer.

Ludvig 14. (1638-1715), bedre kendt som Solkongen, satte sit præg på en hel æra og efterlod en arv, der rakte langt ud over Frankrigs grænser til resten af Europa – også til Norden. Lars Christensens bog Ludvig 14. Da Norden blev fransk giver en levende og grundig introduktion til den franske konge og hans enorme kulturelle og politiske indflydelse i 1600-tallets og 1700-tallets Europa.

”Staten, det er mig”, skulle Ludvig 14. have udtalt. Han blev konge som 5-årig i 1643 og regerede Frankrig i hele 72 år til sin død i 1715. Frankrig var i denne periode en europæisk supermagt og satte scenen for en storhedstid, hvor fransk kunst, arkitektur og mode inspirerede hele kontinentet. Selvom de danske konger ikke havde midlerne til at matche den franske pomp og pragt én til én, efterlignede man fransk kultur på alle niveauer: sproget, skikkene og ikke mindst moden.

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn.
"Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på.

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.

Fra maj til september 1945 bryder den gamle verden sammen, og en ny begynder at tage form. Hitlers Tredje Rige er faldet, og en tid med frihed, men også nye konflikter, tager sin begyndelse. Berlin er centrum for det hele – byen bliver et symbol på en gammel verden i ruiner og et brændpunkt for stormagternes kamp om fremtiden og en ny verdensorden. En orden præget af kamp mellem øst og vest, USSR og Vesten.

Hvordan var det at leve denne kaotiske sommer? En sommer, som ingen anden hverken før eller efter i vores fælles erindring? Sejrherrer og besejrede, ofre og gerningsmænd, berømtheder og mennesket på gaden – hvad oplevede de?

I en global tidsalder præget af uro, brydninger og ulighed stiller forfatter og debattør Bent Meier Sørensen spørgsmålet: ”Hvordan kunne vi lade os invadere så let af skærmene og techgiganterne?” Med en skarp og velunderbygget analyse viser Sørensen, hvordan vi har ladet os invadere af digitale platforme, der styrer vores hverdagsliv, indsamler vores data og former vores tanker uden modstand.

Forfatteren kaster et kritisk blik på den grænseløshed, der præger vores samfund, og undersøger, hvordan vi i løbet af de seneste ca. 50 år har nedbrudt de normer og strukturer, der engang skabte orden og stabilitet, og hvordan ”psykologmennesket” har erstattet tradition og kultur med selvudvikling og terapikultur. Fra ungdomsoprør til nyliberalismens deregulering og digitalisering til moderne trusler om krig og imperialisme trækker Sørensen linjerne op for, hvordan vi har gjort os selv sårbare over for både techgiganternes dominans og globale kriser.

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne.

Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister.

Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.

Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

I de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger.

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete...

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Fortællingerne om disse kongemord omhandler nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk historie. Begivenheder, hvor vold og drab blev de afgørende politiske midler.

Kongemordet som politisk redskab tog man med sig fra vikingetiden. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen, kristendommen, meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed.

I dag ser vi oftest politiske pressionsmidler som resultatet af meget jordiske processer og behov, men i middelalderen spillede religion en langt større rolle. Svendrups bog er med til at sætte denne forskel i perspektiv.

Torben Svendrup, født 1954, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder Når ræven vogter gæs (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog.