Biografi og memoirs - side 7

Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?

Dronning Elizabeth II og prins Philip havde et helt specielt forhold, der gjorde, at deres ægteskab kunne holde i 70 år. I denne bog giver kongehuseksperten Lady Colin Campbell en enestående skildring af dette ægteskab. Hun fortæller om de mange udfordringer, de mødte gennem årene, og om hvordan verden ændrede sig omkring dem. Lady Colin Campbell trækker på sine tætte forbindelser til det engelske kongehus, som sætter hende i stand til at tegne et intimt portræt af parret og de mennesker, der stod dem nær.

Med udsigt til Isefjorden voksede Birgit op i en tid, hvor man kørte i hestevogn, og man skulle over en pontonbro, når man skulle helt til Frederikssund. Det var et liv i tryghed, omgivet af sin familie og et stort opbud af gæster, der gerne slog sig ned på Strandgården i nogle dage.
I 1943 kommer Birgit ud at tjene og mærker krigens alvor. Da hun kommer hjem til Strandgården i november 1944, er der kommet andre gæster på gården, og meget er forandret, og Birgit får travlt med at hjælpe sin mor med husholdningen.
Pludselig står hun på et ”mekanisk værksted” i Jægerspris, med mand og barn og ikke mindst en gæld, som de ikke kan flygte fra.

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.

Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.

I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.

Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.

Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.
Smykkerne i En dronnings smykkeskrin kan 14. januar-23. oktober opleves på udstillingen af samme navn på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.

En dansk soldats møde med Afghanistans kvinder

Anne-Cathrine Riebnitzsky tilbragte 14 måneder i Afghanistans Helmand provins, hvor hun fik kontakt med de afghanske kvinder, der kæmper mod Talebans rædselsregime.

Kvindernes krig er en stærk, personlig beretning om disse kvinders kamp for et liv uden undertrykkelse og vold. Bogen er samtidig en gribende fortælling om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater.

Jim Lyngvild (født 1978) er de senere år gået fra at være kulturbranchens enfant terrible til at blive de store museers darling. Han har lavet udstillinger på bl.a. Nationalmuseet og Koldinghus og nu også Kronborg.

Bogen her er en særudgave af Lyngvilds 'Danmarks konger og dronninger' (1. udgave 2019) udgivet i anledning af udstillingen på Kronborg, der åbnede foråret 2021.

Bogen indeholder 21 helt nye fotografier af de danske konger og dronninger, og bogens tekst om om de kongeliges liv og levned står nu på både dansk og engelsk, så udenlandske gæster og turister også kan få glæde af Lyngvilds overdådige dragter og fotografier.

I bogen giver Jim Lyngvild sit bud på, hvordan menneskerne i den danske kongerække har set i. Dragterne er tegnet og syet ud fra det, vi ved om datidens tekstiler og magtsymboler eller ud fra samtidige kilder, malerier og fotografier. Hermed får vi et moderne blik på, hvordan vores medlemmerne af det danske kongehus kunne have set ud, det tøj, de gik i, og de magtsymboler, de brugte.

Gennem sin barndom har forfatter Janne Aagaard besøgt sin mors moster Gudrun på et plejehjem og undret sig: Gudrun var indlagt næsten hele sit liv, havde røde negle og kun et ben – og så var hun glad for mænd. Gudrun er en af flere tusinde danskere, der fik det hvide snit fra midten af 1940’ene og 40 år frem. Længe efter andre lande stoppede med at benytte det hvide snit, fortsatte vi i Danmark. Især fik besværlige patienter – primært kvinder – snittet. Det hvide snits opfinder var den portugisiske læge Egas Moniz, der fik videnskabens største anerkendelse, Nobelprisen, i 1949. Janne Aagaard, der er bosiddende i Portugal, fortæller også hans historie i bogen. De mange skæbner fletter sig sammen i en fortælling om familier, psykisk sygdom og higen efter anerkendelse og kærlighed.

Personlig beretning om efterforskning af nogle af Danmarks mest spektakulære forbrydelser.

Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker – sager om alt fra røveri, brand og terror til vold, voldtægter og drab.
Han beretter om opklaringen af likvideringen af tre sovende mænd på Frederiksberg, indsatsen mod en række bordeller i København og Aarhus, efterforskningen af østeuropæiske røverbander, drab begået i familier, eftersøgning af pyromaner og opklaring af terrorsager.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.

Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige. Og ansvarsfralæggelsen vores største folkesygdom.

De seneste fire år har Alex Vanopslagh sat en ny kurs i liberal politik, som ikke handler om topskat og billige biler. Med udgangspunkt i sit eget liv før og i politik indkredser han i VEJEN TIL ANSVAR sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer.

Veloplagt udfordrer han dine faste forestillinger, og du bliver provokeret af denne bog, hvis du føler sig som et offer. Til gengæld kan du få et politisk ståsted, der ikke spiller på frygt og krisestemning, men taler til din tro på, at du selv har muligheden for at påvirke dit liv og vores verden til det bedre.

I sin bog fortæller Alex Vanopslagh også om sin bratte ankomst til de politiske indercirkler. I en alder af blot 27 år blev han leder af et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat. Han fortæller i denne bog om en vestjysk politikerspire, der overnight blev landskendt, og hvordan han arbejdede solen sort for at genrejse partiet, som var det livet, det gjaldt. Han fortæller åbenhjertigt om stress, lederskab og magtesløshed, og hvordan tre tumultariske år som partileder og folketingsmedlem har udviklet hans syn på ansvar, frihed, omsorg og pligt og åbnet hans øjne for kompleksiteten i det moderne liv.

I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.
Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres.

Op gennem tiden og helt til i dag er hundredtusindvis af danskere udvandret til fremmede lande og har sat aftryk på verdenshistorien – med Danmark i bagagen.

De seks beboede verdensdele er gennem historien af mange forskellige grunde blevet opsøgt af driftige danskere. De har været opdagelsesrejsende og eventyrere. Helbredere, frelsere og fanatikere. Idealister og aktivister. Undertrykkende slavehandlere, visionære forretningsfolk, toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige på jagt efter et bedre liv.

Nogle danskere blev fyrtårne og lyste op. Andre døde og forsvandt i glemsel. Fælles for dem er, at de var lokket af eventyr og drømmen om at finde lykken.

Og historien fortsætter – lige nu er danskere overalt på jorden stadig i gang med at skrive sig ind i verdenshistorien.

I denne bog fortælles nye og overraskende historier om, hvor og hvordan danskere præger og har præget verden – både i det helt store og i det ganske små. På godt og på ondt.

Med forord af Stéphanie Surrugue. Udgivet i samarbejde med DR.

Paul-Jørgens Budtz’ rigt illustreret kultbog fra 1976 i restaureret og opdateret layout.

Et moderne dansk eventyr. Om fire elektriske mennesker på Christianshavn, der fik mange stød, før de blev berømte – men så blev de til gengæld også berømte.

Smukt restaureret og opdateret udgave i hardback. En oplagt gave- og fanbog.

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

Forlag: Politikens Forlag, Forfatter: Stephanie Karma Salvarli og Katrine Memborg, Indbinding: Indbundet, Sprog: Dansk
Stephanie Karma, af mange kendt som Geggo, er en fighter, der nærmest er vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Hun har ikke altid haft et problemfrit liv, og i bogen fortæller hun ærligt om barndommen, om udfordrende, vilde teenageår, hvad rollen som mor har gjort ved hende, og om hvorfor Cengiz er den helt rigtige for hende.

GYLDENDAL Gift

I forlagets serie Kristendommen ifølge … har litterat Hans Hauge leveret et sprudlende, levende og kyndigt bidrag med sin store viden om de kirkelige kampe og de teologiske bølger, der har skyllet hen over Danmark gennem de seneste 60 år.

Når litteraten Hans Hauge inviterer os med indenfor i det liv, der blev hans, er det ikke kun den lille historie, vi får serveret; vi får også den store ånds- og kristendomshistorie, som vi har til fælles. Med sit skarpe blik for tid og tendenser, med sin optagethed af dannelse og duelighed, med sin nysgerrighed på folk og fæ, tegner han et portræt af Danmark. Med kunst, kirke, kultur, sprog, historie og litteratur i favnen, med indblik og udsyn, bevæger han sig op gennem årene. Og han tager livtag med de bølger, der gennem årtierne er skyllet hen over landet: de politiske, de filosofiske, de psykologiske og fromhedsbølgerne. Vidende, humoristisk og personligt fortæller Hans Hauge om, hvordan bølgerne har ramt i hans eget liv.

Der er ingen fortrolighed, ingen trøst, intet fællesskab og intet heltemod.

Byer og mennesker har indgået hemmelighedsfulde alliancer med hinanden. Et enkelt billede kan stå og vibrere med en næsten uudholdelig spænding, som kan minde om scener i en film af Alfred Hitchcock.

En ung kvinde i en hvid kjole danser hele natten for sig selv. ”Nu længes jeg mest efter frihed,” siger hun. Europas yngste voksne er født efter Murens fald og har kun kendt til forventningen om fred og fremgang, indtil krigen i Ukraine vendte op og ned på deres verden. Erkendelsen har gjort journalist Jeppe Bentzen tvivlende på sine egne og sin generations vegne og i sin tro på det gamle Europas overlegenhed – naiv, selvoptaget, svøbt i nostalgi uden nye ideer. Eller hvad?

Som 15-årig traf Eddie van Lüthje et valg, der kom til at ændre alt. Han efterlod ikke bare et hjem præget af svigt, vold og ligegyldighed, men også den version af sig selv, han var blevet påtvunget. Den pjevsede ”Kæmpe” skiftede navn, løsnede båndene til en hård opvækst på det sorte Nørrebro og trådte ud i verden med et åbent sind. Hvor misbrug og mørke før fyldte hele hans verden, fandt han en uventet redningsplanke i bøgerne, digtene og musikken. Det blev her – i sprogets og rytmens verden – at han genfandt livet. Mødet med store ånder som Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave, Kate Fleron, Ivan Malinowski, Jens Jørgen Thorsen, Carl Scharnberg, Otto Leisner og Poul Reichhardt blev mere end blot bekendtskaber; det blev de varme pejlemærker, der gav ham modet til at tegne en helt ny kurs for sin tilværelse. En forårsdag i 1960 blev de første frø sået til det nye, det blomstrende liv, der ventede forude. Dette er en fortælling om en livsrejse, der fører læseren gennem alverdens lande, hjørner og gøremål. Det er en hyldest til kærligheden, musikken og viljen til at leve livet fuldt ud – uanset hvor man kommer fra. En autentisk beretning skrevet med egne barske og dybe erfaringer som eneste pen.

Uddrag af bogen
– Hold så jeres kæft, og skrub ind til jer selv! Min lillebror Stig og jeg lå på gulvtæppet i stuen og legede med vores lille trælokomotiv. Vi hviskede kun til hinanden, vidste kun alt for godt, at når han var i det humør, så var der ikke langt fra bandeord til bank. Lokomotivets hjul var helt lydløse på gulvtæppet. Vores tøf-tøf blev bare hvisket. Toget var på vej til Svebølle, til Bedstefar, til et sted, hvor man ikke blev råbt ad og hele tiden og skulle være parat til at dukke sig for en stor arbejdernæve.
– Skrub så ind, sagde jeg! Hr. Hansen rejste sig halvvejs op fra lænestolen, men inden han var helt oppe, var vi smuttet ind på vores værelse og lukkede lydløst døren bag os.

Kvinders spor gennem historien er overalt omkring os, hvis bare vi kigger efter. Kort over hende tager os gennem Danmark for at beskrive 14 markante kvinder, der har sat deres unikke aftryk på danmarkshistorien.

De råbte ikke nødvendigvis højest, og de var heller ikke frontløbere i kvindebevægelsen. Men gennem deres arbejde gjorde de et indtryk, som gør dem værd at huske den dag i dag.

Vidste du, at Folketingets talerstol er bygget af en kvindelig snedker? At Københavns Universitet blev grundlagt af en kvinde? At der i Frøslevlejren i 1945 sad en kvinde i tysk fangenskab, der havde stået i spidsen for en modstandsgruppe kun bestående af kvinder?

Kvindernes aftryk på historien er overalt omkring os, hvis vi bare justerer vores blik – og dobbelttjekker vores kilder.

I Kort over hende skildres 14 danske kvindeskæbner gennem ord og billeder, hvis spor stadig kan ses, følges og optrevles i dag. På en rejse fra hovedstaden til Hjørring tager forfatterne Sidsel Ana Welden og Inger Christine Løwe læseren på en tur gennem tid, klasse og skiftende opfattelser af køn.

Kvinderne er lige så forskellige, som kvinder er i dag. De tæller alt fra en dronning til en husholderske til en ravkunstner. Det er kvinder, man ikke har syntes var en statue værdig, men de var der og har hver især sat deres præg på historien.

En mand, som også har modtaget Dronning Ingrid, Dronning Margrethe og udenlandske ministre som Jacques Chirac hjemme på Knarregaard – for her kunne man tale mere frit.

GYLDENDAL Over stregen

Kan man teste for meget? Hvor mange gange er det i orden at ringe ind til fødemodtagelsen? Hvordan føles det at få et kejsersnit? Og hvad foregår der i det hele taget i hovedet på gravide? Fra skrukheden melder sig, igennem alle 40 uger af en graviditet til de første 12 uger efter fødslen inviterer Nanna og Josephine inden for i deres nye verden: Alle følelser er i spil, samtidig med at deres kroppe udvikler sig eksplosivt og bliver presset til det yderste – der er dage, hvor de føler sig som rå moderdyr. MIN MAVE er en samling af dagbogsnotater, interviews, SMS- samtaler, fotos – og jokes til at overleve en vanvittig periode i livet. Derudover sætter jordemoder Line fakta på plads, sundhedsplejerske Lis giver en peptalk, og læseren kan udfylde sider i bogen og gøre den til et personligt minde fra en periode i livet, hvor alt går meget stærkt. Veninderne Nanna og Josephine har i mere end syv år stået bag den populære podcast Fries Before Guys. De har blandt andet vundet Pioner-Prisen og Fællesskabsprisen og været nomineret til Podcastprisen for Årets Underholdning. Tidligere har de skrevet bogen En som os.