Grif

Forlag: Grif, Forfatter: Sayaka Murata, Indbinding: Hæftet, Sprog: Dansk, 150 sider
Keiko er 36 år gammel og arbejder på attende år i en døgnkiosk i Tokyo. Hendes familie og venner vil så gerne have, at hun får et bedre job, og at hun gifter sig. Men Keiko ønsker ikke at få sit forhold til døgnkiosken ødelagt.

Sayaka Murata, forfatteren til kultromanen Døgnkioskmennesket, er aktuel med 13 hårdtslående fortællinger om det moderne menneske nu og nogle årtier ude i fremtiden. Her er kønsløse kærlighedsforhold, groteske livsceremonier med barbariske festmåltider og insemineringsritualer, flagrende femspaltede personligheder, søde skolepiger med groteske kæledyr, og unge kvinder på randen af vanvid. I en bedragerisk barnlig stil beskriver Murata, hvordan mennesket i sin trang til at leve et velordnet, rent og pletfrit liv er ved at afvikle sig selv. Vores forestilling om hvad et menneske er, flytter sig i disse fortællinger i retning af det barbariske, primitive, monstrøse. Syret fortællekunst fra en af Japans helt store samtidsforfattere.

En roman om beboerne på Klinten, og deres midlertidige fællesskab omkring kystsikringen af den klint, der har givet vejen navn. Hovedpersonen er den ca. 35-årige Jeppe, der for en tid har installeret sig i sine forældres hus for at færdiggøre et projekt om forholdsord i maskinoversættelser. Romanen skildrer hans frigørelsesproces fra de moderligt omklamrende kvinder gennem en spirende forelskelse. De mange fortællespor spejler sig fornemt i hinanden: en gammel mands død og begravelse, Jeppes opvågnen fra teknologisk tørhed til sanselig kærlighed, villavejens kortvarige fællesskab omkring kystsikringen. En klassisk, meget velskrevet Smærup-roman, der anlægger et afslørende, men varmt blik på sine personer, og som virkelig løfter læseren ved sin beskrivelse af åbninger og skred i fastlåste liv.

Amané vokser op med sin mors romantiske historier om forelskelse, kærlighed og sex. Men på et tidspunkt indser hun, at verden udenfor ser helt anderledes ud.

I 1773 drikker den irske adelskvinde, Eibhlín Dubh Ní Chonaill, en håndfuld blod fra sin elskede, der er blevet myrdet, og skriver derpå et storslået digt om ham, "Klagesang for Art Ó Laoghaire".

I nutidens Irland er Doireann Ní Ghríofa travlt optaget af sin hverdag som mor til tre små børn og et fjerde på vej. Hun laver mad, rydder op, følger sine børn i børnehave og skole, og pumper brystmælk ud. Da hun en dag genlæser "Klagesang for Art Ó Laoghaire", vælter teksten hende næsten omkuld. Dens besyngelse af kærlighed og begær, dens fortrolighed med lidelse og tab giver genlyd i hendes eget liv, og hun bliver som besat af digtet og dets ophavskvinde.

Med stor originalitet væves i denne bog to skrivende kvinders historier sammen, og den dybe forbundethed mellem dem træder frem hen over århundrederne. Et spøgelse i struben er en kvindelig tekst om kærlighed og krop, og om litteraturens kraft og evne til at påvirke os på tværs af tiden.

Tre yngre personer, en kvinde og to mænd, bliver ansat på Fabrikken, et gigantisk, anonymt industrikompleks, der fremstiller ”produkter”.

Sammen med nogle få andre "sidste mennesker" i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres enkle samtaler og ser med deres blik de sidste fugle falde fra de udbrændte træer, og flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes. Romanen er en stille fortælling af poetisk og paradoksal skønhed, et maleri af den verden og det liv "Efter Tiden", der venter vores børn.

Vi bevæger os i velkendte Stridsberg-landskaber: psykiske grænseområder, sindets labyrinter, opløste familier, en verden der truer med at gå under. De 11 historier udspiller sig mellem den rå virkelighed og eventyret, og udgør tilsammen en svimlende mytologi om kærlighed og overlevelse. Novellen ”Familien”, der har givet anledning til megen medieomtale, er en slags portræt af Det Svenske Akademi, som Sara Stridsberg var medlem af 2016-18.

"Går lige i hjertet", skrev Dagens Nyheter ved udgivelsen.

F-ordet er feminisme. Ikke fuck, fisse eller fiskefrikadelle.

Vi opfatter generelt det ”feminine” som laverestående og underordnet det ”maskuline”. Feminismen kritiserer dette forhold og vil opjustere ”det feminine”, så mennesker kan opnå ligeværdighed. Det er synspunktet i Sanne Søndergaards nye bog, F-ordet, der afdækker den forskelsbehandling, kvinder er udsat for, i hjemmet og på arbejdsmarkedet, i videnskaben og i historien, i medierne.

Bogen giver et samlet bud på, hvad feminisme er, og hvorfor den er mere nødvendig end nogensinde. F-ordet henvender sig til unge og yngre læsere, der er nysgerrige på, hvad feminisme er, og som gerne vil have et ordentligt argument, næste gang nogen siger: Men der er jo forskel på mænd og kvinder, så ...

Nej er en samling skarpe, sjove, sylespidse, varme, humoristiske og alvorlige fortællinger om kvinder. I alle aldre, fra skolepigen der bliver mobbet, over den udmattede mor, til den gamle dame i stillekupeen. På arbejdspladsen, i familien, i parforholdet, i vennekredsen og i skolen. Historierne kredser om kvinders oplevelse af ikke at kunne sige fra – når chefen hugger den gode ide, når et seksuelt overgreb bagatelliseres af omgivelserne, når forventningspresset til moderrollen kvæler dem. Historierne viser konsekvenserne af at være underlagt et ydre pres, man ikke kan gøre effektiv modstand mod; hvordan kvinder tyr til livsløgne og overlevelsesstrategier, der spænder fra selvopgivelse, resignation, udmattelse, frustration, vrede til forsigtigt oprør. Veldrejede, tempofyldte og anfægtende historier om at være kvinde i dag.

En kvinde siger sit job op, sælger sin lejlighed og køber et ubeset dødsbo i en landsby. Hun flytter ind i Ellys hus for at være til på de radikalt ændrede vilkår som klimakrisen lægger op til – ikke længere se sig som et jeg der har forrang for alt andet, men respektere dyr og planter som ligeværdige væsner og holde op med at forbruge mere end det mest nødvendige.

I begyndelsen lever fortælleren isoleret i Ellys hus, men efterhånden trænger omverdenen i skikkelse af Nanna og Kamma sig på. De to lever et helt almindeligt liv, men vil også gerne gøre noget godt for klimaet, og planlægger en træplantningsdag der skal forene beboerne i landsbyen. Fortælleren deltager, vel vidende at katastrofen er på vej.

Da forfatteren Liz Jensen i 2020 helt uventet mistede sin unge søn, vildtbiologen og klimaaktivisten Raphäel Coleman, gik hun i stykker, og i lang tid var der ikke andet end mørke, sorg og fortvivlelse over hans meningsløse død. Men med tiden erfarede hun, at den eneste måde, hun kunne leve videre på, var ved at engagere sig i noget, der var større end hende selv, nemlig den kamp for klimaet og den vilde natur, som havde fyldt sønnens tilværelse. Dit vilde og dyrebare liv er en stærk og bevægende skildring af en sorg- og helingsproces.

Ny roman af forfatteren til bestselleren Døgnkioskmennesket.

Natsuki vokser op med bevidstheden om, at hun er anderledes. Drømmen om, at et rumskib engang vil komme og bringe hende tilbage til hendes sande hjem, holder hende oppe i en uforstående verden. Som voksen lever hun i et aseksuelt ægteskab og bruger al sin energi på at virke normal. Men fortiden med dens brutale oplevelser forfølger hende. En dag bryder hun op fra Tokyo og rejser tilbage til bjergene i Akishina, tilbage til et gensyn med sin elskede fætter, Yuu. Og overvejer, om der mon alligevel findes en vej ud af livet som jordboer.

Jordboerne handler ligesom Døgnkioskmennesket om ikke at føle sig hjemme i verden, men den sender læseren ud i et vildere og mørkere rum. Dens forbløffende slutning har vakt en del opsigt hos læsere verden over.

"Murata tager de stilfærdige temaer fra sit kulthit, Døgnkioskmennesket, og sender dem i kredsløb om Jorden. En historie, der får din hjerne til at syde." – Guardian

I den første novelle er fortælleren på besøg hos akvariebutiksejeren Urabe, hvis hårdkogte tanker om lighederne mellem fisk og mennesker sætter hans egen barnløshed i relief. I "Væslens sidste skrig" kommer fortællerens kone, der drømmer om at blive gravid, med et kontroversielt forslag til en løsning på problemet med væsler på loftet. I "Snebarnet" sner fortælleren inde hos venneparret, der netop har fået barn, og tilbringer en urolig nat til lyden af gurglende akvarier og babygråd.

MOR er et portræt af forfatterens mor. Hendes væsen foldes ud i historien om hendes ungdom – en intens forelskelse der ender ulykkeligt, efterfulgt af et højskoleophold der giver hende livsmodet tilbage. Siden bliver hun husbestyrerinde for en gårdejer i Staun. Deres ægteskab bliver disharmonisk og spændingsfyldt og levner hende ikke mange muligheder for den frihed og selvstændighed hun kan drømme om. Alligevel er der i alt dette, og i hende, et lys, en kærlighed til verden omkring hende der bliver afgørende for hendes søn. MOR er en stærk og bevægende fortælling om et kvindeliv i det 20. århundrede.

Stor, eventyrlig roman om to brødre, deres tætte forhold til hinanden og den vilde natur med Første Verdenskrig lurende i horisonten.

I 1985 går Filip i 3. g, men først og fremmest er han lidenskabeligt optaget af at tegne. Han bor med sine forældre og sin bedstefar Arnstein i et hus i Oslo. På den anden side af hækken bor onkel Truls, Arnsteins lillebror. De to brødre har ikke talt sammen i en menneskealder. Ingen ved hvorfor. Men en dag tager Filips bedstefar hul på historien om sin barndom, og Filip bliver stadig mere fascineret. Der var rygter om en forestående krig, og Kejseren, som Arnstein og Truls kaldte deres far, ville hærde sine sønner og sendte dem derfor ud i Nordmarka om sommeren. Drengene oplever sult og kulde, de fisker, jager og fanger fugle, og de to små ”fyrster af Finntjern” finder lykken under åben himmel. Samtidig går deres udviklingshæmmede bror alene rundt derhjemme til Kejserens bekymring, og han træffer en beslutning, der bliver skæbnesvanger for alle.

"Fyrsterne af Finntjern" er en uafbrudt underholdende roman, hvor forfatterens egen familiehistorie blandes med fiktive elementer og næsten magiske naturskildringer. Romanen handler om søskendekærlighed, om at blive til som kunstner, og om den rige natur, der nu er ved at forsvinde.

Evigt i tiden foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme: Lone og Jakob og deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790'erne, højskolernes og andelsbevægelsens storhedsperiode sidst i 1800-tallet, og i nutiden hvor de som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise de måske allerede er medskyldige i.

Evigt i tiden er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er. Om at være til her og nu.

I ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo møder vi den 32-årige Maj Kristoffersen, aktiv i Norsk Røde Kors, når hun ikke tager sig af sønnen Jesper og ægtefællen Ewald, der arbejder på et reklamebureau og er stamkunde i baren på Bristol. Overboen, fru Vik, er enke, og på kirkegården møder hun Olaf Hall, hvis stedsøn, Bjørn Stranger, redder slagterens dreng, Jostein. Han er ven med Jesper, en kejtet og følsom dreng, der finder en forbundsfælle for sine spirende kunstnerdrømme i den italienske hyggepianist Enzo Zanetti. Den norske forfatter, Lars Saabye Christensen, er på hjemmebane i denne roman, der binder en række skæbner sammen til et formidabelt portræt af Oslo i efterkrigsårene. Et kærlighedsbrev til en by – og til dens kvinder. Byens spor 1 er første bind i en trilogi.

Hustruskab bringer George Orwells glemte, første hustru, Eileen O’Shaughnessy, frem i lyset. Med udgangspunkt i seks nyopdagede breve, skrevet af Eileen til en nær veninde, samt omfattende research, skaber Anna Funder en fængslende fiktion om kærlighed, kreativitet og kvinders ofte usynlige andel i mænds succes. Funder bevæger sig ind i George Orwells verden og viser, hvordan Eileens litterære talent var med til at forme hans værker, og hvordan hendes praktiske snilde reddede hans liv. Men hvorfor – og hvordan – blev hun skrevet ud af historien? Med medrivende beskrivelser af parrets liv under Den Spanske Borgerkrig i Barcelona, og under Anden Verdenskrig i London, løfter Anna Funder sløret for et af det 20. århundredes mest betydningsfulde litterære partnerskaber, og spørger, hvad det kræver at være forfatter – og hvad det er at være hustru.
Hustruskab er livsskildring, fiktion og litteraturkritik i én fascinerende fortælling. Bogen er blevet hyldet i den internationale presse, bl.a. for at vende op og ned på vores vante måde at læse på.