Giuseppe Garibaldi er kendt som leder af de frygtede italienske rødskjorter, som han selv skabte i landflygtighed i Sydamerika, hvor hans base var Uruguay. Rødskjorterne var alle ligesom Garibaldi politiske flygtninge, der havde slået sig ned i Sydamerika for at finde en levevej, da de måtte flygte fra det hjemlige Italien, der i den første del af 1800-tallet var besat af stormagterne Østrig og Spanien, ligesom Kirkestaten holdt det centrale Italien i et jerngreb med fransk støtte. Flygtningene ønskede med Garibaldi som leder at befri Italien fra den fremmede undertrykkelse og vendte flere gange tilbage til støvlelandet for at kæmpe for et frit og samlet Italien.
Det lykkedes i 1870, hvor kong Victor Emanuel den 2. af huset Savoyen erobrede Rom og dermed havde gjort Italien til et samlet land. Garibaldi havde haft en væsentlig rolle i kampene i Italien og havde derudover haft et yderst omskifteligt liv både arbejdsmæssigt og i sine personlige og private forhold, der vil blive skildret i denne bog, som ligeledes beskriver hans store kærlighed til sin indianske hustru, Anita, og det nederlag, hans liv kom til at lide ved hendes alt for tidlige død. Garibaldi fik aldrig i sin samtid den hæder, der kunne forventes, men hans dramatiske liv har givet årsag til erindring om en stor revolutionær, hvis liv skildres i denne bog.

Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet. Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger. Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer. Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør. Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen. Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn.

Længe før toget kunne skimtes ude i horisonten, havde chaiwalaerne påbegyndt deres monotone sange, der let kunne være 20 forskellige af, alt efter stationens størrelse og tidspunkt på dagen. Sange der alle omhandlede chai: varm te, meget varm te, krydret te eller meget krydret te. Tonelejet kunne svinge fra det dybeste nasale til det højeste pitch, og når de blandede sig med hinanden og med lydene fra sodavandssælgerne, der udover deres råb om Limca, Miranda og Coca-Cola også havde tillagt sig vanen at køre samfundshjælperen hen over de bølgede skodder på togvognenes sider, ja, så smeltede det faktisk sammen til en slags musik, som Lisbeth og Bente ligefrem var kommet til at holde af.

I læbæltet mellem hvedemarken og rugmarken bor en lille flok kornnæser. Arthur, Konrad og Boi er i gang med at høste korn. Imens har deres venner travlt med at reparere en hytte, som blev ødelagt, da en gren faldt ned over den. Vejret bliver værre år for år. De føler ikke længere, at det er sikkert at blive i deres hytter om vinteren. De snakker om at flytte op til Det Store Læbælte. Men kan de finde et sted at bo? Og hvilke farer venter dem? Altså ud over afgrunden, som ligger nord for læbæltet. Arthur bliver sendt af sted i luftballonen. Det tager ham ikke lang tid at nå derop. Han leder efter et sted at lande, da vinden pludselig tager ham. Han bliver blæst længere ind over læbæltet. I retning mod afgrunden!

HVEM ER FJENDEN? er en barsk og afslørende krimi om unge kriminelle bander og grupperinger i Danmark og Sverige, som bekriger hinanden på tværs af landegrænser. Konflikten begynder, da en gruppe stjæler hash fra en rockergruppe, og det slipper man ikke ustraffet fra. I den øverste politiledelse taler man med to tunger, og landets justitsminister og andre folketingsmedlemmer har alle deres egne løsninger på, hvordan en bandekrig skal stoppes af den politistyrke, landet reelt har. Det er noget, medierne kan bruge, og de har gyldne dage. Imens er beboerne på Nørrebro rystede. En af militærets helikoptere patruljerer over bydelen, og nattesøvnen bliver forstyrret. Gadens parlament styrer, og bedre bliver det ikke, da krigen fortsætter på Amager og Vestegnen. Og i Malmø og Helsingborg er der også flere bandekrige med mulige afstikkere til Danmark. Her spiller østeuropæiske kriminelle en stor rolle. TASK FORCE ONE med Bjørn Agger, Nancy og kollegerne sendes igen på gaden. Først skal Bjørn og Nancy hjælpe Station City med lidt oprydning i prostitutionsmiljøet, men pludselig eksploderer Storkøbenhavn med en lang række grove, udspekulerede forbrydelser og svinestreger, før de kan slappe bare lidt af … tror de.

Uddrag af bogen
”Det bliver ikke noget problem. Rijad har fortalt mig, hvordan jeg aktiverer bomben. Når jeg trykker på knappen, så har jeg 15 minutter til at forsvinde, men er der noget jeg skal passe på Ejas?”
”Hvad tænker du på, Majid? Lohmann har ikke en kone eller vagthund, men måske nok en tyverialarm, men den aktiveres kun ved indtrængen ind i villaen, ikke til carporten. ”OK, hvad så med lys og føler i carporten?” spurgte Majid.
”Ja her skal du passe på, for der er en føler, der tænder lyset, men kun hvis du kører direkte ind i carporten. Det er muligt at stå henne ved den lukkede del af carporten ved haven, og så kan du skubbe bomben ind og også smide Hajis kasket ind i carporten.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen.
Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig.
Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter.

Uddrag af bogen
Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov.
Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser.

Persille er blevet hevet med i skoven af sin ret så irriterende mor. Persille hader alt det, mor er ved at falde i svime over, og ikke nok med det, så er Persille utrolig uheldig.
Persille brummer, hvisker og mumler, at alt omkring hende er lort, alt imens hendes mor traver skoven tynd. Inden de vender hjemad, møder Persille en pige fra parallelklassen, der også har været i skoven med sin utålelige mor, og med et blink og et vink opstår et muligt venskab, så måske har dagen ikke været så lortet alligevel?
Bogen henvender sig til alle sjove børn og deres voksne med humoristisk sans.

Bogen er en helt ægte beskrivelse af livet.
Livet for en kvinde, der ønsker lykke.
En kvinde, der gennemgår et jordskælv med en styrke på 7,4.
En kvinde med et mareridtsliv med en fuld og voldelig mand.
En kvinde, der formår at genopfinde sig selv i det nye samfund efter en revolution med en forandring af livet, af samfundet.
En kvinde, der håbede på en tilbagevenden gennem sine børn, men skuffelserne fortsatte.
Fred kommer for sent, når der ikke er tid tilbage.
Livet er forbi!

Uddrag af bogen
Jeg var gravid i 7. måned med Horia. Raveica var kommet for at vaske tøj – jeg havde købt en vaskemaskine. Vi havde haft succes med at lægge min snakkesalige datter i seng, og nu så vi tv. Pludselig begyndte blokken at ryste. Mere og mere. Vi indså, at det var et jordskælv. Jeg skyndte mig ind i soveværelset for at hente pigen. Efter tre skridt faldt jeg. Min søster kunne ikke nå mig. Hallen var blevet til en overflade fuld af bølger, vi kunne ikke engang stå op i et par sekunder. Det lykkedes mig at tage to skridt, jeg faldt, jeg rejste mig, jeg vaklede, og jeg stødte hovedet mod soveværelsesvæggen. Jeg rejste mig igen – meget tung på grund af min mave – og jeg faldt igen og slog hovedet mod væggen igen. Jeg mistede overblikket over faldene. Min søster stod ved hoveddøren, og hun sagde, at jeg skulle skynde mig, fordi det hele faldt sammen over os. ”Jeg går ud nu, men lad mig lige få fat i pigen,” råbte jeg.

Alfie deltager i krigen mod Lindgara og bliver taget til fange efter et voldsomt slag. Det lykkes ham imidlertid at flygte tilbage til sit hjemland, Aeliz. Men krigen har sat sine spor og ændret hans perspektiv på verden. Han forlader Aeliz og støder en regnfuld sommernat på den temperamentsfulde kriger Tarlas, som også deltog i krigen. Tarlas er blevet forvist på grund af en voldsom konflikt med en af sine fæller. Selvom de to krigere i starten nærer mistro til hinanden, vælger de alligevel at indgå en modvillig alliance. Deres mission bringer dem vidt omkring, hvor de mennesker, de møder, får indflydelse på, hvad der sker med dem. Det sætter dem på en hård prøve undervejs. Samtidig gør krigen tilværelsen usikker for mennesker, elvere, trolde og drager. Vil det lykkes at få bragt den til sin slutning, med håbet om retfærdighed for alle, med ordenes styrke og livet som indsats?

Uddrag af bogen
Jeg svingede sværdet mod hans hoved, og han sprang til side i sidste øjeblik.
“Ved Hades! Jeg sværger: Ham, der vil stoppe mig, laver jeg til et genfærd!” Deres øjne lyste af raseri, men jeg pegede på dem med mit sværd.
“Hold jer væk!” Jeg svingede buen og pilekoggeret over skulderen, og så stirrede jeg dem ind i øjnene en ad gangen. Så gik jeg. Jeg nægtede at løbe gennem borgen som en skræmt hare. Porten stod åben bag mig i borggården, og de stod tavse og så mig gå. Da jeg vandrede hen mod skoven, råbte Beren:
“Hvis du viser dig her igen – så slår vi dig ihjel!”
“Jeg frygter jer ikke.”
“Det vil du komme til!”

Tænk, hvis din mest realistiske drøm ikke stoppede, men blot fortsatte, så snart du faldt i søvn. Tænk, hvis du i denne drøm var nærmest uovervindelig og succesfuld i både job og med det modsatte køn.
Dét behøver Anders Bondo Carlsen ikke at forestille sig, for det er den virkelighed, han lever i.
Trods daglige trivialiteter er alting tilsyneladende på plads i Anders’ vågne liv, så hvorfor er han pludselig privatdetektiven Ivan Jansen, hver gang han falder i søvn?
Hvad der synes at starte som et biologisk lune, tager en truende drejning, da drømmedetektiven står over for mordet på Pauline Quist. En mordgåde, der på ingen måde ligner noget, Ivan Jansen har set før.
Mens Anders’ vågne liv er ved at falde fra hinanden, involverer han sig mere og mere desperat i drømmens menneskejagt, der forekommer vigtigere og mere virkelig end virkeligheden.
Hvorfor … og kan Zenia redde ham?

Uddrag af bogen
”Det er, fordi kun én enkelt kombination giver orden, mens et endeligt, men ubegribelig stort antal kombinationer fører til kaos. Det gælder alting i universet, så selv om vinden kunne frembringe et sandslot, fordi sandkornene teoretisk set, på et eller andet sted og tidspunkt, lige så godt kunne ligge præcis sådan, så er den statistiske regel, at alting bevæger sig fra enhver form for orden hen imod kaos, simpelthen fordi orden, i modsætning til den almindelige opfattelse, er et kortvarigt glimt af vanvid i en kaotisk virkelighed. Det er derfor alt dør. Eksistens kræver orden, men ingen og intet kan opretholde orden for evigt, for orden er en perversion.”

Pigen i pyjamassen er femte bog i Pigen i P-serien. De femten erotiske noveller indeholder ting, som vi kan opleve i vores almindelige hverdag, hvor vi færdes, det kan være hjemme, på job eller til fest. Tanken med bogen er, at man indimellem selv skal huske at krydre sin hverdag med noget, man godt kan lide, så hverdagen ikke går hen og bliver grå og triste, når ikke alt er, som man gerne vil have, at det skal være. I bogen sker der ting, som nok ikke ret mange af os kaster os ud i i det virkelige liv, og de forbliver i vores fantasi og vores drømme, men jeg tillader mig at slippe mine små historier ud på papiret, så andre kan læse mine småskøre, sjove og lidt frække historier, og måske kan jeg få gang i jeres fantasier og drømme.

Uddrag af bogen
Han sætter sine hænder i håret af mig og sukker. Jeg kan slet ikke lade være med at kysse mig hen til hans pik, og stille lader jeg den glide ind imellem mine læber. Han giver sig kraftigt, og hans hænder forsvinder væk fra mit hoved, i takt med at jeg begynder at sutte på ham. Pikken vokser hurtigt, og hans lyde bliver kraftige, og jeg sætter mig lidt ned foran ham og kører hans bukser helt af, imens jeg slikker på hans pik. Hans lyde bliver højere, og han begynder at kalde på mig, men jeg stopper ikke nu. Jeg lader mine hænder glide op og ned ad hans ben, og når jeg krammer hans baller …

I TI ÅR KÆMPEDE POLITIMAND ERIK HAUERVIG EN DAGLIG KAMP MOD PROSTITUTION OG KVINDEHANDEL PÅ VESTERBRO I KØBENHAVN. HANS KRIMIER ER BASERET PÅ VIRKELIGE HÆNDELSER, OG HAN BLIVER REGNET FOR EN AF DANMARKS MEST TROVÆRDIGE POLITIKRIMIFORFATTERE. TAK FOR SIDST ER EN FORTSÆTTELSE TIL DET ONDE NETVÆRK OG NEMESIS.

Unge nigerianske kvinder bliver lokket væk fra deres landsbyer i hjemlandet med løfte om arbejde i Europa, men hensynsløse bagmænd sender dem til et usselt og hårdt liv i prostitutionsmiljøet i Torino i Italien. Senere bliver kvinderne sendt videre til København, hvor bagmanden Sly afstraffer dem hårdt, hvis de ikke tjener penge nok. For politifolkene på Station City på Vesterbro betyder de afrikanske kvinder i gaderne ekstra arbejde – ud over at de har nok at se til, da en gruppe danske traumatiserede soldater hjemvendt fra Afghanistan gennemfører et stort og udspekuleret kup. Et stykke tid efter kuppet står det klart, at en af soldaterne er blevet snydt på det groveste af sine kammerater. Derfor beslutter han sig for at sige ”tak for sidst” på en yderst raffineret måde, som koster dyrt.

Skriftet er en slags ”selvanalyse”, men formuleret ”med bred pensel”, så det almene har fået første prioritet. Drivkraften bag skriftet er en mangeårig og vedvarende fornemmelse af et truende sammenbrud og derfor spørgsmålet: Er det mig, der rummer en latent depression, eller er det den kendte verden, der er ved at bryde sammen? Jeg ved, at der er mange mennesker, der har det på samme måde, derfor: Hvordan kan vi i fællesskab snakke om og forholde os til denne virkelighed? Der findes masser af faktuel viden, der underbygger denne katastrofefornemmelse. Skriftet fremstiller ikke denne viden, den findes overalt, men bliver ikke brugt. Skriftet handler primært om, hvordan man kan skabe livsbekræftende forandringer, der er gode for mennesker. Noget nyt skal til, måske nogle andre forståelser af det dybe menneske. Det er en undersøgelse af den mærkværdige selvfølelse eller selvfornemmelse af at være til, en undersøgelse af ”det sidste blik”. Er disse fornemmelser eller følelser bare et ”vedhæng til livet”, eller har de vital betydning for vores livskvalitet og vores evne til modstand?

Digtene kredser om kærlighed og de fornemmelser og følelser, der følger med, når livet føles intenst med et andet menneske. Om det er et kærlighedsøjeblik kort som et strå eller et længere forhold, betyder ikke altid noget for vægten af følelser. Digtene er beregnet til at lade sig føre ind i en verden, i et lille drama af bevægelser, hvor læseren føler sig genkendt ved mødet med de universelle sindstilstande som forelskelse, nærvær, angst for at blive forladt, afstandsoplevelser, naturtilknytninger men også den simple glæde og lykke ved at mærke et andet menneske tæt på. Digtsamlingen handler i bund og grund om et menneske, som befinder sig i den sårbare situation, det er at leve som menneske, som har ”taget sine smykker af”, åbnet sine sanser og overgivet sig i mødet med omverdenen.

Logbog 2 fortsætter der, hvor Logbog 1 slutter, hvor fortælleren begynder sin teoretiske uddannelse til styrmand og skibsfører på Marstal Navigationsskole. Efter overstået eksamen tager fortælleren hyre i tramprederiet Ove Skou. Herfra fortælles om tjenesten i tre af rederiets skibe, bygget som den tids moderne stykgodsskibe. Trampfart indebærer, at skibene chartres af internationale rederier, som besejler alle verdenshavene. Det bringer fortælleren kloden rundt på kryds og tværs flere gange. Til Arkhangelsk i nord – til Magellan Strædet i syd, til Fjernøstens havne og til øerne i Stillehavet.
Fortælleren konfronteres med: vejrfænomenernes voldsomheder, håndtering af en ofte vanskelig logistik, krigen i Vietnam, brand i lasten, som truer med en katastrofal eksplosion, der vil udslette skib og mandskab, alvorlige arbejdsulykker, pludseligt opståede situationer, som udfordrer hans sømandskab, og ofte urimeligt lange arbejdsdage.
Afsavnet ved ikke mindre end 1-1½ års udmønstring samt den mentale bagage, fortælleren bærer med sig fra barndommen, får til slut fatale følger for hans skæbne.

Hej, Danmark, jeg kender en kvinde er en dokumentarisk førstehåndsberetning om den unge kvinde Connys møde med vold i ægteskabet, og hvordan hun kom ud af forholdet.
I bogen fortæller Conny om, hvordan en forelskelse udviklede sig til et ægteskab, der senere blev til grov hustruvold med korporlig afstraffelse over bagateller eller uden nogen grund overhovedet.
Conny fortæller åbent om den evige angst, hun gik i, og om hvordan hun forsøgte at undgå konfrontationerne med den voldelige mand.
Conny fortæller desuden om, hvordan den vold, hun havde været ude for, gjorde, at hun i nogen tid efter forholdets afslutning forfaldt til et overmåde alkoholmisbrug afledt af den evige angst for at møde den tidligere ægtemand.
Conny kom ud af misbruget ved at gennemføre en selvpåtaget voldsom afvænning, der krævede opbydelsen af hele hendes enorme viljestyrke.

Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden.
I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.
Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.

Det var sen nat. Mørket udenfor var totalt. Huset var helt stille. Mor og far var gået i seng.
Jeremie klædte sig ikke på, men gik ud på gangen, som han var. Hans bare lydløse og bløde fødder kunne slet ikke høres. Han kunne mærke kulden mod sin bare ende og lår. Men nu ville han finde ud af det. Det hele stod i bogen. Der måtte være et par timer, til det blev lyst, og han havde nok tid til at læse i bogen. Der var stadig gløder i kaminen, og han kunne selv lægge lidt brænde på den. Ingen ville opdage noget! Huset var helt stille, da Jeremie listede forbi far og mors soveværelse. Han stod stille og lyttede. Far snorkede. De sov begge. Så løb han hurtigt ned ad trappen og satte sig i sofaen. Bogen lå på sofabordet. Så rejste han sig og lagde hurtigt lidt brænde på gløderne. Han ventede, til ilden blussede op, før han åbnede bogen. Han turde ikke tænde lyset, men nøjedes med at tænde et stearinlys, som stod på sofabordet.
Jeremie vidste, at det ville blive en lang nat.

Bogen søger ind i 14 fortællinger, der har betydet meget i vores kulturelle horisont, og som er blevet skildret igen og igen i 1800-tallets billedkunst. Nogle er fra antikken, andre fra litteraturens verden, andre fra det kristne univers. Det er historierne om Roger og Angelica, Apollon og Daphne, Wilhelm og Mignon, Faust og Gretchen, Jason og Medea, Ferdinand og Miranda, Hamlet og Ophelia, Susanne og de ældre, Paolo og Francesca, Dante og Beatrice, Salome og Johannes Døberen, Tristan og Isolde, Sappho og endelig faunen. Den gode kunst skaber aktive dialoger med myterne. Hvad sker der med kvindeskikkelserne i kunstnernes fortolkninger? Hvordan bringes myterne i spil, så 1800-tallets komplekse virkelighed også anes i billederne? Er der muligheder for at folde sit væsen ud? Hvordan er forholdene mellem realiteter og ideelle forestillinger?

”Jeg vil bede dig om tilladelse til noget, som vil forskrække dig,” forklarede Sigge, mens de nu var kommet tæt på den parkerede bil igen, som tilhørte plejerne som turbil for kørestolsbrugerne i lejlighedskomplekset.
”Sig det så,” kommanderede August, der var blevet ret nysgerrig på, hvad han mente.
”Jo, altså, jeg har bestilt sådan nogle kameraer hjem fra nettet, som ikke fylder ret meget og kan kobles på min computer,” forklarede Sigge.
”Nå, det har du. Jeg kan godt regne ud, hvad du har i tankerne. Du har virkelig en beskidt tankegang,” udbrød August.
”Hvad mener du? Du ved slet ikke, hvad jeg mener,” udbrød Sigge overrasket.
”Jo, du er altså en åben bog. Tror du ikke, jeg godt kan regne ud, at du vil have de kameraer placeret på mit værelse, på mig selv, eller jeg skal havde dem påmonteret min frakke eller mobil, så du kan prøve at følge med i mit liv og forestille dig, at du er mig,” udpenslede August og grinede.

Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde. For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem.

Jeg tog imod tilbud om krisehjælp og fik forvandlet hævntørst og had til en sorg, som jeg kunne komme igennem. Heldigvis havde jeg ikke et oversavet jagtgevær og slap for at leve som drabsmand. Jeg kunne nu begynde at forme nye drømme og se en vej ud gennem den mørke tunnel. Jeg erfarede, at jeg ikke døde, men fik nye kræfter.

Jeg havde jo netop fået at vide, at jeg ikke måtte tale med pressen, uden politidirektøren var orienteret om, hvad jeg var spurgt om og hvad jeg ville svare. Det agtede han så at gøre efterfølgende.

”Ja, nu skal der altså ske noget andet,” sagde Mathias. ”For det andet er jeg glad for, I ikke har ambitioner på mine vegne om, at jeg skal dit og dat, med begrundelsen, at det gør alle andre. Jeg vil en anden vej.

Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk.