Forlaget Klim Historie, Mytologi & Samfund

Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. De skammer sig, selvom de ikke må. De er ikke bange for at, at de har gjort noget forkert, men for at blive afsløret.

Juni 1940: Hitler har besejret Frankrig, og Gestapo er på jagt efter en række tysk-jødiske kunstnere og fritænkere, som har levet i asyl i Frankrig siden 1933, bl.a. Hannah Arendt, Walter Benjamin og Thomas Manns bror Heinrich. Varian Fry, en amerikansk journalist, er taget til Marseille for at redde så mange jøder som muligt ud af Frankrig - en farlig mission skal det vise sig!

Uwe Wittstocks velfortalte og originale narrative non-fiktion om en ellers velbelyst periode i historien er oversat til utallige sprog.

Der er noget grundlæggende galt med den måde, vi tænker fællesskaber på. Det er nu hver syvende elev, der dropper ud af efterskolerne med den begrundelse, at de har for svært ved at indgå i fællesskabet.

Problemet er, at vi i årtier har arbejdet på fællesskabet, hvor alle er med. Helt fra børnehaven bliver vi instrueret i, at hvis nogen spørger, om de må være med, så skal du sige ja. Det efterlader de unge med en forbudthedsfølelse over for små fællesskaber, som jo er der, hvor alle mennesker opbygger det, de længes efter og trænger til: tillid, åbenhed, fortrolighed, sårbarhed og trygheden i at vide, at her bliver jeg ikke dømt ude.

Den sætning, Christian Hjortkjær hører oftest som højskolelærer, har affødt bogens titel: ”Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig.” Det bliver altid sagt undskyldende. Som om det ikke burde være sådan. Som om, der er noget galt med dem. Men der er ikke noget galt med de unge – der er noget galt med den måde, vi strukturerer fællesskaber på, som afføder skyld, skam og utilstrækkelighed.

De moderne danske universitetet er i dag underlagt stærke ledelser og strategier, der skal medvirke til at løse samfundets udfordringer. Det lyder måske godt, men desværre har det ikke noget med et universitet at gøre, oftest endda tværtimod.

Israel er kommet i hele verdens søgelys. Det grufulde terrorangreb den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende invasion af Gazastriben har blotlagt revnerne i statens fundament. Det har vist sig som et land ude af stand til at beskytte sine borgere, splittet mellem fundamentalister på den yderste højrefløj og liberale, som ikke udgør en tydelig og overbevisende opposition. En stat i konflikt med sine nabolande og med dalende støtte fra jøder verden over.

I takt med at landets ledere forsøger at retfærdiggøre nogle af de mest blodige bombekampagner, verden har været vidne til – med en historisk høj andel af børn, kvinder, journalister og nødhjælpsarbejdere blandt ofrene – og en humanitær katastrofe der spinner ud af kontrol, bliver landet i stigende grad betragtet som en pariastat. Spørgsmålet rejses nu, om dets værste fjende er Hamas eller landet selv.

Den anerkendte jødisk-israelske historiker Ilan Pappe forsøger at optegne en vej ud af denne stat – en vej grundlagt på genoprettelsen af refærdighed og mulig tilbagevenden for de millioner af flygtede palæstinensere, afskaffelsen af ulovlige bosættelser og brobygning til den arabiske verden. Fremtiden kan blive præget af forsoning i stedet for endeløs krig.

Ødelæggelserne den 7. oktober 2023 og de rædsler, der fulgte, forbløffede verden. Men konflikten mellem Israel og Palæstina startede ikke den 7. oktober. Den startede heller ikke i 1967, da Israel besatte Vestbredden, eller i 1948, da staten Israel blev erklæret. Den startede i 1882, da de første zionistiske bosættere ankom til det daværende osmanniske Palæstina.

Ilan Pappé forklarer historien for de to folk, som nu deler ét land. Han går tilbage til zionismens grundlæggere og tager på lidt plads, men med stor ekspertise læseren med gennem den internationale politik, der er blevet ført over for Israel-Palæstina, den palæstinensiske modstand mod besættelserne og de forandringer, der finder sted i selve Israel.

En uundværlig guide til at forstå den israelsk-palæstinensiske konflikt, og hvordan vi stadig kan finde en vej ud af den, fra en af de mest læste israelske historikere.

”Sammen med Edward Said er Ilan Pappé den mest velskrivende forfatter, som fortæller den palæstinensiske historie. Han er også den bedst videnskabeligt funderede.” The New Statesman

“Ilan Pappé er den mest originale og velargumenterede af Israels ‘nye historikere’.” Avi Shlaim, forfatter til Three Worlds

Med ‘Følelsernes kulturpolitik’ udkommer et moderne hovedværk endelig på dansk. Sara Ahmed er et førende navn inden for affektteori, som i stigende grad bruges i vores uddannelser. Ahmed har sammen med Judith Butler fornyet moderne tænkning grundlæggende, særligt ved at bringe feministisk teori, kritisk raceteori og postkolonialisme på filosofiens landkort

Følelser har stor indflydelse på, hvem vi er, og hvordan vi handler, som vi ser særligt tydeligt i den politiske verden. Ahmed viser, hvordan følelser engagerer os i magtforhold, og hvordan brugen af følelser spiller en afgørende rolle i feministiske og queer bevægelser. Også debatten om flygtninge, asyl, migration og forsoning udforskes i bogen.

Vi danskere betragter vores vikingeforfædre som erobrere af England, og mange er fortrolige med navne som Alfred den Store, Bjørn Jernside og Svend Tveskægs søn Knud den Store, men hvilken historie gemmer sig bag de drabelige fortællinger, vi møder i bøger og tv-serier?

Martin Jensen giver et illustreret, historisk overblik over Nordsøområdet – fra Jelling til Shaftesbury – og fortæller om de mytiske og sagnomspundne personligheder, om hvem vi ved mangt og meget, men om hvem vi også har en lang række misforståelser og uafklaretheder at gøre op med.

Det er den faktiske historie bag begivenhederne, og dén historie er ikke mindre spændende og fængende end den opdigtede.

‘Borger & Stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.

Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.

Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?
Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

Kadi har været udsat for incest, vold og mishandling. Hun flyttede hjemmefra, da hun blev 18 år, og der gik ikke længe, før hun blev diagnosticeret med borderline, PTSD og depression.

Gennem årene førte Kadi dagbog, og hver eneste dag beskrev hun hændelser og tanker. Det er disse optegnelser, der nu er blevet til en hudløst ærlig bog om hendes oplevelser. Det er ikke en kritik af systemet eller psykiatrien, det er en personlig beretning, som har til formål at oplyse.

Med centrum i et socialpsykiatrisk bosted blev indlæggelser og bæltefiksering en del af hverdagen. Kadi skar og brændte sig. Hun slugte hobbyknive, lagde sig foran tog og biler, sprang ud af en kørende bil og tog overdoser. Selvskaden blev hendes sprog – og når ingen lyttede, råbte hun højere og højere.

Menneskearten er et evolutionært mirakel. De evner og færdigheder, vi besidder, har skabt det liv på jorden, vi kender til i dag. Men selv mirakler kan være fejlbehæftede, og mennesket har også store brister – både fysisk og mentalt. Netop denne kontrast mellem vores færdigheder og fejl er essensen af, hvad det vil sige at være menneske. Og menneskets historie har udspillet sig i balancen mellem dem.

Vores anatomi, genetik, biokemi og psykologi har sat sine spor i menneskehedens historie. Endemiske sygdomme førte til den politiske forening af England og Skotland, dronning Victoria 2.s nedarvede blødersygdom var medskyldig i den russiske kongefamilies fald og skørbug gav anledning til mafiaens udbredelse. Vores hjerner er langtfra fuldstændig rationelle tænkemaskiner, men er derimod fulde af kognitive funktionsfejl og mangler, ja selv Columbus’ opdagelse af Amerika var influeret af en sådan biologisk fejlprogrammering.

I Mennesket fortæller Lewis Dartnell, hvordan den menneskelige biologi har været med til at forme samfund, ændre økonomiske systemer og haft indflydelse på de krige og konflikter, vi har ført mod hinanden over hele kloden – og han viser, hvordan den menneskelige biologi stadig vil udfordre og definere vores fremtid.