gads forlag Digte

Engle er en lysende smuk digtsamling om at få en psykiatrisk diagnose, at gå i behandling og at prøve at komme overens med sine symptomer – samtidig med at livet og hverdagen også kan være skøn og magisk, når man cykler ad Tagensvej midt om natten, kigger på månen og ræven, mærker englenes nærvær.

Digtene er skrevet med klarhed og intensitet, og gennem en vinter, der synes uendelig, følger vi jeget gå til lægesamtaler, besøge sine venner og bevæge sig rundt i byen, alt imens englene hele tiden er til stede – på én og samme tid som konkrete kroppe og som en følelse af ikke at være alene.

Engle kredser om en følelse af, at der er opstået en sprække mellem én selv og den verden, man er en del af – og at noget ikke er, som det burde være. Men sprækken er ikke et entydigt mørkt sted, den kan også være en åbning, hvor der kan opstå noget smukt. Hvor man kan give sig hen, blive ført og stå åben, simpelthen være gennemstrømmet.

Aaiún Nin skriver med styrke og ømhed om overgreb og traumer, men insisterer på, at smerte og nydelse findes side om side. SE! kredser om hjemløshed og om det at være på flugt – fra sit krigsramte hjemland og fra fortidens spøgelser.

Som barn bliver digterjeget udsat for et overgreb, der går ubemærket hen. Forældrene er fraværende, den lille pige ladt alene med skammen og en frygt for at sove med lyset slukket.

Jeget er både hjemsøgt og hjemløs, på flugt fra sit hjemland, der ikke længere kan kaldes ’hjem’. På den måde væves jegets historie ind i en større fortælling om vold. Om krigens rædsler og arven fra kolonialismen. Om undertrykkelse og det at være på flugt – ikke at ankomme til andet end hjemsøgte huse, tyste stemmer, tung luft.

I smerten findes også glimt af nydelse: et minde om en børnefødselsdag, kager overtrukket med tyk glasur. Et pæretræ, der bærer frugt i en have. Begær, lidenskab. En poesi i de små ting som at skrive, dele en appelsin eller kysse ved busstoppestedet.