Wadskjær Forlag Digte

Digtsamlingen "Kun ravnen ved, hvad jorden sang" er en kraftfuld blanding af lyrik, mytologi og miljøbevidsthed. Her bringer forfatter Lislotte Jørgensen vølvens stemme ind i moderniteten og reaktualiserer den gamle nordiske tradition for naturmystik i lyset af klimakrisen. Til læsere af Olga Ravn, Andrea Hejlskov og Dea Sofie Kudsk blandt andre.

Vi har glemt noget. Ikke i vores kalender, ikke i vores køkkenskuffer eller telefoner. Men i os selv. Vi har glemt vores forfædres fortællinger, sangene fra tiden før mennesket bestemte over alting, og den stille visdom, som naturen engang bragte ind i vores liv. Så hvordan finder vi hjem til jorden igen, før det er for sent?

"Kun ravnen ved, hvad jorden sang" er en moderne vølves spådom om menneskets fremtid og en tilskyndelse til at vende tilbage til naturen. I en tid hvor klimaangst fylder, er digtene en påmindelse om, at vi ikke er magtesløse, og vi stadig kan vælge en anden vej – håbets og handlingens vej. Vi påvirker hinanden. Vi påvirker verden. Og vi kan genlære, hvad vores kultur har glemt.

Ved at skabe et poetisk rum, hvori naturen og dens ældgamle sprog og rytmer kan få plads til at udfolde sig, viser digtsamlingen, at det stadig er muligt at finde den forbindelse til naturen, der med tiden er gået tabt, og genoprette balancen.

Til ære for forfatteren Morten Andersen, som gik bort i 2024, udgiver Wadskjær Forlag hans sidste digtsamling "Det jeg hører, når du tier" posthumt. Det er en stærk og helstøbt samling bestående af 100 digte, som bevæger sig mellem kærlighed, tro, tvivl, magt og afmagt med en særlig tyngde og autenticitet. Til læsere, der søger poesi med eksistentiel dybde.

Samlingens digte bevæger sig gennem kærlighedens mange former og livets kontraster: Ømhed og brutalitet, tro og tvivl, håb og afmagt. Her flettes konkrete erfaringer sammen med mytiske, religiøse og kulturelle motiver i et intenst og billedrigt sprog.

Bogen undersøger, hvordan mennesket lever, elsker og handler i en verden præget af pres, magt og konstant bevægelse. Den insisterer på at se verden, som den er – uden forskønnelse, men heller ikke uden håb og tro på kærlighedens muligheder.

"Det jeg hører, når du tier" er en måde at være i det komplekse, det urolige og det uafklarede på, og om at elske livet på trods. En digtsamling, der indbyder til refleksion over alt det, der ellers glider forbi i en verden, hvor tempoet er højere end nogensinde før – og som minder os om, at kærlighed ikke er et ideal uden sprækker, men en kraft, der eksisterer midt i det uperfekte.

Disse 30 digte er et blik ind i sindet på en pårørende til selvmord. Hvad sker der i tiden lige efter, man har mistet?

Om at finde ny mening i livet. Om at finde en ny identitet. Om at lede efter håb i ruinerne fra ens gamle liv og at finde det i små glimt.

Denne digtsamling byder på alt fra dybt personlige refleksioner til skarpe observationer om samfundet

Digtsamlingen er skrevet med den dobbelthed, der omgiver arbejdslivet og den poesi der omgiver Arktis.

Efter en traumatisk nærdødsoplevelse og efterfølgende et forlist kærlighedsforhold begyndte Lasse Bendt at skrive. Først i en dagbog. Siden i digtform. Langsomt blev det til flere hundrede digte. Nogle kom hurtigt. Andre tog tid. Nogle blev nedskrevet i et uudholdeligt mørke. Andre bagefter. "Mindet om i dag" indeholder 25 af dem.

Dette er ikke én sammenhængende fortælling. Det er brudstykker og fragmenter – plukket ud af dét, der var helt, lige inden det smuldrede. Det er et forsøg på at vise, hvordan det kan se ud, når tankerne sætter sig fast som billeder. Disse er blevet visualiseret grafisk. Nogle med menneskelig måde og omhu – andre uden den kunstneriske nerve, der ligger gemt i nogle af os.

Udvalgte digte er illustreret af to uafhængige kunstnere, Amanda Callesen og Maria Kjær Kristensen, som har læst teksterne og fortolket dem frit via den utæmmelige kraft, der karakteriserer menneskelig kreativitet.

Andre illustrationer er (med)skabt af kunstig intelligens, der, som led i et kunstnerisk eksperiment, er blevet bedt om at fortolke Bendts tekster visuelt. Sidstnævnte er ikke prompts. De er ikke filtre. De er en maskines forsøg på at forstå noget menneskeligt – en fortolkning født i spændingsfeltet mellem menneske og maskine.

Disse to hovedspor – det menneskelige og det maskinelle – udgør en eksistentiel duel igennem værket. Nogle gange er grænsen mellem de to tydelig og gennemskuelig – andre gange, knap så meget…

August Overgaard Hansens "Fra hjørnet i en etværelses lejlighed" er en unik kombination af kontemporær knækprosa og klassisk digtertradition. Denne digtsamling behandler det almindelige, det hverdagslige og det alment eksistentielle snarere end den individuelle oplevelse. Som Nietzsche skriver i "Also sprach Zarathustra", er det en bog ”for alle og for ingen.”

"Fra hjørnet i en etværelses lejlighed" skriver sig ind i den mangfoldighed, som altid har været det skønlitterære, og giver forhåbentlig et friskt pust fra en svunden tid, da bogen ikke søger at gøre noget nyt udelukkende for det nyes skyld, men i stedet forsøger at tale det mere klassiske knækprosa-digt ind i en moderne sammenhæng.

Titlen er dobbelttydig. Ikke kun fordi digtsamlingen rent faktisk er skrevet fra hjørnet i Hansens etværelses lejlighed i Skejby, mens han skrev sit teologispeciale, men også fordi ethvert menneskes sind er en etværelses lejlighed, hvorfra tanker og følelser strømmer.

August Overgaard Hansen er cand.theol fra Aarhus Universitet og arbejder til daglig som sognepræst ved Sankt Markus Kirke i Aarhus. I kraft af sit embede skriver Hansen sig ind i en digterpræsttradition, der rummer navne som Kaj Munk og N. F. S. Grundtvig. Digtene er dog skrevet, før han begyndte sit embede, og bærer derfor ikke præg af at være forkyndende.