Forlaget Gladiator

"Bag tågen gemmer sig noget. Men der er et valg. Enten forsøger jeg at kortlægge det, jeg har glemt. At begive mig ud i tågen. Eller også udskyder jeg det. Igen. Lever videre i uvidenhed. Det er egentlig ikke et valg."

En vej ud af tågen er ikke en roman, det er heller ikke erindringer, pænt ordnet fra en ende af, det er måske et essay. Om at huske det glemte, om at eje sin egen fortælling, om at være far og om at fortælle historier.

Efter naturen er et essay, som gennem læsning af billedkunst søger en æstetisk vision for oplevelsen af kunst og litteratur.

Gennem læsningen af en række kunstværker fra Glyptotekets samling trækker Josefine Klougart forbindelseslinjer op mellem kunsten og litteraturen og reflekterer over spørgsmålet om, hvad det er for en erkendelsesform, æstetikken repræsenterer.

Hybridværket 1,7 tipping point er en montage bestående af forfatterens egne digte, dagbogsblade og erindringsbrokker, readymades om verdens tilstand fra internettet og en dystopisk novelle, der tematiserer menneskets nuværende tilstand: katastrofeafventende.

Igennem værkets utallige referencer fra alt fra videnskabelige artikler til twitter-opslag oversvømmes læseren af informationen. I en vekslen mellem det nære og hjemlige i dagbogsnotaterne og det truende apokalyptiske i faktaklip og statistikker skriver Henderson klimakrise, ulighedskrise og flygtningekrise sammen til én og samme problemstilling – og kæmper som menneske, intellektuel og som mor på den ene side med at erkende sin egen og samfundets apati, og på den anden side med at overskride den i det fælles og hudløse ‘vi’.

Henderson skriver sig ind i den kritiske tradition, der de seneste år har blomstret med danske forfattere såsom Lars Skinnebach og Theis Ørntoft, men også internationale kunstnere som Ai Wei Wei og økokritikkens teoretiske fader Timothy Morton.

Løsning, 2000. Den livstrætte folkeskolelærer Erling er blevet ramt af forelskelsens sindssyge. Subjektet: Eleven Mira i den niendeklasse, han er klas...

Dead man walking tager afsæt i Hans Otto Jørgensens bror og svigerindes konkurs med deres gård i 2016. Romanen er optaget af broren og hans families tragedie privat, hvordan den lægger pres på deres forståelse af hvem de er og hvilken ret de mener at have til jorden i kraft af at gården har været i slægtens eje i 150 år.

Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.

Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.
Herfra ser Barbara tilbage på sin families historie. Fra moderens opvækst i et fattigt hjem i Århus til virkeliggørelsen af hendes vision om det frie liv i pagt med naturen i Mols Bjerge, hvor pigerne vokser op. Søstrenes forbundethed og konflikt; forældres længsler, fortidens traumer og fortielser.

Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler.

Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur, hun er oversat til 12 sprog og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Alt dette kunne du få er hendes 6. roman.