Giftmordet i Tved - Historie & Samfund - Hæftet

En børnehavelærer i København, Karen Margrethe Goodstein, har fulgt Tved-slægten fra giftmordet gennem de seneste 250 år og satte sig fra 1987 for at få tydet og afskrevet alle retsprotokoller fra sagen. Det brugte hun seks år på og opdagede under arbejdet i bl.a. Rigsarkivet, at hendes tiptipoldemor var den ene af de to dødsdømte. Det blev til historien om Mordet på Kirsten Andersdatter, der blev optrykt i Årbog for Svendborg & Omegns Museum 2001. Goodsteins afskrifter blev overrakt Tved Sogns Lokalhistorie, hvis formand, Hans Erik Hansen, skal takkes for hjælp ved nærværende skrift på linje med Forlaget mellemgaard, journalist Peter Faber og journalist og forfatter Anita Lillevang, der har dykket så langt ned i samtidens historie for 200 år siden, at hun påtænker at udgive en roman om giftdrabet i Tved.

Uddrag af bogen
Mens manden rystede så meget, at han nærmest måtte bæres til huggeblokken, havde kvinden så megen sindsro, at hun hånligt råbte til folket “så er der snart blod til sort pølse”. Folk havde medbragt krukker til at tappe blod fra de to dødsdømte, når skarpretteren havde svinget øksen. Blodet var efter sigende helbredende overfor epilepsi. Begge havde virket iskolde under opholdet i Svendborg Arrest, men netop skarpretteren gjorde indtryk på dem, da han – uden at sige et ord – rent fagligt besøgte dem i arresten for at få et mere præcist billede af deres statur, inden arbejdet skulle gøres. De var heller ikke uberørte af at få besøg af snedkeren, der kom for at tage mål af dem til kisterne. Han snittede deres højde i en lang stok.