Grønningen 1 Historie, Mytologi & Samfund

"Statsminister Mette Frederiksen har efterlyst åndelig oprustning for at få danskerne til at indse, at vi lever i en ny og farligere verden. Hun kunne ikke gøre noget bedre end at bestille 2,8 millioner eksemplarer af Carlo Masalas nye bog Hvis Rusland vinder og lade den omdele til samtlige husstande i kongeriget.” – Weekendavisen

En isnende udforskning af, hvordan verden kan se ud, hvis den russiske aggression ikke bliver stoppet.” – Financial Times

I det fredsbevarende Vesten er vi blevet vant til, at det nok skal ende godt til sidst. Men hvad hvis det ikke gør?

I sin internationale bestseller forudsiger den fremtrædende tyske politolog Carlo Masala, hvad der er på spil i Ukraine – og han gør det på alarmerende vis, brik for brik, så læseren suges ind i et uhyggeligt fremtids-scenarie, hvor fjender tænker langsigtet ... og vinder.

Marts 2028: Russiske militærstyrker indtager den lille estiske by Narva og øen Hiiumaa i Østersøen. Efter sejren i Ukraine er Putins længe varslede fremrykning mod de baltiske lande begyndt. Det går langsomt med Europas oprustning, de militære kapaciteter er i ringe forfatning, og efterretningstjenesterne halter efter. Nu trykprøver NATO’s fjender alliancens artikel 5. Hvad gør europæerne? Vil de risikere en atomkrig?

Enhver krig starter med en politisk idéHvad er krig? En fortsættelse af politik, bare med andre midler, svarede General von Clausewitz, alletiders største militæranalytiker. Men hvilken politik er det så, der fører til krig? Det er emnet for denne bog.

Efter bestselleren Krigens logik er militæranalytiker Anders Puck Nielsen tilbage med en oplysende og tankevækkende bog, der klæder dig på til at forstå, hvorfor krige bryder ud igen og igen, uanset hvor meget mennesker og stater forsøger at undgå dem. I bogens 11 lettilgængelige, case-baserede kapitler får du en indføring i ideologier, herskerteknikker og militære doktriner, der flytter grænser. Og du kan læse om:

– At Kinas flåde inden længe er verdens største – og at USA af den grund er på vej ud af Europa
– At Ruslands strategiske bombefly kan nå til Thule på én optankning – og at USA (også) af den grund vil have magten over Grønland
– At dragetænder, droner og miner i millioner har bremset Ukrainekrigen på Surovikin-linjen – og at fremtidens krige kommer til at bevæge sig i slowmotion
– At Ruslands forsvarsbudget matcher Europas – og at vi står svagt uden USA, og endnu svagere, hvis vi ikke som europæere finder fodfæste og står sammen i en ny verdensorden

KRIGENS POLITIK tager dig med ind i det geopolitiske maskinrum, så du bedre kan forstå, hvad der for tiden driver stormagterne op ad eskalationstrappen. Og hvorfor det er dårligt nyt for Danmark.

Anders Puck Nielsen, f. 1979, er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han er en hyppigt anvendt ekspert i danske medier, fulgt af mere end 245.000 abonnenter på sin engelsksprogede YouTube-kanal samt vært på podcasten Krigskunst sammen med Kasper Junge Wester. Anders Puck Nielsen er desuden forfatter til den anmelderroste bog Krigens logik.

Kasper Junge Wester, f. 1988, er forsvarsjournalist og tidligere marineoverkonstabel. Han har i en årrække beskæftiget sig med forsvar og sikkerhed, senest på netmediet OLFI og som producer og medvært på Radio IIII’s forsvarsmagasin Frontlinjen. Sammen med Anders Puck Nielsen producerer han podcasten Krigskunst. Kasper Junge Wester er medforfatter til Krigens logik.

Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?
Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.
I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.
Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

Vi vandt Den Kolde Krig. Men økonomisk, strategisk og politisk naivitet har gennem tre årtier banet vejen for en ny truende verdensorden med ustabilitet, energikriser, endeløs konflikt i Mellemøsten og autoritære stormagter som Rusland og Kina.

I mange år rimede Tingbjerg på bandekriminalitet og sociale problemer, og bydelen befandt sig på ghettolisten over udsatte boligområder.

Det smittede af på skolen, der blev fravalgt af de ressourcestærke familier i området, og kæmpede meddårlig trivsel og lave karakterer.

Men Marco Damgaard fik vendt skuden. Ved at sætte tydelige krav og høje forventninger til eleverne, samarbejde med de lokale og insistere på at drive en dansk folkeskole i et multietnisk kvarter fik han forvandlet skolen i ghettoen til en succes.

MIRAKLET I TINGBJERG er fortællingen om den transformation og en debatbog om ledelse, integration og de udfordringer, som folkeskolen står overfor.

Bogen er skrevet i samarbejde med Søren Gisselmann.

Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten.

"Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."

Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord.
Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?

Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd.
Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

I Mandsforræder forråder Sebastian Lynggaard en generationslang tavshedspagt mellem mænd. Med udgangspunkt i sig selv kigger han tilbage på de følelser, der allerede opstår i unge drenge: mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Hvad er det på godt og ondt, der forener mænd, og hvad hvis man begynder at snakke sammen? Hvordan går det egentlig?

Sebastian Lynggaard oprettede i 2019 den anonyme Instagramprofil @herligesvend og postede memes med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Memes, som fik folk til at grine og sende ♥

Lige indtil han lavede et meme om MeToo, og indbakken blev fyldt med nedladende beskeder fra mænd, som gik ud fra, at detvar en kvinde, der stod bag profilen … En øjenåbner for Sebastian:Hvorfor bliver nogle mænd så vrede?

Sebastian Lynggaard, aka @Herligesvend, oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har 70.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer og har i den forbindelse været interviewet af blandt andre Politiken, DR og Femina.

Forlag: Grønningen 1, Forfatter: Peer Kaae, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk
I 1989 dømmer retten i Hillerød en retarderet mand skyldig i 36 drab. I en tilståelsessag uden vidner tager han ansvaret for 35 menneskers død i mordbranden på Hotel Hafnia i 1973 og for drabet på en 15-årig pige på Fanø i 1980. Med to liv på samvittigheden i forvejen bliver han med ét den absolut værste seriemorder i nyere Danmarkshistorie. 40 år gammel spærres den 38-dobbelte morder inde på en lukket institution på Lolland. I 1997 dør den dømte mand 49 år gammel. Men var han også den skyldige?

Frikorpsmanden skød hende, da hun ikke ville flytte sig, men da han skulle skyde manden, klikkede pistolen, og han måtte tage sit gevær og skyde manden med.

Ungdommen står midt i en trivselskrise, men det ikke de unge, der er noget galt med. Det er samfundet, og det kræver handling. Rektor Henrik Vestergaard Stokholm gør noget ved det.

Henrik Vestergaard Stokholm blev kendt i den brede offentlighed som "Rektoren fra Nyborg Gymnasium", da han insisterede på at lade to udviste somaliske piger blive på skolen, mens deres sag blev behandlet. Og selvom han modtog dødstrusler og blev beskyldt for at drive politik, er Henrik Vestergaard Stokholm fast besluttet. Som rektor er det hans opgave at passe på sine elever.

Det gjorde han også, da han som den første rektor lukkede ned for de sociale medier i skoletiden. Da han indførte røgfri skole og nedbragte alkoholindtaget til festerne ud fra tanken om, at sundhed også er uddannelse. Da han indførte trivselsmentorer for eleverne. Og da han brugte sin egen personlige historie om et liv med angst og introverthed i sin dimissionstale for at vise eleverne, at trods individuelle udfordringer har vi alle en plads i fællesskabet. En tale, som gik landet rundt.

I denne bog kaster Henrik Vestergaard Stokholm sig ind i debatten om den danske skoles fremtid. Han søger tilbage til Grundtvig og principperne for en kærlig skole, der forener omsorg med uddannelse. Og han gør op med berøringsangst, fagligt formynderi, handlingslammelse og skoleledere, der ikke tør mene noget.

Dette er hans opråb.

Bogen er skrevet i samarbejde med Anders Ryehauge

De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.
Der vokser et oprør imod arbejdet.
Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige?

I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.
Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.
Et eventyrland – arbejdets land.

Det var ikke realistisk fortsat at øge skattetrykket efter begyndelsen af 1980’erne, og der opstod nye prioriteringer i dansk politik.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt.

Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd.

HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

Den grønne omstilling er et helt konkret byggeprojekt, som er i fuld gang i Danmark lige nu. I Virkelighedsnært fortæller en række aktive socialdemokratiske borgmestre om, hvad de konkret gør for at lede deres område hen til en grønnere fremtid. Borgmestrene er nemlig klar til at gå forrest og lægge fundamentet til et grønnere samfund. Også selvom de ikke altid bliver populære på det.

I dag er gavebørnene voksne – og flere er mærket af traumatiske opvækstvilkår. I Danmark var de eksotiske indslag. I Grønland var de paria, fordi de ikke talte deres eget sprog. Deres liv har været splittede – i umulig Atlant-spagat.
I bogen står syv gavebørn frem og fortæller deres historie.

Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem.Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne.Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.

I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.

Men det hele blev afsløret som en løgn.

I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.

Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.

En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.

I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.

Folketingsmedlem Mikkel Bjørn skyder valgåret ind med bog om dansk indfødsret, der kommer til at definere forskellen mellem blå og rød politik, så langt øjet rækker.

Har vi modet til at sige, hvem der hører til, og hvem der ikke gør? Hvad vil det sige at være dansk – og hvem har retten, eller nærmere privilegiet, til at træde ind i det fællesskab, der udgør det danske folk?

MIKKEL BJØRN, formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, introducerer en politisk kamp om, hvem vi er som folk, og viser, hvordan spørgsmålet om statsborgerskab i løbet af 250 år har skiftet karakter: fra at være et ansvar hos de folkevalgte til at blive et køligt kontoranliggende.

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni.

Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier.

Verden er stor, og Danmark er et lille land, så betyder det egentlig noget, hvad vi gør herhjemme for den grønne omstilling? Er vores handlinger ikke bare ubetydelige dråber i havet?

I Kun en dråbe blæser Kristian Jensen til kamp mod klimapessimismen. Målrettede politiske satsninger og visionære virksomheder betyder, at Danmark i dag eksporterer grøn teknologi til hele kloden, og det skaber både arbejdspladser herhjemme og bidrager til kampen mod klimaforandringerne globalt. Danske løsninger viser verden, at grøn udvikling og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd.

Førerpositionen kommer dog ikke af sig selv. Hvis Danmark og Europa også i fremtiden skal have en stærk og konkurrencedygtig grøn industri, skal vi handle nu for ikke at blive efterladt på perronen af Kina og USA i konkurrencen om talent, arbejdspladser og velstand.

I bogen KØBENHAVN, KØBENHAVN fortæller Pernille om sine drømme for København, om alt det hun vil med vores hovedstad, og hvorfor hun valgte at forlade regeringens indercirkel for at forfølge drømmen om at blive Københavns næste overborgmester ved lige netop det valg, hvor alle odds er imod Socialdemokratiet.

Pernille Rosenkrantz-Theil flyttede fra provinsens gule parcelhuskvarter til København som 17-årig, hvor hun landede på 90’ernes hårde Vesterbro. Dengang toiletterne lå på bagtrappen og fællesbadet i stueetagen.

Siden har både byen og Pernille forandret sig. De lasede og til tider uhyggelige baggårde er for forandret, og vandet i den gamle industrihavn er blevet så rent, at vi kan bade i det. I årenes løb er Pernille blevet mor til to, og er flyttet fra kollektivet på Vesterbro til familiebofællesskab i Brønshøj. Alt imens har hun levet et langt liv i toppen af dansk politik. København har på alle måder dannet rammen om hendes liv: fra den farverig ungdom på den københavnske venstrefløj til livet med børn i byen og i magtens centrum.

KØBENHAVN, KØBENHAVN tager os med på rejsen gennem byen og gør os klogere på hvad byen har betydet for Pernilles liv. Hvilke særlige steder, der har formet hendes person og hendes holdninger. Og ikke mindst hendes visioner for fremtiden.

Men bogen er også en personlig fortælling om en kvinde, der har krydset partiskel, bygget relationer på tværs af ideologier og mærket politik på egen krop – med både sejre og nederlag og med personlige konsekvenser.

Dette er fortællingen om København – og om en kvinde, der vil forme dens fremtid.

I 40 år, fem måneder og ti dage var David Trads forelsket i Amerika. Det begyndte den varme dag i august 1984, da Donna tog imod en 17-årig udvekslingsstuderende fra Danmark i New York City. Og det sluttede den kolde dag i januar 2025, da Trump igen blev indsat som præsident i Washington.

Men det personlige traume er vores alle sammens. Gennem sin egen historie om kærlighed, svigt og håb fortæller forfatteren om, hvordan alt det, vi troede på – især at Amerika og Europa står sammen – er slut. Den verden, vi kendte, eksisterer ikke længere. Så hvad gør vi nu?

David Trads, journalist og forfatter, har boet i USA i store dele af sit liv. Første gang på landet i Michigan i 1980’erne. Senest i Washington DC som korrespondent i Obama-årene.

Moderaterne skulle handle om noget, ikke nogen. Om politik, ikke personer. En bevægelse af ”rigtige mennesker”, der ville forny folkestyret fra midten. En vild idé, der blev til et regeringsparti – på under to år.

Et år efter var tre MF’ere ikke længere med på rejsen. To år efter var partiet halveret i meningsmålingerne. Så smeltede Christiansborg-sekretariatet nedefter anklager om mobning, krænkelser og et sygdomsfremkaldende arbejdsmiljø.

”Bussen kører fremad,” sagde partistifter Lars Løkke Rasmussen. ”Man kan stå af her.” Det gjorde mange af de moderater, der deler deres vidnesbyrd i denne bog.

Frem toner deres historie fra afmagtens korridorer. Til tider bitter, ofte kritisk, men drevet af drømmen om en ny politisk kultur. Baseret på samtaler med mere end 50 kilder, der har arbejdet i eller omkring Moderaterne, tegner journalist Jakob Kanne Bjerregaard og tidligere partimedarbejder Pia Møller Søe et insiderportræt af Lars Løkke Rasmussen og folkebevægelsen, der ville være fornuftens stemme på Borgen.

Det er da bizart, at mange lever halvdelen af deres liv derhjemme i en rar belysning, mens de i den anden halvdel kommer til at opholde sig i et skarpt, hvidt neonskær – May Bjerre.
Lige siden hun var midt i 20’erne, har May Bjerre Eiby kæmpet for de allerældstes rettigheder, for deres værdighed, når de sidder ved endestationen: plejehjemmet. Hun har med succes skabt to private plejehjem, Dagmarsminde og Søstersanatoriet, hvor hun dagligt gør op med ordet ’plejer’.

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Vi har verdens mest ambitiøse klimamål, vindmøller i verdensklasse, verdensmesterskab i økologi og en bomstærk grøn industri.
Men bag solstrålehistorien gemmer der sig også en ubekvem sandhed: Vores forbrug, vores import og vores vaner belaster klima og natur langt mere, end vi bryder os om at indrømme.

I Foregangsmyten afdækker de socialdemokratiske politikere Niels Fuglsang og Anne Paulin den side af virkeligheden, der ikke indgår i de grønne skåltaler. For selvom Danmark er en global frontløber inden for grøn energi og teknologi, er vi samtidig blandt de lande i verden, der har det højeste forbrug og sætter det største økologiske aftryk på kloden. Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.

Skal Danmark være et ægte grønt foregangsland, kræver det, at vi får nedbragt vores forbrug og de ødelæggende konsekvenser som følger heraf i form af skovfældning, kemikalier og drivhusgasser uden for Danmarks grænser. Foregangsmyten er en kritisk og handlingsorienteret bog om, hvordan Danmark kan bevæge sig fra at være et halvt til et helt grønt foregangsland.