Forlaget mellemgaard Digte - side 2

Digtene er naturdigte med dagligdagsepisoder ind imellem. Men selv i disse er naturen på spil i sproget, i baggrunden og som en konstant, der følger forfatteren, som oplever livet som mor og menneske med de heldige og uheldige situationer, der følger med. Det sensitive, det sårbare sind er hele tiden en følgesvend. Og et stænk humor i ny og næ. Livet er smukt. Livet er indviklet og kan stikke. Men livet er ofte sødt. Livet er og var de brombærår.

Uddrag af bogen
Brombær kom med
tiden
i vores hænder
begyndelser uden mål
mig og barnets blik
det var frit og vildt
buskene lå langs vejen
med bly og biler den var mere som dyr
på savannen brølende
vi hørte kun hjertet tromme
trak næsten ikke vejret
sådan kunne vi smage
himlen der omfavnede
syrlige skyer i små sorte
bobler mellem torne
vi lagde dem i plasticposer
brombærår uden rifter
det var sådan vi levede

Hvordan er det at stå i det næste? Det usikre, det foranderlige, det tilsyneladende umulige? Denne digtsamling er til dig, der skal prøve noget af. Til dig, der synes, du sidder fast i en uoverskuelig labyrint. Måske er du studerende. Måske skal du skabe noget helt forfra. Måske er du forsker ude i praksis. Måske skal du deltage i projekter. Måske er du bare interesseret i processer uden svar. Mangler du ord for, hvad du står midti? Denne digtsamling indkredser fryden og frygten. Ved at være på indersiden af eksperimentet. Hver linje og hvert ord er baseret på erfaringer. Refleksioner og drømme. Alt sammen hentet fra legepladser, teaterrum og onlineundervisning. Og andre mødesteder, hvor verden undersøges.

Uddrag af bogen

Labyrint

Svarene flygter gennem gangene
Sandheden er et ekko i mørket
Vil du gerne sige noget nyt
Så skal du vide, at labyrinten flyder

Alt fører et andet sted hen
Ingenting bliver hvor det er
Du skal selv skære dørene ud
Glem sindrige koder og skjulte svar

Har du set dine hænder foran dig?
Har du hørt dit åndedrag i mørket?
Hvor er din krops sagte skridt?
Jeg taler om styrken i din krop

Først ved døren til udgangen
er labyrinten endelig færdig
Så skal vi følges og bygge?
Eller vil du gøre det selv?

Du skal bare blinke med en øjenvippe er en personlig digtsamling om livet med skizofreni. Den kommer omkring, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom, flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling, og hvordan et dysfunktionelt forhold kan påvirke ens i forvejen dårlige psyke. Den forsøger at give et billede på, hvordan det er at være skizofren både i det daglige, og når det føles, som om hele jorden er ved at falde sammen.

Uddrag af bogen
Frygten river mit hjerte ud.
Tæsker mig.
Jeg kan mærke det i hver en celle i min krop,
som er jeg blevet proppet i det iskolde hav.
Mit hjerte fryser
Ryster
Skælver
I frygt for manden med leen, lukker jeg øjnene
Og beder en bøn til en Gud,
jeg ikke tror på.
I håbet om at han tror på mig.
Den fuldstændige modsætning
til mændene der står bøjet ind over mig.

Digtene er inspireret af europæisk lyriktradition med stemmer, der følger de mytologiske elementer vand, luft, ild og jord. Digtene er præget af klassiske temaer som længsel, sorg og kærlighed, ofte med en tone af noir. Især behandles menneskets søgen efter mening med fokus på sprogets iboende skønhed.

Uddrag af bogen
Regnens duft

dine ord i regnen

en duft af slået hø

tidens fine tåge hjemsøgt af fugle

skoven gylden over stubbede aks

farven i din stemme båret væk af høsten

måden du hviskede mit navn

Når sygdom rammer, forandres livet på et øjeblik. Hverdagen bliver til usikkerhed, håb og afmagt. Og når sorgen følger, bliver stilheden larmende. Denne bevægende digtsamling dykker ned i de følelser, der kan være svære at rumme – men alle på et tidspunkt må kende. Det er en stærk og rørende skildring af livet, når det gør allermest ondt, men også en fortælling i det betydningsfulde om at huske det nære og få sagt og gjort alt det, man vil, inden det er for sent. En digtsamling om kærlighed, tab og sorg – og den svære vej mod lyset i mørket. Digtene er poetiske refleksioner skrevet af Katarina Linnea Riis i et levet liv som datter og pårørende.

Uddrag af bogen
Vær ikke bange, mor,
men tænk på den stund vi havde i fjor.
Hvor du delte gamle minder,
fra et liv jeg nu aldrig glemmer.

Du fortalte om dine barndomssomre.
Om alle bær der farvede dine lommer.
Om lange cykelture i regn og vind,
og solen i blæsten der lyste dit barnesind.

Lene nåede at gå på sygeplejestudiet i fire dage, før hun måtte give op. Stemmerne, der havde holdt til inde i hendes hoved igennem længere tid, havde fået overtaget. Lenes drøm bristede, og de næste mange år blev en kamp for at få styringen med sit liv tilbage. Lene fik diagnosen paranoid skizofreni i 1996, og årene derefter blev fyldt af mange ture ind og ud af psykiatriske afdelinger.
En af Lenes metoder til at kæmpe imod stemmerne blev digtene. Digtene kunne udtrykke det, der ellers var så svært at sætte ord på.
Lenes digte er fulde af den smerte og fortvivlelse, der kommer af at lide af en psykisk sygdom. Samtidig fornemmer man tydeligt den store humor og det håb og tillid, som Lene heldigvis også har.

Uddrag af bogen
Uroen i kroppen spiller,
hvorfor hjælper ikke disse piller?
De skulle jo give afslapning, energi og glæde,
i stedet er jeg nervøs – men kan ikke græde.
Efter svar jeg leder – gør mig stresset,
føler mig som en citron – for nyligt presset.
Prøv at sove, beskeden fra dem lyder,
angst, men troligt jeg adlyder.

Når du fokuserer længe nok på en ting
Et punkt.
Vil du finde dig selv i en separation
Du bliver separeret fra din egen krop
Forvandlet til stjerneessens
En form for essens
der flyder i alt og alle
Du bliver fra en del af dig
Til en del af alt

Frustrationsfest
Min tabte ungdom skriger mig i nakken
Noget der minder om verdens(s)krig
Mange ved det ikke
men nogen ved noget.
Lad os pege fingre
og grine af de andre.
Demokrati og tyranni
og hvem skelner egentlig
Hov, sagde jeg det?
Skal vi rejse os sammen eller kigge væk?
Nu skal jeg altså skrive SRP.

Hold ud. Det er, hvad de beder mig om, hver eneste dag, igen og igen. Hold ud. Det går over. Du har været indlagt i kortere eller længere perioder før, det bliver altid bedre igen. ”Husk det, Mira.”

Døden er og bliver en uundgåelig del af vores liv. Alligevel er vi ofte uforberedte og flygter fra den i angst, og derfor rammer den så hårdt, at vi ofte kommer til at stå med en magtesløshed, som vi ikke altid ved, hvad vi skal gøre ved.
Så lad os tale med hinanden om døden, det kan måske være med til, at vi bliver bedre til at forstå de forskellige reaktionsmønstre, vi ser, når nogen dør.
Jeg synes, det er et vigtigt emne, og derfor forsøger jeg med disse digte at komme rundt om angsten, sorgen, troen og ikke mindst kærligheden.

Uddrag af bogen

Under et lag af muld

Under et lag af muld
ligger du nu
mit pureste guld.
I kold vinterlig kulde,
blæst og vind,
hvem skal nu ae din kind?
ja sågar – tørre dine tårer
smerten er dyb
er bundløs,
og begravet i mine årer.

Her er blomster fra tusindvis af haver,
mange forskellige,
og masser af farver.
Det skriger til himlen,
for jeg forstår det ikke,
her ses jo kun farven sort,
det skete jo den dag,
hvor du gik bort

Efternavnet er Vilbæk
Mit efternavn
Vores efternavn
Vi er ikke mange
Og navnet af Villingebæk
Siges det
Sagdes det
Og med dejligt æ
Det danske æ
De danske æ ø å
Danske lyde
Danske lyde givet
I den store livsgåde
Af hvilken vi er
Af hvilken
Vi også er Æ Ø Å
Lidt for mange folk
Og mennesker
Siger grimme ting
Om vores lyde
Vores givne lyde og ord
Men de er
Og vi med
Efternavnet Vilbæk
Søger i vore flinkhed
En slags tilpasning
En slags
Og og skriver Vilbaek
Til en slags fælles
Forståelse for staklerne
Men men øh øh
Ikke klandring
Men på tide at vågne
For de der så ivrigt
Kommer
Grundet grundet
Egen egen ladhed
Manglende egen
Identitet
Forvirring
Ikke at set forstået
Vi er mer end kroppe
Meget meget mer
Også af lyde
Også af ord
Og vi fødes i et valg
Et eksistentielt valg
Et indre valg
Bundet til frihed
Bundet til forskellighed
Vi er bundet
Altså vi danske
Er bundet til vores lyde
Er bundet til vores sprog
Og vi er ikke så dumme
At vi kun tror
At at at kun det er
Men uden det
Er vi intet

Står på den anden side
af spejlet
og kigger på
mig selv igennem
snørklede labyrinter
af tågede tankefragmenter

Denne digtsamling giver både hints og opsange til lige at se på sig selv i et andet perspektiv, end man måske plejer at gøre. Udadtil er vi alle gode mennesker, men mange os kan godt være de rene djævle indeni, derfor kan man netop godt vende spejlet og spørge sig selv: ”Hvem er jeg, og hvordan taler jeg til og agerer over for andre mennesker?” ¨
Mange mennesker giver en hårdtrammende bemærkning, som gør andre ondt. Er det sådan, vi vil være mod andre, eller er vi noget helt andet end det, vi viser udadtil? Det skal disse digte hjælpe til med at finde ud af.

Uddrag af bogen
Høj og værdig

Høj eller lav, tynd eller tyk
det er svært at lægge ryg
til folks ubetænksomme kommentarer
ikke mindst når de ikke kan tage vare
på deres egne ord.

De mundtlige skud fra bredsiden, og elevatorblikket
hvad er egentligt henblikket
med at genere de høje
en alvorlig opsang, til jer må man føje
hvordan man end ser ud
må der sendes et alvorligt bud
om at acceptere mennesket, som det er

Grundene bag deres højde og drøjde kan være alvorlige
tænk på det, i stedet for
at sige onde, unødvendige ord
vend spejlet

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte.
Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror?
Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå
tilværelsens gang.

Mit liv før og efter rejsen belyses med fokus på de kulturelle og den personlige udvikling.

aldrig ensom i naturen
måske blandt mennesker
aldrig i naturen

Blander sig med stråletårer der skinner igennem vandet og rammer sandbunden
Begravet i mindesand og låst fast i strømmen - lægges hovedet på blokken og øjnene forsvinder

Prinsesse, åh! Prinsesse!
Blomst, unge bæst,
og aftenbrise!
Den karmosinrøde, skiftende sol bløder
på duggen blandt de
skinnende græs,
brændende engle i luften over mig
spinding af ildtråde gennem nettet af snoede kapillærer
fra mit hjerte til fingerspidserne.
blødning af græs,
vinde sukkende,
vifter træer med
glitrende blade...

Vinden i mine øjne er en samling digte, der handler om det nære og personlige, men også om de mange forfærdelige ting, der foregår i verden for tiden. Digtene rummer både smerte, fortvivlelse, sorg, glæde og håb samtidig med, at verdens store historie bliver koblet sammen med individets egen mindre livsfortælling. Teksterne spænder fra det personlige over det livsfilosofiske til samfundets og verdens udfordringer, hvor der med et psykologisk blik bygges bro mellem det store og det små, det personlige og det almene. I digtsamlingen skildres således både hverdagens intime øjeblikke, kærlige blikke, nedture og glæder samt de uendelige kriser, der præger vores tid som krig, klimaændringer og grænseoverskridende adfærd. Digtsamlingen er skrevet i et klart og forståeligt sprog med stærke billeder og følelsesladede metaforer og henvender sig derfor bredt til alle med interesse for lyrik eller psykologisk og livsfilosofisk litteratur.

Uddrag af bogen
Det er ikke nok
bare at være her
skal også kunne se
en større mening
på en måde

Vadehavet er en sonetkrans og en hyldest til Vesterhavet og vadehavsområdet, hvor forfatteren er født og vokset op.
I stærke sansebilleder beskrives intense øjeblikke af skønhed, ensomhed og glæde, der også ofte rummer bevidstheden om faren ved at færdes på vaderne samtidig med en uforklarlig trang til at forsvinde.

Uddrag af bogen
Forvandlet til et sært stykke blegt pergament
fra den smukke, gennemskinnelige krop,
der mistede sit blå ligament
og som silkevævet stof løstes op

og forsvandt i flyvesand og disen
som en vildfaren på de yderste revler
uden at kunne finde tilbage og alt for sen.

At turde ønske sig noget er ikke en virkelighedsflugt. Det er selve grundlaget for at bevare en positiv livsindstilling.

Klaus kan lide vand, at svømme, sejle og ro. Det, der fik mig til at lave dette skrift, var, at jeg roede UD af en havn IMOD bølgerne: Så sagde de andre, jeg roede med, ”at strømmen er imod os”. NEJ, hvis strømmen går ind i en lukket havn, så vil havnen jo blive overfyldt af vand. NEJ, bølger bevæger sig, men de flytter ikke vandet. De fjedrer så at sige. Så læs mere her. Selvfølgelig er alt om bølger ikke med her, det fylder mange biblioteker. Selv om jeg har brugt formler, så har jeg her undgået tal og formler. Havet er en sum af mange forskellige bølger, og havet er aldrig ens.

Om forfatteren
Klaus Bahl Andersen er biokemiker og har altid holdt af at tegne.

Hej
Min elskede!
I den latterlige ensomhed
i disse krigstider,
når kugler og likes kæmper
i et tæt kapløb,
begraver jeg Facebook,
kaster Instagram i havet,
planter mobilen i havens bed,
går ad vejen til dit hus,
banker på døren
og siger: hej.

Uddrag af bogen
Mine øjne løber
Mine læber er blevet lagt i håndjern
Sårede hænder, blodig omfavnelse.

Øjebliksbilleder fra en kendt hverdag er ikke altid så hverdagsagtige, som man tror. Forfatteren sætter disse øjebliksbilleder under lup. En tanke bliver et rammekoncept for de små prosastykker og digte. Fornemmelsen er ofte, at man springer fra det ene til det andet. Mellem linjer sætter forfatteren læseren til at reflektere over aktuelle emner, som på tilfældig vis kan få indflydelse på hverdagslivet. Lyset i efteråret på den nordlige halvkugle og decemberlys på den sydlige halvkugle sætter tidsrammen for refleksioner i nord og syd. Tilfældige møder på lige så tilfældige steder på to kontinenter er udgangspunkt for Morgenfruens hverdagslyrik.

Uddrag af bogen
Kære dagbog – Velkommen til den nye dag. Jeg er opmærksom på dig, og hvad dagen bringer. Selvrefleksion. Hvad skal jeg selv gøre for at byde dig op til dans? Jeg er taknemmelig for at kunne vælge til og sige fra. Jeg skriver hver dag på dine sider om det gode liv, og det, der giver mig energi. I dag et smil fra en tilfældig forbipasserende, et kig på den logrende hund, og synet af flyvende blade i en farvecrescendo sætter rammen for mit budskab til dig. Kærlig hilsen fra mig.

Hvorfor flyver fuglene lettede bort, så snart de har lært faget, nemlig at flyve? Alt er i evig forandring, kun nostalgien holder tingene lidt tilbage. Er vi ”rendemasker”? Tidsånden skifter lige nu hurtigere, end blækket når at tørre. Grundlæggende rummer vi mennesker en håndfuld eller to personer i vores liv. Resten er hurtige indtryk. Genveje til Paradis understøttes af reklamerne. Ubevidst risikerer vi, at der skabes et selvhad til det, vi har, og dem, vi er. ”Danser foran skærmen”. Ni ud af ti kan ikke tage fejl ved en overfyldt pool, mens plastikken kravler op ad bakkerne. ”Du gik over vejen, livet er fyldt med Sporskifte.” Jeg vender mig i døren, hvad vej går man? Velfærdsstatens ensomhed. Pæne kvarterer og boliger. Indenfor sidder folk alene, Tv’et kører bevidstløst, sofabordet vidner om de seneste måltider. Jeg idylliserer ikke mangelsamfundet, men de havde ikke råd til ensomhed. Facebook, Lene har lige købt en kage. 16 synes godt om. 15 år tilbage i tiden på en villavej. Lene har købt en kage, går ud på gaden, holder den i hånden: Se! 16 personer går ud ad deres hoveddøre, går hen til Lene og siger ”like”. ”Jeg føler mig dum”, tvunget over i den digitale verden. Servicesamfundet afvikles for en hurtig gevinst. Der er meget, vi kan stille krav til os selv og hinanden om kvaliteten i livet. Tak for at have fået et liv her i lilleputland.
Din lyse nat er gaven til enhver frost på ruden skaber længsel efter mere
på gråvejrsdage skaber du lys
du går forrest
når morgendagen skal fornyes

Uddrag af bogen
Skilt

Jeg er cyklen uden dæk
Jeg er farven der blev væk
Jeg er forsiden der mangler sin bag
Jeg er retten uden sag
Jeg er bruden uden gom