Hovedland Historie, Mytologi & Samfund

Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv.

Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.
Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.

Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.

Årsagen er, at Folketinget undlod at følge det klokkeklare råd, som størstedelen af de juridiske eksperter – herunder de 10 ud af Straffelovrådets 11 medlemmer – kom med, nemlig at en skærpet voldtægtslovgivning burde baseres på begrebet ’frivillighed’. I stedet valgte man at følge diverse interesseorganisationers samt det ene woke-feministiske strafferådsmedlems anbefaling af begrebet ’samtykke’.

Det har vist sig at få voldsomme konsekvenser. Straffelovrådet – og de mange andre samtykkekritiske juridiske eksperter, fra juraprofessorer og forsvarsadvokater til medlemmer af Dommerforeningens bestyrelse – fik således fuldstændig ret i, at dette ville sende retssikkerheden ud i mørket. Det viser Marianne Stidsens grundige gennemgang af 10 konkrete samtykkesager, hvor mænd og helt unge drenge er idømt flere års ubetinget fængsel på et meget spinkelt grundlag.

Skal identitetskampen og krænkelseskulturen have lov til at undergrave vores retsvæsen, spørger Marianne Stidsen. Marianne Stidsen er formand for foreningen "Ord mod ord", foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager.

Bogen er let illustreret.

Resterne af disse utrolige kvindesagn, truer med at forsvinde i en forstands fortrængendeverden, der har så travlt med at detailplanlægge fremtiden, at den ikke magter at forholde sig til fortiden.

HVORDAN VESTEN BRAGTE KRIGEN TIL UKRAINE - og hvorledes USA og NATO har ført verden ud på kanten af en atom-katastrofe er titlen på den amerikanske forfatter, foredragsholder og lobbyist Benjamin Abelows lille, koncentrerede bog om baggrunden for krigen i Ukraine.

Aarhus er ikke bare en af Danmarks ældste byer. Byens udvikling er uløseligt knyttet til byens kirker.

Fra corona-kaos og vildsvinehegn til kærlighed på tværs af kulturer. Smuglere, tilfangetagne gendarmer og skilte familier.

Åsmund Bjørnstad er professor emeritus i planteforædling i Norge. I Kornbogen – brødets og øllets historie bygger han på det seneste tiårs indsigter indenfor genomforskning, arkæologi, kulturhistorie og bæredygtighedsforskning.

Vi tæmmede kornet, og det os! Åsmund Bjørnstad formidler med kulturhistorisk spændvidde kornenes – det vil sige majsens, risens, hvedens, sorghums, hirsens, havrens og rugens – historie, fra vi begyndte at tæmme de vilde frø - og de tæmmede os. For ti, tolv, fjorten tusind år siden. Gennem denne kultivering opstod skriftsprog, tidsregning, religioner og klassesamfund – og den mangfoldighed af mutationer, som vi dagligt, uafvidende sætter på tallerkenerne. Eller svinger kruset med øl!

Korn nok? Det var spørgsmålet for stenalderkvinden, som tæmmede kornet og frem til spørgsmålet ligesom gik i glemmebogen, og så lød det: Kød nok? Men nu er kornet igen kommet på den internationale dagsorden: Korn nok? At hver andet korn i dag går til dyrefoder eller til bioenergi, beskriver den nuværende udvikling. Kan den mon fortsætte – i et ændret klima, i en ny verdensorden?

Bogens billedside er i absolut særklasse. Omkring 300 illustrationer rummer bogen

Den gamle kolde krig er blevet varm, og Vesten har efter det amerikansk initierede Majdan-kup bragt krigen til Ukraine. Den nye udgave af Rusland på tværs afdækker det brydsomme forhold mellem Rusland og Vesten gennem snart 1000 år og viser, hvordan vekslende religiøse og filosofiske holdninger gennem århundreder har grundfæstet et negativt billede af ”den russiske bjørn”, et skræmmebillede der allerede blev etableret, da den hellige Vladimir ankom til Krim fra Konstantinopel o år 1000 og skabte, hvad der skulle blive den ortodokse kirke.

I den nyeste tid er det idéen om den sejrende liberale verdensorden, som har gravet modsætningerne dybere. Den liberale universalløsning, som Vesten søgte at implementere i Rusland efter Sovjetunionens opløsning, viste sig imidlertid, ikke kun i Rusland, at være en blindgyde. Resultatet af proxy-krigen mellem USA/ NATO og Rusland er blevet, at landet nu i højere grad må udvikle sig efter sine egne traditioner og i stedet har søgt og opnået et tættere samarbejde med Kina og med BRICS-landene.

I bogen belyser forfatteren de vigtigste tæk af Ruslands historie, såsom baggrunden for den russiske revolution, Sovjetunionens uundgåelige sammenbrud, overgangen fra kommunisme og genetableringen og opnoteringen af russisk tradition.Hvortil kommer tilstedeværelsen af de mange folkeslag og kulturer, der befolker det enorme rige. Jens Jørgen Nielsen fortæller kompetent og levende, med historien i ryggen og uden ideologiske briller det gamle og det moderne Ruslands historie. Bogen er forsynet med en oplysende billedfortælling fra en tusindårig historie. I den nye, redigerede udgave af bogen er der ét nyt billede: Den såkaldte Alley of Angels til minde om de børn, der døde under bombardementerne af Donbas 2014-16.

De to forfattere har skrevet håndbogen til de unge – såvel som til ældre og gamle, som vil skabe sit eget kollektiv, økosamfund, bygge- eller bofællesskab.
Bogen portrætterer både de nye og gamle kollektiver og bofællesskaber i Danmark, som deler ud af deres erfaringer om, hvordan livet kan føres i fællesskab.

Den kommer med alt fra vejledninger i visions- og beslutningsprocesser, vedtægter, byggeri, fællesspisning og finansiering, samt en grundig gennemgang af de juridiske former, der er egnet som ramme om at eje og leve i fællesskab. Bogudgivelsen er støttet af Kooperationen og Realdania.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende.

Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.

Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Emblemer er i denne sammenhæng, gådetale-agtige symboltegninger, der vha. en tilhørende tekst og bibelsk baggrund lader sig forstå. Det er det, bogen bidrager til.

Institutionsbørn vurderes ud fra en pædagogisk skabelon. Skolebørn ud fra nationale test.

En konsekvens af de seneste årtiers ensidige satsning på kompetencer og teknokratisk ufornuft i skolen er, at spørgsmålet om dannelse i nærmest gammeldags forstand i dag igen står centralt i diskussionen om skolens formål.

Thi modernisterne og tilpasningspædagogikken har fejlet, og vi oplever i dag en fremmedgørende ligegyldighed i forhold til skole og undervisning. Fokus har været for snævert og instrumentelt, og har ikke kunnet løse grundskolens brede dannelsesopgave.

Martin A. Hansen, som var lærer, vidste, at livet er flerstrenget, og det tager hans overvejelser om skolen og dens formål netop højde for.

Til barnets bedste – Martin A. Hansen og skolen i dag er opdelt i to dele. I første del gengives tekster af Martin A. Hansen, mens teksterne i bogens anden del, skrevet af Martin A Hansen kendere, bl.a. professor Niels Gunder Hansen. aktualiserer Martin A. Hansens skoletanker i dialog med væsentlige problemstillinger, som knytter sig til skolen, som den er i dag.

Per Schulz Jørgensen har skrevet et stærkt forord, det sidste han overhovedet skrev.

Bogen er illustreret med Marin A. Hansens skitser, malerier m.v.

Lars Nørbach er direktør for Aalborg museum og ansvarlig for udgravningerne omkring Lindholm Høje og Fyrkat.

”Vikingekvinder” handler om vikingetidens kvinder, der alt for ofte er blevet totalt overset. Ved at dykke ned i arkæologiske og skriftlige kilder fra perioden, er det lykkedes Lars Christian Nørbach at tegne et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for de livsvilkår, som kvinderne havde – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.

Kilderne viser, at de ting, som kvinder kunne udføre hinsides, langt fra var en mulighed for dem i denne verden. I gudernes verden kæmpede kvinderne på slagmarken og var de mandlige guders ligeværdige. I den virkelige verden formåede kun få at sætte sig ud over familiens og dens mandlige overhoveds beslutningskraft. Med periodens arkæologiske fund og litteratur som grundlag giver ”Vikingekvinder” læseren er nuanceret indblik i livsvilkårene for vikingetidens kvinder. Fornemt illustreret.

Efter Majdan og regimeskiftet i Ukraine har landets nye politikere imidlertid valgt at søge om optagelse i NATO. Og har derved ignoreret Ruslands sikkerhedsinteresse.

Miyamoto Musashi (1584-1645) var en såkaldt ronin, en omvandrende kriger på samuraiernes tid i Japan. Han er aldrig blevet besejret i kamp.

Bogen om de nordiske guder og vikingerne giver læseren overblik og indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger nat...