Pierre Charbonnier viser, at alle politiske idéer, uanset om de støtter økologiske idealer eller ej, er baseret på en bestemt opfattelse af vores forhold til Jorden og vores omgivelser. Han lokaliserer dermed ikke udgangspunktet for en økologisk tankegang i den politiske idehistorie, som andre har gjort. Modernitetens grundlæggende politiske kategorier var baseret på ideen om, at vi kunne forbedre naturen, beherske den og kræve ubegrænset adgang til dens ressourcer. Men nu tvinger klimaforandringer og miljøkrise os til at genoverveje, hvad politisk frigørelse er, idet frigørelsen ikke længere kan trække på forestillingen om uendelig vækst, sådan som den industrielle kapitalisme tidligere har lovet. Derfor handler forandring heller ikke blot om en socialistisk omfordeling af økonomiens goder, men om en social og politisk organisering, der bestrider produktionen selv. Dette rettidige og originale arbejde med social og politisk teori vil være af interesse for en bred læserskare inden for politik, sociologi, miljøstudier og samfundsvidenskab og humaniora generelt.

Ragnas farfar var sømand og rejste rundt mellem de nordiske lande. Ragna har fået en kuffert af sin farfar, før han døde, og nu vil hun selv rejse ud til lande, som hun har hørt så meget om. Men det er ikke en rejse, som vi kender det, det er en drømmerejse, og Ragna vil gerne have ildfluen med sig.

Ny udgave med nyt omslag. Klaus Høecks ikoniske digtsamling fra 1977, Ulrike Marie Meinhof, er sammen med hans Sorte sonetter (1981) en af de mørkeste danske digtsamlinger i det tyvende århundrede. Det er hævntørstige og uforsonlige digte om undertrykkelse og hykleri i en selvretfærdig og voldelig verden, hvor en statsmagt kan dømme og dræbe sine modstandere, mens den samtidig legaliserer sin egen vold og undertrykkelse. Digtsamlingen har længe alene været at finde antikvarisk.

En aktuel og revideret 2. udgave til dig, der studerer på masteruddannelsen i offentlig ledelse. Bogen sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering. Bogens centrale begreb, potentialisering, markerer en problematik, som bogens forfattere mener er konstituerende for samtidens velfærdsledelse. Bedre ledelse ses i dag som svaret på ganske mange af velfærdssamfundets problemer og udfordringer. Antallet af medarbejdere i ledende funktioner, udgifterne til eksterne konsulenter og udbuddet af ledelseskoncepter er vokset markant, og begreber som coaching, lean, koncernstyring samt anerkendende, systemisk og narrativ ledelse er blevet hverdagskost i offentlig forvaltning. Efterspørgslen på mere ledelse drives af, at betingelserne for at lede bliver mere og mere diffuse og dobbelttydige. Offentlige ledere skal levere stabilitet, driftsikkerhed og nul-fejl. Men de skal også kunne skabe radikal innovation og gentænke organiseringen af velfærdssamfundet. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at: overskride det traditionelle skabe innovation realisere skjulte potentialer tænke ud af boksen hele tiden genopfinde velfærdsstaten Samtidig bliver det mere og mere åbent, hvilken fremtid, der skal styres mod. Hvordan kan vi planlægge og investere i fremtiden, når den grundlæggende er ukendt og usikker? Ledelse kommer til at handle om, hvordan man kan holde forventninger til fremtiden åbne og fleksible, men samtidig skabe stabilitet og retning.

Barnet i sengen vil høre en historie. Om en krig. Med soldater, geværer, ild, røg og hunde med skarpe tænder. Øh, lige her inden du skal sove? Det er jo bare en historie, siger barnet. Så fortæller jeg. Om en by på et bjerg. Og 1000 soldater på den ene side. Og 1000 soldater på den anden side.

I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten. I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre. SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke, men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om. SIGNE OG HENDES DATTER er en roman baseret på en sand historie. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

SKÆRMSUND er en 4-ugers guide til bedre trivsel, mere nærvær og sundere skærmvaner i familien. Med SKÆRMSUND rækker Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte en hjælpende hånd til forældre, som er bekymrede over familiens skærmforbrug, men har brug for konkrete redskaber til at ændre det. Med rod i den nyeste faglige viden på området præsenterer bogen en lettilgængelig 4-ugers guide fuld af nyttige værktøjer til sundere skærmvaner for både børn og voksne. Forfatterne giver desuden konkrete forslag til sjove og sunde alternativer til skærm samt hjælp til at afprøve og indføre skærmregler, der passer til den enkelte familie. At være skærmsund handler ikke om at ”slå op” med vores telefoner, med computeren eller med Netflix, men om at få et mere bevidst og afbalanceret forhold til, hvordan og hvor meget vi bruger skærme i dag. Målet er, at vi styrer skærmene – og ikke omvendt.

Man kan flygte fra et børnehjem, fra et fængsel, fra sit land og sit liv … … men ikke fra sig selv. Var der gode tider i min barndom? Findes der et eneste minde, der kan få mig til at smile for mig selv, mens jeg skriver? Et eneste øjeblik, hvor livet for alvor var godt, og hvor jeg følte mig elsket? Menneskemonster er en graphic novel om Jens Nielsen, den sidste person, der blev henrettet i Danmark i fredstid. Efter en barndom med vold, anbringelser og svigt havner han i en spiral af kriminalitet, der ender med, at han idømmes dødsstraf. Men nye politiske vinde blæser, og han benådes gang på gang. Jens Nielsen vil dog ikke benådes. Han mener, at det samfund, der har skabt ham, skal tage ansvaret og give ham den straf, han ønsker: døden.

GYLDENDAL Vi-orienteret ledelse

De fordømte bog Børns Dansk Indbundet 100 Sider

Tågeskjoldet, Bodil El Jørgensen

GYLDENDAL Mit livs mottoer og andre essays

GYLDENDAL De uadskillelige

GYLDENDAL Grundvold, Rachel Röst

GYLDENDAL Berøringen af hud bog Dansk Paperback 172 Sider

Det er fredag, og Trafalgar og Pulver skal have pizza. De glæder sig, for det er altid sjovt at besøge Sjove Onkel Knud, som ejer pizzeriaet.

Alting er nyt og fremmed, da Babett flytter til Bluebell i Skotland, hvor hendes forældre har købt et Bed & Breakfast ved vandet.

Bea og Basse skal hjem til Otto, for mor og far skal til fest. Hjemme hos Otto hygger de sig med pasta, en sød kat og dans.

Historien om uniformeret ungdom, der marcherede i gaderne og sloges med cykelpumper, er en vigtig del af vores fortælling om 1930’ernes politiske liv.

De begyndte en samtale over rodfrugterne – en samtale, der udsprang af Lars Lilholts kræftsygdom og som siden udviklede sig til gode snakke om det nære og det almene, om den danske folkesjæl og historiens vingesus.

Hardback-udgave af Thomas Manns klassiker om Jakobs yndlingssøn, den unge, selvoptagede Josef og hans misundelige og krænkede brødre.

En kvinde klatrer over muren ind til naboen, går ind og indtager huset, som var det hendes eget.

Skæbne-anekdoter

Tag med forfatter Trine Øveraas på en personlig rejse til vores fascinerende organ huden. Den dækker vores krop som en elastisk skal og beskytter os mod sol, bakterier og farlige stoffer. Den er en markør for vores indre såvel som ydre sundhed. For ikke at tale om vores skønhed. Huden er kroppens største sanseorgan, fyldt med sensoriske nerver, der gør os i stand til at føle berøring, smerte og temperatur. Den består af omkring 19 millioner celler pr. kvadratcentimeter, der konstant arbejder for at beskytte, reparere og forny sig selv.

Hudens tilstand påvirker vores psyke i sådan en grad, at den kan booste vores ego eller slå dybe skår i vores selvtillid. Mange læner sig op ad hudplejeindustrien og en myriade af produkter og løfter om ”perfekt hud i naturlig balance”. Vi er blevet så vant til at tænke, at vi skal pleje huden udefra, og vi smører lystigt – og vi forsøger indefra med alle mulige kosttilskud. Men hvorfor tror vi, at et laboratorium med kemisk fremstillede produkter kan overgå den fantastiske hud, som naturen har skabt?

Trine Øveraas fik brystkræft og oplevede i forbindelse med strålebehandling at få tynd, sart hud og forbrændinger, hvilket gjorde, at hun begyndte at tænke over, hvordan huden bedst kunne hele, og at hun ikke havde lyst til at tilføre den flere skadelige stoffer. I Huden kan selv undersøger hun både hudens natur og hudplejeindustriens mange facetter. Hvad er op og ned, og hvad kan vi kan gøre for at passe bedst muligt på vores hud? I bogen beskriver hun sin egen rejse mod større viden gennem interviews med en række personer, der har forskellig tilgang til hud: en hudlæge, en biokemiker, en skønhedsjournalist, en toksikolog, der arbejder med certificeringer af hudplejeprodukter, og en filosof.

Mens ufred og konflikter mellem forskellige etniciteter og religioner truer med at splitte samfundet, insisterer venneparret Özlem Cekic og Jair Melchior på samtalen – på dialogen.

Özlem er muslim med rødder som tyrkisk kurder. Jair er jøde – overrabbiner ved synagogen i Krystalgade – og har tilbragt sine første knap 30 år i Israel. Sammen har de gjort det til et fælles projekt at bygge bro mellem mennesker, der repræsenterer uforsonlige holdninger med baggrund i forskellig religion og kultur.

Deres projekt er blevet stærkt udfordret af krigen mellem Hamas og Israel i Gaza. Den konflikt trækker tråde direkte til Danmark, hvor mange herboende jøder og palæstinensere har familie og venner i de ramte områder. De fortæller om det pres, de hver især er udsat for fra deres bagland, og hvad det betyder for deres fælles opgave.

Konflikten vedrører ikke kun muslimer og jøder i Danmark. Vi hører om, hvordan den allerede påvirker hele det danske samfund og får deres bud på, hvilken betydning den vil få fremover.