Gyldendal Historie, Mytologi & Samfund - side 4

GYLDENDAL 9788702436877 bog Skønlitteratur Dansk Paperback 244 Sider

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er. Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber. I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil. Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration. Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Det offentlige er blevet det første sted man kigger hen, når man har et problem der skal løses. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, og svækker ansvarligheden. Systemstaten har fået sit eget liv og eksisterer efterhånden mere for sin egen skyld, end for borgernes. I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund. Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører sundhed, den manglende sociale mobilitet, klima, ejendomsret, fællesskab og åndsliv samt velfærd. For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar en moderne borgerlig-liberal statskritik og et bud på en fremtid for Danmark.

Bogen dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer. Bogen foreligger nu i en stærkt revideret 2. udgave, hvor alle kapitler er opdaterede. Dernæst er bogen tilføjet to helt nye kapitler: et om Retskilder i folkeretten og et om Jurisdiktion og immunitet. Bogen er således en solid og aktuel indføring i folkeret ikke blot til studerende på universiteterne, men også til embedsmænd, journalister og andre, der til daglig beskæftiger sig med folkeret.

Afvejningen mellem velstand og ulighed er et af de store politiske spørgsmål i forhold til indretningen af velfærdssamfundet, og vigtigheden af dette spørgsmål aktualiseres med meldinger om en stigende ulighed i Danmark. Udgangspunktet for bogen er, at uafhængigt af det personlige ståsted i debatten om velstand og ulighed er fakta under alle omstændigheder vigtige. Bogen analyserer derfor udviklingen i niveauer og forskelle i indkomst, adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Der analyseres på gennemsnitsniveauer og forskelle bredt defineret, men der ses også på forskelle indenfor alders-, uddannelses- og etniske grupper. Temaet velstand og ulighed analyseres via data fra et nyt værktøj – en database – i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Basen indeholder detaljerede oplysninger om en lang række forhold, der traditionelt indgår ved en vurdering af velstand og ulighed. Disse data er inddelt tematisk, og værktøjet er bygget op om en lang række baggrundsvariable som køn, alder, bopæl, etnicitet og uddannelse. Der er fri adgang til databasen, hvis muligheder eksemplificeres i bogen, og brugeren kan selv skabe tidsserier, der går tilbage til årtusindskiftet eller tidligere. Detaljeringsgraden gør det samtidig muligt med analyser helt ned på kommuneniveau. Bogen indleder med en skitse af lighedens idehistorie fra den franske revolution til den skandinaviske velfærdsstat efterfulgt af et kapitel, der gennemgår, hvordan man måler ulighed.

Selvom kriminaliteten er gået ned siden årtusindskiftet, er kriminaliteten fortsat højere end i velfærdsstatens formative år i 1960’erne og har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Men hvad fremmer, og hvad hæmmer den kriminelle adfærd? Og hvor stort er problemet egentlig? Bogen indledes med en diskussion af, hvad straf er, og hvorfor samfundet bruger straffe. Derefter følger en gennemgang af udviklingen i kriminaliteten, karakteren af denne og en beskrivelse af, hvem der typisk er kriminelt aktive. Kriminalitetsomfanget og sanktionspolitikken i Danmark perspektiveres desuden gennem en sammenligning med situationen i vores nabolande Storbritannien, Sverige og Tyskland. I bogens to centrale dele gennemgår forfatterne dernæst på baggrund af forskning i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed betydningen af en række faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer den kriminelle praksis. Under disse overskrifter analyseres fx den sociale arv i kriminalitet, betydningen af forældres skilsmisse for unges risiko for at begå kriminalitet, fængslets betydning for tilbagefald i kriminalitet, DNA-registres præventive effekt og sammenhængen mellem urbanisering og kriminalitet. Bogen præsenterer også en helt ny analyse af boligsituationen og risikoen for recidiv efter løsladelse. Endelig tematiseres spørgsmålet om etnisk overrepræsentation i kriminalitet. Hvor stor er denne, og hvad kan bidrage til en forklaring af en eventuel overrepræsentation?

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft. I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa. Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige. Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palette af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv. Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum. Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Ny udgave med nye illustrationer og nye tekster. Knud Rasmussens ekspeditionsklassiker fra 1932, Den store slæderejse, er klar i en 7. udgave, der er udvidet med ca. 65 sider i forhold til den forrige udgave fra 2016. Ud over Knud Rasmussens levende fortælling om den 5. Thule-ekspedition 1921-1924, der strakte sig over 18.000 km, kan læserne nu også fordybe sig i over dobbelt så mange illustrationer og fotografier fra polarfærden. De kan læse Politikens anmeldelse fra 1932 af Knud Rasmussens bog og se, hvad der stod i nekrologer, mindeord og i en officiel udtalelse fra Statsministeriet skrevet af Thorvald Stauning, da polarforskeren døde i 1933 i en alder af 54 år. I bogen, der blev hans sidste, gengives også en mindetekst af forfatteren Johannes V. Jensen, der kendte Knud Rasmussen i over 33 år. Ligesom man i en reportage bragt i Politiken i 1933 kan læse, hvad en berørt overlæge fortalte om Knud Rasmussens sidste timer.

GYLDENDAL Det vidste du heller ikke om Danmark, Mai-Britt Schultz, Rasmus Dahlberg

GYLDENDAL Medejer Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab, Andreas Pinstrup Jørgensen

Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet.

Anders Krab-Johansen giver sit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ efter den nedsmeltning, som blå blok har været igennem. Bogens temaer er præsenteret med udgangspunkt i en spiral. Inderst i spiralen placerer Krab-Johansen det enkelte menneske med dets rettigheder og pligter. Dernæst kommer familien og dannelsen – skolen, kulturen, medier, kirken og de frie institutioner, der udgør sammenhængskraften, men hviler på statstilskud og markedets gunst. Herefter markedet og erhvervslivet, som kæmper for at overleve. Siden følger Danmark, nationen – vores rødder, sprog, immigrationen, hovedstad-provins-debatten og grundloven. Og yderst er verden omkring os – det internationale samarbejde.

Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah.

Klanerne er fortællingen om, hvordan Sverige på få år har bevæget sig fra bunden til toppen af EU's liste over skuddrab. Men vold og bandekrig er kun toppen af isbjerget.

London, september 1978: Den bulgarske dissident Georgi Markov bliver angrebet i fuldt dagslys på Waterloo Bridge med en paraply, der tilsyneladende afgiver gift. Han dør efterfølgende. Det bliver den mest berygtede uopklarede drabssag under Den Kolde Krig.

Mange år senere bliver den unge journalist Ulrik Skotte kontaktet og får rystende nye oplysninger om en dansk statsborger, der menes at stå bag drabet – en spion med kodenavnet Piccadilly, der arbejdede for den bulgarske efterretningstjeneste. Mødet kaster Ulrik Skotte ud i en intens jagt på morderen. En jagt, der varer over et kvart århundrede og bringer ham i kontakt med excentriske konspirationsteoretikere, en tidligere diktator, forhenværende spioner – og til sidst agent Piccadilly.

GYLDENDAL 9788702435528 bog Historie Dansk Indbundet 400 Sider

GYLDENDAL En tyran mindre Assad-regimets barbari og fald bog Skønlitteratur Dansk 192 Sider

ROCKWOOL Fonden indledte i 2020 et bredt orienteret projekt med analyse af konsekvenserne af de store demografiske forskydninger, der finder sted i Danmark. Allerede i dag er mere end hver fjerde over 60 år, og ved næste århundredskifte vil tæt på fire ud af ti have passeret denne alder.

Udviklingen bærer uden tvivl en velfærdsgevinst med sig i form af længere levetider. Men hvordan skal vi forstå fremtiden i lyset af aldringen? Første udgivelse fra projektet var bogen Et aldrende Danmark redigeret af Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen, der analyserede både de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser fra en række faglige perspektiver. I Går Danmark i gråt? fortsætter de to forskere nu ud fra et nyt og detaljeret datasæt med at gå i dybden med de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Værket indleder med aldringens betydning for arbejdsstyrken, og i tæt sammenhæng med dette analyseres udviklingen i velstand. Derpå testes det danske pensionssystems holdbarhed, hvilket følges op af en undersøgelse af velfærdssamfundets økonomiske bæredygtighed. Endelig tematiseres forholdet mellem generationerne: Hvad skal der til for at opretholde den generationskontrakt, der er så afgørende for velfærdssamfundets stabilitet?

Med de to bøger præsenterer ROCKWOOL Fonden en indsigt i konsekvenserne af aldringen og tydeliggør de centrale problemstillinger og valg, der trænger sig på i forlængelse af det 21. århundredes demografi.

GYLDENDAL Tilbage til arbejdet

GYLDENDAL Den sorte viking En saga, Bergsveinn Birgisson

GYLDENDAL Den katastrofale triumf

GYLDENDAL 9788741278834 bog Børns Dansk Indbundet 32 Sider

Aldrig er så mange udlændinge kommet til Danmark på så kort tid med så lidt debat. Men er vi i færd med at gentage fortidens fejl, når det gælder udenlandsk arbejdskraft? spørger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i debatbogen Vi inviterede arbejdskraft -men der kom mennesker.

Siden gæstearbejderne i 1960’erne har det igen og igen lydt, at vi ikke har noget alternativ til at hente arbejdskraft udefra. Med tal og fortællinger viser han i sin bog, at import af arbejdskraft næppe er den store økonomiske gevinst, som nogle politikere og arbejdsgiverorganisationer hævder.

Samtidig skaber den fortsatte indvandring problemer for sammenholdet i daginstitutioner, på skoler og i vores lokalsamfund. Vi er i gang med et stort socialt eksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af, mener Dybvad. I den politiske verden er rollerne byttet om: Hvor det tidligere har været de røde partier, der har budt afrikanere og asiater velkommen, er det nu det borgerlige Danmark, der åbner dørene.

Kaare Dybvad Bek gør op med forestillingen om udenlandsk arbejdskraft som et mirakelmiddel for vores økonomi og foreslår, hvordan vi kan begrænse tilstrømningen af arbejdstagere, så vi efter hans mening ikke sætter det organiserede arbejdsmarked og sammenhængskraften over styr.

Til forsvar for hykleriet