Biografi og memoirs - side 22

Marianne Juhl har som den første fået adgang til Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgård, som omfatter både manuskripter, en stor brevsamling og dagbøger helt tilbage fra Seebergs tidligste ungdom.

En biografisk skildring på næsten 3.000 sider om en mand og en tid.

Hun fortæller om bøger, hun er kommet til at elske, bøger, der blev bedste venner, og bøger, som gav trøst – og om hvordan læsning og skrivning hænger uløseligt sammen.

Han var født i yderste fattigdom og endte som rig excellence, han var dybt neurotisk og excentrisk, fascinerende og irriterende, naiv og uendelig klog, han var og er stadig verdensberømt, og han elskede at lade sig fotografere i en tid, hvor fotografiet lige var opfundet.

I december 2023 gav Ebbe Preisler sig selv og sin kone Mariann Preisler en dødelig dosis metadon.

Som ung fik han succes med to sydhavsromaner, men blev siden en litterær outsider og regnedes for gudløs, amoralsk og sindssyg.

Michala Petri er international, verdenskendt blokfløjtevirtuos

En dag bliver diamanthandleren Sidsel Dalby Glerup kontaktet af en ukendt portugiser.

I 1924 bliver Nina Bang udnævnt som den første kvindelige danske minister.

En februar formiddag, hvor Jannie er i gang med en yogaøvelse, mærker hun pludselig en bule i sit bryst. Og så starter en lavine af tanker, følelser og undersøgelser.

På trods af den store anerkendelse, en fornem karriere med både sjove og seriøse roller, anmelderros og år efter år et fyldt cirkustelt, er Søren Østergaard stadig et beskedent menneske, der kan tvivle på, om det, han laver, nu også er godt nok.

En mand behøver ikke at eje mere, end der kan være på en hundeslæde. Men den 82-årige Ivars Silis rykker gerne, så der også bliver plads til dig på læsset, når han ser tilbage over skulderen på sit livs slædespor. Et forrygende zigzag, der ringler af istappe og glimter af lune og lykke.

Silis' meget velskrevne erindringer tager afsæt i en flygtningelejr på Amager og en række muntre københavnerier, inden den unge mand med en ingeniøreksamen i lommen i 1964 flyver til Grønland. Efter tre år som geofysiker opgiver han klima-tabellerne, laster sin slæde med riffel og kamera og slår følge med inuit-bjørnejægerne. Det blev starten på en lang karriere som fanger, fotograf og ekspeditionsmand i arktiske egne, men også med afstik til varmere kontinenter og til Letland, hvor han har sine rødder.

I denne bog møder vi kærligheden og nogle af hans venner: storfangere, passionerede biologer, dristige piloter, kyniske redaktører, crazy milliardærer og prustende hvalrosser.

Grønland har været Silis’ hjemland gennem et halvt århundrede, og han har mærket hele den svimlende udvikling på egen krop. Hvilken vej vil Grønland vælge nu, da den globale opvarmning smelter isen under isbjørnens labber, og verdens største ø for alvor er kommet i stormagternes søgelys?

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.

Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.

For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."
En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.

I flere årtier har komiker Lars Hjortshøj og jazzmusiker Benjamin Koppel været på farten og optrådt i hver en sal, spillested og forsamlingshus. De har kendt til og hilst på hinanden på landets hoteller, men ikke mere end det. Indtil de for et par år siden indledte en samtale i en hotelbar i Århus og uventet fik etableret begyndelsen på nyt venskab. Samtalen fortsætter i denne bog, hvor de to mænd går på opdagelse i hinandens liv og sind med den nysgerrighed, flid og humor, de også begge lægger til grund for deres professionelle virke på scenen.

Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger forfatteren at finde svar på i denne første bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.

Lone Theils fortæller om The Yorkshire Ripper, der angreb i alt tyve kvinder brutalt. Kun syv slap fra det med livet i behold. Morderen legede kispus med politiet i flere år, før det lykkedes at afsløre ham ved en tilfældighed.

I sagen om Ian Brady og Myra Hindley fandt politiet fem børn myrdet og begravet på en øde hede. Det viste sig senere, at de alle var ofre for parret.

Og endelig berettes historien om Rose og Fred West, der skjulte ligdelene fra mange af deres ofre i deres hus og have. Man mener, at ægteparret i alt slog tolv mennesker ihjel.

Fælles for sagerne om disse mordere er, at de alle blev opklaret efter mange års intens politiindsats.

Kim Sjøgren blev født under mystiske omstændigheder i 1955, og han var violinspillende vidunderbarn allerede som 4-årig, feteret og berømt. Som 12-årig sprang han fra skolen og blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. Han debuterede som 17-årig, og som 22-årig blev han koncertmester i Det Kongelige Kapel. Sådan kunne karrieren have fortsat uden problemer, men Kim Sjøgren ville mere og andet end at følge den slagne klassiske vej. Han ville også gøgle, spille revy og komponere. Vejen bugtede sig og at høre Kim Sjøgren fortælle livshistorier og anekdoter fra et nu langt liv er underholdende og bekræftende. Man skal følge sin egen vej, og så må man tage de knubs, der kommer. Det er Kim Sjøgren det bedste bevis på. Han spiller i dag stadig et utal af koncerter, og for første gang fortæller han hele sin utrolige historie. Bogen er skrevet i sambejde med Michael Müller og er rigt illustreret, ikke mindst med private billeder.

Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.

Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det.

I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system?


Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

Henning Dyremose voksede op som den yngste af seks søskende i en fattig arbejderfamilie, hvor faderen havde set sig nødsaget til at melde sig ind i nazistpartiet for at skaffe familien brød på bordet. Men takket være mennesker, der så et potentiale i den lange, ranglede dreng, fik han et helt andet liv, end der umiddelbart lå i kortene.
Selv kalder Henning Dyremose sig dobbelt mønsterbryder. Mønsterbryder fordi han trods den fattige opvækst nåede helt til tops i både politik og erhvervsliv. Dobbelt mønsterbryder fordi det lykkedes ham at gå fra erhvervsliv til politik og tilbage igen ikke bare én, men to gange.
I bogen fortæller han om de personligheder, der kom til at præge hans liv. Om engagementet i Det Konservative Folkeparti og sine politiske visioner, sejre og skuffelser. Om erhvervskarrieren, der kronedes med posten som koncerndirektør i TDC. Og ikke mindst om de dramatiske dage i januar 1993, da Tamilsagen fældede Poul Schlüter, og Henning Dyremose i nogle få timer havde udsigt til at blive landets næste statsminister

De har af frygt for omverdenens reaktioner først nu valgt at stå frem og sætte ord på deres oplevelser, som har haft vidtrækkende konsekvenser.

Enestående og smukke memoirer fra mesteren Patti Smith om kærlighed, tab og sorg.

Så gik turen til København, hvor vi gemte os i ”miljøet” og levede det ”søde” hippie- og junkieliv i nogle uger eller måneder.

Jytte Hilden er en af dansk politiks mest farverige skikkelser.

I Jeg siger aldrig undskyld føres vi helt tæt på kvinden bag politikeren – fra barndommens Lyngby og spejderlivets første ledelseserfaringer over aktiv undervisning i gymnasiet til kampene på Christiansborg, i ministerkontorerne og den offentligedebat.

Med karakteristisk vid og bid, humørfyldt leg med sproget og varme reflekterer Hilden over livets mange facetter, sin passion for naturvidenskab og keramik, sit feministiske engagement og sin vilje til altid at tro på sig selv og stå op – også når det stormer.

Hilden er oldemor med en stor familie og deler ærligt sine erfaringer med depression og psykisk sårbarhed – og viser, hvordan hun med ukuelig optimisme har fundet fodfæste igen og igen ved altid at gå ud ad døren med rank ryg og aldrig sige undskyld.

I mødet med Puk Qvortrup og en yngre generation bliver bogen både en rørende og stærk fortælling om mod, kvindekamp, personlig stil og viljen til at gøre en forskel. Læseren inviteres med hele vejen ind i Jyttes forunderlige verden.

En bevægende og ærlig øjenvidneberetning om konsekvenserne ved at være i familie med Jehovas Vidner.

Angsten for at blive forladt af alle sine nærmeste er en grundangst. Hos Jehovas Vidner er det en almindelig sanktion.

Vidner – i sektens skygge er en biografisk korrespondance, hvor to kvinder gennem breve til hinanden dykker ned i deres oplevelser med den største kristne sekt i Danmark.
Den ene voksede op som Jehovas Vidne, mens den anden langsomt mistede forbindelsen til sine forældre, da de blev opslugt af dommedagssekten.

Deres breve til hinanden afslører dybe ar, som sektens kontrol, indoktrinering og overvågning efterlader – ikke kun ar på dem selv, men også på de relationer, de har mistet undervejs. For sektens medlemmer er villige til at give afkald på selv de allernærmeste: deres børn.

Bogen giver et sjældent blik ind i en hermetisk lukket, fundamentalistisk sekt, hvor medlemmerne styres med hård hånd. Læseren kommer helt tæt på situationer fra barndommen og fra hverdagen, som den ser ud i dag.

Vidner – i sekstens skygge er en stærk og rørende fortælling om at leve i skyggen af en sekt, og om hvordan man forsøger at genopbygge sit liv, når baglandet er væk

Som ganske ung fik Birgitte Possing af sin mor overdraget en skotøjsæske med strenge pålæg om først at åbne den, når hun selv var blevet gammel.

Æsken viste sig at indeholde et utal af breve, Birgitte Possings forældre havde skrevet til hinanden i deres ungdom under Anden Verdenskrig. Brevene satte hende i gang med et detektivarbejde: Bevæbnet med sin forskningserfaring, sin historiske viden, sin fortrolighed med arkivarbejde og ikke mindst en stor personlig nysgerrighed – der var blevet yderligere vakt af et drengefoster i sprit i morforældrenes dækketøjsskab – satte Birgitte Possing sig for at afdække sin families historie tilbage til oldeforældrene.

Det er en fortælling, der bevæger sig gennem tiden, ud i verden, gennem vidt forskellige miljøer og normer, og ender med forfatterens egen tid og livsforløb.

Det er den lille histories møde med den store: En generation er ikke bare en del af sin tid og en afspejling af dens vilkår og normer med de ambitioner, sejre og nederlag, den repræsenterer. Enhver generation rummer også en mængde indhøstede erfaringer, der danner klangbund for de følgende.

Det er denne klangbund, Birgitte Possing eftersporer. Det er en både sand og voldsom historie.

En af dansk musiks mest markante stemmer, Pernille Rosendahl, voksede op i konflikt og har i SWAN LEE og THE STORM, som solist og i sit omfattende arbejde som aktivist og lobbyist for musikbranchen arbejdet benhårdt for at skabe et frit rum at udtrykke sig i for sig selv og andre.

I Lille kæmper beskriver sangeren og sangskriveren sine egne slag, fejltagelser og afgørende lærdomme i et tumultiøst liv i offentligheden og bag kulissen. Og hun undersøger, hvordan de forbinder sig til en større frihedskamp, der i hendes levetid har skiftet titel og strategier igen og igen og nu atter befinder sig i en vanskelig, men vigtig brydningstid, som skal bruges til det gode.

Bogen er skrevet til inspiration for alle, der ønsker at leve og arbejde frit og give andre den mulighed – uagtet forhindringerne i dem selv og i verden omkring dem.

For Pernille Rosendahl ved alt om, hvad det kræver af flid at blive i sin branche og bevare sin integritet. Og om hvor afgørende det i livet kan være at skabe sig et helle med egne regler – for hende i musikken. I kampen for det rum skal man ikke pjevse over modstand, men læse op og møde op for at ændre på tingene. Man skal lukke andre ind, når man ikke vil sidde fast eller gå ned. Og finde gode legekammerater, fællesskaber og venskaber – ikke mindst hos dem, man er mest uenig med. For vejen frem er et fælles arbejde.