Informations Forlag Historie, Mytologi & Samfund

Verdenssamfundets forsøg på at forhindre Nordkorea i at udvikle langtrækkende atomvåben er ved at slå fejl. Ved et tilfælde falder to journalister på Dagbladet Information over oplysninger, som tyder på, at en mand i Næstved igennem en årrække har været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. De hvirvles ind i en sag, der skal ende med at tage dem flere år.

Forbudt Farvand er den utrolige og hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.

Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det.

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.

For danskerne fulgte fem års besættelse. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, der endnu spøger den dag i dag.

I DANMARK BESAT samler fire førende historikere trådende fra 80 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.

Rune Lykkeberg taler med intellektuelle, aktivister og magthavere fra hele verden for at forbinde ideer, protest og politisk handling i et gruppearbejde om at forandre verden.

”Vi har brug for aktivisterne, som bærer kravene frem på gaden og gør den kollektive viden til en politisk forpligtelse, og som drager alle magthavere til ansvar. Og vi har brug for intellektuelle, som giver dem ideer, argumenter og analyser, og vi har brug for magthavere, som kan omsætte aktivisme, ideer og vores fælles indsigt til politisk handling.

Det er helt sikkert hårde og svære og uoverskuelige tider. Men det er også en intellektuel guldalder og en lidenskabeligt mobiliserende periode. Det er farlige, men også intenst meningsfulde tider, vi lever i.” – Fra forordet

Flere og flere får nyheder på sociale medier, blogs og podcasts. Enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har en journalistisk baggrund, når pludselig ud til langt flere mennesker end dagblade, radio og tv.

Har nyhedsinfluencerne knækket koden til en mere demokratisk måde at formidle nyheder, eller er de en trussel mod demokratiet? Og hvilken rolle spiller tech-oligarkernes algoritmer i fremtidens nyhedsformidling?

Medieanalytiker Camilla Mehlsen tegner de store forskydninger op, der sker i medielandskabet netop nu, og giver ti bud på, hvordan vi kan styrke vores offentlige samtale i en digital tid. Bogen er den første sammenhængende analyse af nyhedsinfluencere og deres voksende magt.

Camilla Mehlsen (f. 1976) er cand.mag., digital medieanalytiker og forfatter til flere bøger og undersøgelser om digital adfærd. Som fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet har hun undersøgt nyhedsinfluencere. Medlem af Medienævnet og Influentnævnet.

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret.

Myten om den danske model handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden.

Alt imens den teknologiske udvikling ruller for fuldt tryk, bliver verdenssituationen mere og mere ustabil. Kunstig intelligens ændrer ikke kun vores måde at kommunikere og søge information. Den ændrer også vilkår for krig og fred. Når falske nyheder, desinformation og konspirationsteorier spredes systematisk over internettet, og chatbotter påvirker vores tanker og beslutninger, er det et forvarsel om en ny tid, hvor kunstig intelligens vender op og ned på verden, som vi kender den i dag.

Med sin store viden om russisk politik og digitale påvirkningskampagner giver seniorforsker Flemming Splidsboel et indblik i nye strategier for hybridkrig og et bud på, hvordan vi kan forsvare os og gøre os mere modstandsdygtige.

I over hundrede år har Palæstina været plaget af krig og ødelæggelse. Fra den tidlige zionisme i slutningen af 1800-tallet, over de store folkebevægelser i kølvandet på Anden Verdenskrig og frem til vor tids brændpunkter. Men slaget står ikke mellem to nationalstater, argumenterer Rashid Khalidi. Snarere er der tale om en kolonikrig, hvor talrige magthavere tvinger en oprindelig befolkning til at overgive deres land mod deres vilje.

Professor Rashid Khalidi fortæller Palæstinas historie og indvier samtidig læseren i sin egen families historie, hvor generation efter generation har gennemlevet konflikten.

Rashid Khalidi (1948) er professor emeritus i historie og mellemøststudier ved Columbia University i New York. Han har været redaktør af Journal of Palestine og er forfatter til bøgerne Palestinian Identity, The Iron Cage og Brokers of Deceit. Hundrede års krig mod Palæstina er hans hovedværk, som er oversat til talrige sprog.

Det kræver både magt og penge at rejse et bygningsværk. Men hvordan kan vi skabe et byrum, som ikke kun er for dem, der allerede har magten og pengene? Hvordan kan arkitektur skabe demokratisk deltagelse?

Jan-Werner Müller tager os med på en rejse fra Washington DC til Dhaka, fra Cairo til vores eget København. Gennem et prisme af politisk teori, historie og filosofi undersøger han samspillet mellem byrum og demokratisk engagement. Gade, plads, palads bygger bro mellem traditionelle discipliner og præsenterer et nyt begreb om demokratisk arkitektur.

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger.

I En kort historie om lighed minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.

Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra...

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.

I Overdragelsen undersøger David Runciman historien om de tænkende maskiner, som vi skabte for at redde os fra vores alt for menneskelige begrænsninger – og demonstrerer, hvad dette radikale nye syn på vores nære fortid betyder for vores kollektive fremtid.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.

Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.

Milliardærer skal også betale skat er et opgør med den herskende økonomi og et kampskrift for en mere retfærdig fremtid.

Gabriel Zucmans forslag om at indføre en milliardærskat på 2 % satte i første omgang sindene i kog i Frankrig. Siden har hans analyser inspireret politikere og økonomer over hele den vestlige verden - også i Danmark. I denne bog blotlægger Zucman mekanismerne bag milliardærernes skatteunddragelse og viser, hvordan vi kan gøre op med åbenlyse uretfærdigheder.

Undskyld. Det er beskeden fra medieanalytiker Camilla Mehlsen til hendes teenagebørn og deres generationsfæller. Børn, som alle vokser op i en tid, hvor et grænseløst digitalt eksperiment udfolder sig i en kamp om deres opmærksomhed. En tid, hvor forældregenerationen må prøve sig frem i en konstant forhandling af familiens forhold til de allestedsnærværende skærme. En tid, hvor vi giver vores børn smartphones, spil og adgang til sociale medier, så de kan være med i flokken, men ender med at miste grebet om børnenes trivsel i en hvirvelvind af selfies, Snapchat-streaks og uendelig scrolling. Hvordan endte vi her? Og hvad gør vi nu?

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.

Mens vi svælger i krimier og true crime, og kendte mennesker reflekterer over deres eftermæle i bedste sendetid, er vi blevet mere fremmedgjorte over for den almindelige død. Engang var døden konkret og sanselig. I dag forsøger vi at holde den på afstand med sundhedsidealer, plastikkirurgi og drømme om evigt liv.

I Hvordan lærer vi at leve med døden? undersøger professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen og filosof Jacob Birkler vores aktuelle forhold til døden. Vi kan blive bedre til at leve med døden, og vi kan få bedre diskussioner om aktiv dødshjælp, livsforlængende behandling og retten til et ligeværdigt liv. Det kræver, at vi taler mere om døden som en naturlig del af livet.

I 1825 skyllede en stormflod ind over Jyllands vestkyst. Huse og får, ja hele landsbyer blev oversvømmet og ligger nu begravet på havets bund. Vandmasserne slog hul på kystlinjen og gjorde Nordjylland til en ø. Limfjorden, som vi kender den i dag, begyndte at tage form.

To hundrede år senere rejser forfatter Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen til Thy for at fortælle historien om, hvordan stormfloden forandrede både landskab og menneskesind. Og spørger, hvad vi kan lære af vores forfædre i en tid, hvor havene stiger, og kystlinjer atter er i bevægelse.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme.

Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme.

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.

Lone Schmidt er læge og professor mso i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Anja Pinborg er professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet. Anja Pinborg er desuden assisterende redaktør for Ugeskrift for Læger.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Kapital og ideologi er på en gang en genfortælling af verdenshistorien, en skarp kritik af nutidens politik og et dristigt bud på et nyt og mere fair økonomisk system. Som en af verdens førende økonomer har Piketty sat en ny dagsorden for den globale diskussion af kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I Kapitalen i det 21. århundrede dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning nåede verden rundt. I dag er ”mindre ulighed” et af de 17 verdensmål. I sin nye bog Kapital og ideologi analyserer han ulighedens historie - og fremhæver hvordan forskellige ideologier har opretholdt uligheden gennem et årtusinde. Bogen giver en række konkrete bud på, hvordan vi kommer uligheden til livs, og er uomgængelig læsning for den, der både vil have en kritisk forståelse af det bestående samfund og et sprog for at tale om en mere retfærdig fremtid.

Hvem er feminismen for, og hvem definerer feminismens kampe? I denne banebrydende klassiker fra 1984 etablerer bell hooks en feminisme, der også inkluderer dem, som lever i samfundets margin. For hooks må feminisme rumme forskelle og uenigheder, og – ikke mindst – forene kvinder såvel som mænd i et fælles opgør med en kapitalistisk og patriarkalsk kultur.