Grønningen 1 Biografi og memoirs

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.

Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.
Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.
Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.

Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.

Rejs med tilbage i historien og hør de skæbnefortællinger, som mangler at blive folkeeje.

DANSKE DRONNINGER begynder i vikingetiden med mystiske fortællinger om Thyra, Gorm den Gamles dronning. Og fortsætter med kontroversielle, tragiske og inspirerende beretninger om blandt andre Caroline Amalie, der havde et tæt forhold til Grundtvig. Videre til Margrethe Sprænghest, som advokerede for kvindelig arvefølge, og frem til vores samtids Margrethe 2.

EMMA PAASKE OG CECILIE NIELSEN er historikere og to af landets mest populære kongehuseksperter. Med denne rigt illustrerede genudgivelse hylder de to andre kvindelige historikere, Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard, som i 1910 udgav DANSKE DRONNINGER.

René Dahl Andersen var en af Politiets Wonder Boys – indtil det gik galt. HÆRDET er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen – og dens arv...

48-årige Karin Heurlin er sygemeldt med stress. Derfor har hun skrevet en huskeliste til sig selv. Og måske til dig, som også indimellem er faret vild i livet.

Alt for længe kom hun nemlig til at huske så meget, at hun glemte det vigtigste:

Husk, at du gør dit bedste. Og det er måske lidt for meget.

Husk, at du ligner en på 26 år, når du er 26 år.

Husk ikke at kigge på gamle feriebille¬der et år efter din skilsmisse.

Husk flødekartofler.

Husk, at rosenblade på en hotelseng ikke kan redde noget.

Husk, at du ikke er en sød tøs med et ø til deling.

Husk, at du ikke behøver starte dagen med at vinterbade og vaske en blender.

Husk at have en hobby, der kan få din tunge til at hænge lidt ud af munden.

Husk, at gode råd er dårlige.

ALT DET JEG GLEMTE AT HUSKE er en for¬tælling om livet i de voksnes rækker. Om at falde ud over kanten. Og om at gribe ud efter det rigtige i stedet for det forkerte.

Sig nej med stil, klag over kold kaffe uden tøven og tag kontrollen i små og store situationer uden at krybe langs væggene.

Er du træt af at nikke og smile, mens du ignorerer dine egne behov? Har du lyst til at sige fra uden dårlig samvittighed? Her er din invitation til at slippe flinkeskolen, tage din plads og blive en smule – irriterende. For er det virkelig så slemt at bede om det, du har brug for? At sige fra, når noget går over dine grænser?

Dine omgivelser får dig ofte til at pakke dine egne behov væk, men denne bog vil det stik modsatte: Den vil inspirere dig til at tage plads, larme lidt mere og gøre præcis, hvad der føles rigtigt for dig. Bogen er fyldt med Matildes rå fortællinger og konkrete råd, som viser dig, hvordan du kan begynde at f*cke idealet og sige nej med stil.

Matilde Trobeck er pædagog og influencer, har siden 2016 levet af sin passion og engageret sine over 120.000 følgere med sin ærlige og skarpe stemme. Hun bor i Hørsholm med sin mand og to små børn og prioriterer både familieliv og sin egen udvikling – fra tung styrketræning til alenetid. Med et budskab om at tage plads og sige fra inspirerer Matilde andre til at leve autentisk og uden undskyldninger. Som hendes far sagde: ”Du skal ikke finde dig i en skid” – og det er netop den livsfilosofi, hun deler.

Efter femten år som deltidsamerikaner har Karen-Marie Lillelund fundet ud af, hvad det er, hun savner i New York, når hun er i Danmark: venligheden, lattermildheden og gavmildheden. Den ’overfladiske venlighed’, som har negativ klang herhjemme, skal vi nemlig ikke tage fejl af: Den limer os sammen som mennesker og udvikler os både privat og professionelt.

I sin nye bog opfordrer hun os derfor til at tale meget mere – både med dem, vi kender, dem, vi først lige har mødt – og måske aldrig skal se igen – og så selvfølgelig med os selv. Hun maner til vovemod, for det er vigtigere end vi tror at smalltalke, at sætte ord på konflikter, at være noget for en fremmed – og gør livet sjovere og mere meningsfyldt at leve.

SMALLTALK – JA TAK! består af levende fortalte historier og morsomme eksempler fra Lillelunds eget liv som foredragsholder, forfatter, udenlandsdansker, sangerinde, kvinde, medmenneske m.m. Samt råd til, hvordan vi kaster os ud i en ny tilværelse som kommunikative mennesker. Og bliver klogere på, hvad der gror i vores forhaver ... altså, der, hvor vi kan plukke vores samtaleemner.

”HUN VIL JO BARE HAVE OPMÆRKSOMHED”

Der findes lige så mange fordomme om kvinder, som der findes anledninger til dårlig stemning, og debattør Anne Kirstine Cramon er blevet konfronteret med dem alle. Så nu tager hun til genmæle.

For hvad svarer man egentlig, når ens kollega til frokosten siger: ”Kvinder vil ikke avancere på arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil være sammen med familien.” Ingenting. Man kigger ned på sin tallerken, og så går man hjem og står i badet næste morgen og tænker på alle de ting, man burde have sagt.

MANUAL TIL DÅRLIG STEMNING er bogen til dig, som er klar til at kaste den gode stemning over bord for at sige det, alle tænker.

I 2013 holdt Martin Fryd Petersen op med at eksistere.

Der var pligter, og der var frihed – og der var tid.

PÅ GRÆNSEN er en øjenåbnende, forargende og underholdende historie om et utraditionelt politiliv bag kulisserne i KØBENHAVNS LUFTHAVN.

Som veteran fra den navnkundige Uropatrulje mavelandede JOHNNY ROBIN JØRGENSEN i lufthavnen i 1992, på nederste hylde i politiets hierarki. Men han fandt ud af, at man kan gøre den største forskel, der hvor ingen andre gider at være.

Han blev en del af den SPECIALENHED I POLITIET, som forvaltede den stramme danske udlændingepolitik i et pivåbent EU. Han blev ekspert i at profilere illegale immigranter og MENNESKESMUGLERE. Han spottede falske pas og papirer. Og fik dyb indsigt i de ofte groteske forhold bag de tonede ruder på DANMARKS MÅSKE VIGTIGSTE POLITISTATION.

De mennesker, du møder i den her bog, fortæller deres historier fra et sted, de færreste af os kender, og fælles for dem er, at de heler, når de holder deres historie frem i lyset. Indbrudstyven, fængselspræsten, den efterladte, misbrugeren, eks-betjenten. Den dømte social- og sundhedsassistent, som stjal sine patienters medicin, og superligaspilleren, der ødelagde sin karriere med benzoer og kokain.

René Dahl Andersen har lyttet til dem, og her giver han dem plads til at fortælle, med deres egne ord. Uden filter. Historierne bevæger sig i grænselandet mellem skyld, skam, fortielse, ansvar, anger og håb, og de medvirkende viser med deres historier, hvordan man igen kan finde mening i og mod på livet, når nogen lytter.

STEMMER FRA HALVMØRKET er en bog om at blive set som den, man er. Og om den forandring, der kan begynde, hvis man tør træde ud af halvmørket og ind i lyset. Læs deres historier – de gør en forskel.

RENÉ DAHL ANDERSEN, født 1972. 20 års erfaring fra Københavns Politi som narkotikabetjent og kildefører. Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006. Foredragsholder, forfatter til bestsellerne Hærdet (2021), Helhjertet (2022) og Vi vores valg (2023) og vært på de to podcasts “Narkobetjenten” og “Panser” på Podimo.

PIA MØLLER ANDERSEN, født 1980. Cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Forfatter til bl.a. Jeg er her jo (2022) med Zandra Berthelsen, Vi er vores valg (2023) med René Dahl Andersen og I seng med eliten (2024) med Nynne Frederiksen.

Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere.

PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP.

PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde.

Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn.

Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.

Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige. Og ansvarsfralæggelsen vores største folkesygdom.

De seneste fire år har Alex Vanopslagh sat en ny kurs i liberal politik, som ikke handler om topskat og billige biler. Med udgangspunkt i sit eget liv før og i politik indkredser han i VEJEN TIL ANSVAR sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer.

Veloplagt udfordrer han dine faste forestillinger, og du bliver provokeret af denne bog, hvis du føler sig som et offer. Til gengæld kan du få et politisk ståsted, der ikke spiller på frygt og krisestemning, men taler til din tro på, at du selv har muligheden for at påvirke dit liv og vores verden til det bedre.

I sin bog fortæller Alex Vanopslagh også om sin bratte ankomst til de politiske indercirkler. I en alder af blot 27 år blev han leder af et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat. Han fortæller i denne bog om en vestjysk politikerspire, der overnight blev landskendt, og hvordan han arbejdede solen sort for at genrejse partiet, som var det livet, det gjaldt. Han fortæller åbenhjertigt om stress, lederskab og magtesløshed, og hvordan tre tumultariske år som partileder og folketingsmedlem har udviklet hans syn på ansvar, frihed, omsorg og pligt og åbnet hans øjne for kompleksiteten i det moderne liv.

Ihan var ti år, da hun kom til Danmark og blev forenet med sin far, som var flygtet fra Irak tre år tidligere. Dengang lå det på ingen måde i kortene, at den lille pige skulle blive en dygtig og eftertragtet trommeslager. Forældrene ville have, at hun læste jura, men fra Ihan fik et sæt trommestikker i hånden første gang, vidste hun, at hun ville noget andet. Hun ville musikken.

I denne bog fortæller hun, hvordan hun tog kampen op mod forældrenes mellemøstlige normer og fordomme for at forfølge sine drømme, skabe sig en karriere og et liv sammen med den mand, hun elsker. Men hun giver også et indblik i musikbranchens veje og vildveje, hvor successen kræver både held og hårdt arbejde, og hvor man indimellem må træffe svære beslutninger.

Ihans fortælling er en bog om viljestyrke, vedholdenhed og evnen til at finde en udvej, men det er også en bog om stor kærlighed, sammenhold og accept.

Kurt er på kornet, på arbejde som livvagt for PET, da Omar El-Hussein affyrer sit automatgevær mod Krudttønden.

I sommeren 1981 forsvinder 23-årige Else Marie fra den lille jyske by Ry. To måneder senere bliver hendes skelet fundet i et krat.

Drabet på Else Marie er blot et af mange på unge kvinder og piger i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 80’erne, der stadig er uopklarede. Og noget tyder på, at samme gerningsmand står bag flere af dem.

Den nyere danmarkshistorie er fuld af mystiske mord. Pårørende, der mangler svar. Vidner, der ikke føler sig hørt. Mistænkte, der hverken er renset eller straffet. Og mærkværdige spor, der ikke giver mening.

I en faktabaseret, spændingsmættet true crime-fortælling går journalist og forfatter Søren Baastrup bag mysteriet om Else Marie og 11 andre drabssager uden opklaring.

Lukas: Hvornår følte du dig egentlig gammel første gang?
Lisbet: Det har jeg aldrig gjort!
Lukas: Aldrig?
Lisbet: Nej, jeg føler mig ikke gammel. Jo, altså jeg er gammel. Det har jeg lissom et spejl, der minder mig om hver morgen. Ligesom jeg har en dåbsattest, der fortæller det. Men jeg finder mig ikke i det. Jeg troede, jeg blev gammel, da jeg fyldte tres, men det blev jeg ikke. “Nå,” tænkte jeg, “så bliver jeg det nok, når jeg bliver halvfjerds.” Men det gjorde jeg heller ikke. Nu er jeg firs, og jeg er stadig ikke gammel. Man bliver jo ikke gammel i min alder. Det gør man ikke. Vi er den første generation, der ikke bliver gamle – i hvert fald ikke som vores forældre og bedsteforældre blev det.

---------------

Med bid, selvironi og en særlig evne til at se livet lige i øjnene fortæller Lisbet Dahl om alderen, der ikke trykker. Om en generation, der ikke går på pension. Om mødet med den eneste ene – hele syv gange. Om at komme gennem svære stunder i karrieren og i kærligheden. Og om at miste nogle af dem, hun holdt allerkærest. Lisbet deler også gavmildt ud af anekdoter om de store personligheder fra dansk komiks guldalder, som hun nu er en af de sidste til at huske: “Fordi jeg skylder at gøre det.” Bogen er fortalt til Lukas Birch, den unge revymand, som Lisbet har lært at kende gennem et tæt samarbejde over de seneste år.

Når vi tænker på håndværkerlivet, dukker der ofte de samme billeder op: rå humor i skurvognen, øl og energidrikke til morgenmad sammen med basserne og et arbejdsmiljø, hvor lærlinge bliver kørt over. Niklas har gennemlevet det hele – han har stået midt i klichéerne, drukket bajere og været den unge lærling, der skulle hente kaffe og isolering, mens svenden så på.

Men han har også mærket bagsiden af den kultur på egen krop, og fra han var helt ung, drev han sin egen tømrervirksomhed, gentog alle fejlene, indtil den dag han tog en ny beslutning. I dag er han fast besluttet på at vise, at håndværkerlivet kan være meget mere. Livet kan være så meget mere. Gennem ærlige, humoristiske og rørende fortællinger deler han sine erfaringer, fra han voksede op i Hundige, startede sin egen virksomhed op til, at han fik et nyt syn på sit fag, på ledelse og på bare at være menneske.

En bog der viser, hvordan vi alle – uanset branche – kan vokse ved at udfordre gamle vaner, nedbryde hierarkier og skabe et fællesskab bygget på respekt og stolthed.

I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.

Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.

Mads Pramming er – med egne ord – Danmarks nok mest tabende advokat.

Han tager sagerne, som andre advokater for alt i verden vil undgå, fordi de er tidskrævende og besværlige, og fordi succesraten er lav. Men han kan ikke lade være, drevet som han er af en god portion social indignation og en utæmmelig nysgerrighed efter at flytte juraens hegnspæle. Og når han vinder, rydder det forsider og får betydning for masser af hårdtprøvede mennesker.

Mads Pramming igennem årene ført en stribe højtprofilerede sager, der har givet genlyd både i jurakredse og i medierne. Han har blandt andet ført sager mod myndighederne på vegne af:

• Drengene fra børnehjemmet Godhavn
• Flere hundrede danske krigsveteraner
• De grønlandske eksperimentbørn
• De forældreløse søstre Sapran, Nanna og Amal, som kommunen anbragte i familiepleje hos en pædofil
• De mange syge borgere, der kan fremlægge læge­erklæringer på, at de ikke har nogen arbejdsevne, men alligevel tvinges i aktivering

Som advokat kæmper Mads Pramming utrætteligt for at afprøve lovgivningens grænser og for at sikre retfærdighed for en stribe udsatte borgere, som har fået deres helt rimelige krav tilsidesat af myndighederne. Dette er fortællingen om en utraditionel advokat og en række af de svære sager, han har ført – og som har været med til at gøre det danske retssystem en lille smule mere retfærdigt.

Jens er lige blevet student. Han er 19 år, og verden ligger for hans fødder, da han en helt almindelig eftermiddag lader sig overtale til at tage „dol“. „Dol“ er lægemidlet Tramadol. Et opioid, der bruges til at behandle stærke smerter, men som også kan misbruges som rusmiddel, fordi det påvirker centralnervesystemet og kan give et sus af dopamin – en stærk lykkefølelse.

Men ligesom de fleste unge ved Jens ikke, hvor hurtig og afgrundsdyb en afhængighed, „dol“ kan føre med sig. På få uger begynder hans krop at skrige på flere piller, og det bliver ved, indtil han falder om efter et flere år langt misbrugshelvede.

Med denne bog ønsker Jens at tage ansvar for sin historie. Han vil nuancere den fortælling, andre har om ham og hans generation. Han har mærket stigmaet ved at være stofmisbruger og den isolation, der følger med. Han har løjet, han har svigtet, og han har mistet dyrebare relationer. Han har mærket ensomheden, når han har været i et misbrug, og ensomheden i de perioder, hvor han har været clean. Han har kæmpet sig ud af afhængigheden og er faldet i igen. Mange gange. Han fortæller, hvordan det var. Hvordan det er. Og reflekterer over, hvorfor det skete.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.

HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen.

Peter Rindal var en fredsommelig og jævn hr. hvem som helst. Han var indehaver af Danmarks ældste amagerhylde og havde porcelænsjuleplatter fra Bing & Grøndahl på den afsyrede egetræsreol. Men i 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i debatten om velfærdsstaten og dens fremtid, da han stillede nogle få, kætterske spørgsmål: Hvad var meningen med moderne kunst? Hvorfor skulle dens udøvere leve på statens regning? Og skulle han betale over skattebilletten, når han personligt betragtede Tuborgmanden som det absolutte højdepunkt i dansk malerkunst?

Gennem mere end et halvt århundrede har Peter Rindal lagt navn til en af efterkrigstidens mest forkætrede ”ismer”, den såkaldte rindalisme. Men hvem var manden bag ismen? Hvordan kunne en lagerforvalter fra Kolding forårsage en blæst, som varer ved et halvt århundrede senere? Hvad var det i hans liv, der kastede ham ind i kampen mod kultureliten og velfærdsstaten? Var han en kunsthadende samfundsomstyrter? Eller var han symbol på noget langt vigtigere, som vi først kan forstå i dag, nu hvor velfærdsstaten er blevet så altomsluttende, at kun de værste profetier fra 1965 slår til?

Med adgang til unikke arkivalier har forfatter og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen sat sig for at besvare mysteriet om Peter Rindal. Resultatet er en mangefacetteret og overraskende biografi om et komplekst menneske, der var rundet af en uddøende dansk almuekultur, og som med lige dele stridslyst og nysgerrighed gik op imod tidsånden.

Marias liv falder fra hinanden, da hendes fireårige søn, William, bliver diagnosticeret med en sjælden genetisk sygdom.