Grønningen 1 Biografi og memoirs

Efter femten år som deltidsamerikaner har Karen-Marie Lillelund fundet ud af, hvad det er, hun savner i New York, når hun er i Danmark: venligheden, lattermildheden og gavmildheden. Den ’overfladiske venlighed’, som har negativ klang herhjemme, skal vi nemlig ikke tage fejl af: Den limer os sammen som mennesker og udvikler os både privat og professionelt.

I sin nye bog opfordrer hun os derfor til at tale meget mere – både med dem, vi kender, dem, vi først lige har mødt – og måske aldrig skal se igen – og så selvfølgelig med os selv. Hun maner til vovemod, for det er vigtigere end vi tror at smalltalke, at sætte ord på konflikter, at være noget for en fremmed – og gør livet sjovere og mere meningsfyldt at leve.

SMALLTALK – JA TAK! består af levende fortalte historier og morsomme eksempler fra Lillelunds eget liv som foredragsholder, forfatter, udenlandsdansker, sangerinde, kvinde, medmenneske m.m. Samt råd til, hvordan vi kaster os ud i en ny tilværelse som kommunikative mennesker. Og bliver klogere på, hvad der gror i vores forhaver ... altså, der, hvor vi kan plukke vores samtaleemner.

Der var pligter, og der var frihed – og der var tid.

Aisha – den cirka 28-årige anonyme fortæller bag denne bog – har levet et umenneskeligt liv i Danmark, som man ville tænke umuligt efter årtiers kamp mod mænds herskermentalitet i de såkaldte parallelsamfund. Fordi hun er kvinde, skulle hun vaske mænds fødder. Varte dem op og spise resterne fra deres bord. Dække sig til og gå med sænket blik. Blive kone mod sin vilje. Tage tæsk og ydmygelser, når hun gjorde oprør mod underkastelsen. Dette er en ung kvindes vidnesbyrd fra Danmark i 2020’erne. Et vidnesbyrd fra en kvinde i en klan.

-----------

Fra bogens indledning:

HVIS JEG FORTÆLLER DIG mit rigtige navn, risikerer jeg at blive slået ihjel. Det siger politiet. Jeg lever et hemmeligt sted, ingen må kende min adresse, og når jeg går ud ad min hoveddør, har jeg altid en overfaldsalarm i lommen og en peberspray i tasken. Jeg er på flugt fra min eksmand, som sværger, at hvis han nogensinde finder mig, slår han mig ihjel. Politiet har forsøgt at tale mig fra at fortælle min historie. Det er for farligt, siger de og beder mig tænke på min datters og min sikkerhed. „Det er som at vække en slumrende bjørn. Du skal gemme dig. Ikke stikke næsen frem,“ siger de. Men jeg vil ikke være tavs. Hele mit liv har jeg haft et blad for munden. Nu skal det væk.

----------

AISHA, født omkring år 1998 i Irak, opvokset i en ghetto i Danmark. Efter cirka tre års ophold med sin datter på et krisecenter, på flugt fra sin voldelige og kriminelle familie, lever hun i dag et nyt liv under politibeskyttelse.

Rejs med tilbage i historien og hør de skæbnefortællinger, som mangler at blive folkeeje.

DANSKE DRONNINGER begynder i vikingetiden med mystiske fortællinger om Thyra, Gorm den Gamles dronning. Og fortsætter med kontroversielle, tragiske og inspirerende beretninger om blandt andre Caroline Amalie, der havde et tæt forhold til Grundtvig. Videre til Margrethe Sprænghest, som advokerede for kvindelig arvefølge, og frem til vores samtids Margrethe 2.

EMMA PAASKE OG CECILIE NIELSEN er historikere og to af landets mest populære kongehuseksperter. Med denne rigt illustrerede genudgivelse hylder de to andre kvindelige historikere, Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard, som i 1910 udgav DANSKE DRONNINGER.

Efter 50 år med mænd gør Karin Heurlin status i en dybt personlig og ærlig erindringsbog. Ham jeg aldrig glemte handler om de mænd, der har formet hende. Dem, hun løb efter. Dem, hun løb fra. Og dem, der lovede det hele og mere til, men bare aldrig svarede på hendes beskeder.

Ham jeg aldrig glemte er ikke en gajolæske af gode råd. Dem har mænd ellers givet Karin Heurlin masser af i tidens løb. Mest af alt er det historien om hende selv. Om alle de kvinder, hun forvandlede sig til på grund af en mand. Om ikke helt at passe ind i hverken det gode selskab eller kvindernes cirkel. Om at finde og tabe sig selv igen og igen.

Der bliver hverken bundet nydelige sløjfer eller lagt fingre imellem, og hun skåner ikke sig selv. Karin Heurlin skriver med vilje med krumme tæer om alt det, vi ikke bryder os om at vise frem. For hun tror, der er mange krummede tæer derude i sokkerne. Og det er bedre at halte i flok. I bogen kæmper Karin Heurlin for retten til at være et mudret menneske, der jævnligt spænder ben for sig selv og tror på sit eget selvbedrag. Og som også har en ufin kant i ny og næ. Den kant, man ellers mest peger på hos mænd. Men mennesker er mennesker. Selv kvinder. Derfor ønsker Karin Heurlin at fortælle historier om bøvlede relationer, hvor fejlen ikke kun bor hos den anden, men mere hos forfatteren selv.

I sin selvbiografi giver ­Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressur­ryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med ­springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen.

Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogen­sinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.

René Dahl Andersen var en af Politiets Wonder Boys – indtil det gik galt. HÆRDET er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen – og dens arv...

HUSET JEBSEN er den fascinerende fortælling om en familie fra det dansk-tyske grænseland, der drager ud i verden og opbygger store forretninger. En familie, der bliver verdensborgere, men aldrig slipper tilknytningen til hjemstavnen. En del af familiens formue, optjent på shipping og handel i Fjernøsten, kanaliseres tilbage til Danmark. Til bevaring af dansk kulturarv ved opkøb af slotte, godser og herregårde, kroer og badehoteller. Med respekt for historien og slægtens værdier står familieoverhovederne gennem generationer på skuldrene af hinanden. Nu med fjerde generation, Hans Michael Jebsen, i spidsen.

HUSET JEBSEN er samtidig fortællingen om en familie, der afspejler udviklingen i det dansk-tyske forhold hen over generationer: fra fjendskab til venskab, fra forbitret had til forsoning og forbrødring, fra krig til fred. Bogen tager læseren med ud på en rejse i verden og i historien, hvor Jebsen-slægten gennemlever dramatiske op- og nedture. I forretningsverdenen, i familien og i nationale kampe.

Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige. Og ansvarsfralæggelsen vores største folkesygdom.

De seneste fire år har Alex Vanopslagh sat en ny kurs i liberal politik, som ikke handler om topskat og billige biler. Med udgangspunkt i sit eget liv før og i politik indkredser han i VEJEN TIL ANSVAR sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer.

Veloplagt udfordrer han dine faste forestillinger, og du bliver provokeret af denne bog, hvis du føler sig som et offer. Til gengæld kan du få et politisk ståsted, der ikke spiller på frygt og krisestemning, men taler til din tro på, at du selv har muligheden for at påvirke dit liv og vores verden til det bedre.

I sin bog fortæller Alex Vanopslagh også om sin bratte ankomst til de politiske indercirkler. I en alder af blot 27 år blev han leder af et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat. Han fortæller i denne bog om en vestjysk politikerspire, der overnight blev landskendt, og hvordan han arbejdede solen sort for at genrejse partiet, som var det livet, det gjaldt. Han fortæller åbenhjertigt om stress, lederskab og magtesløshed, og hvordan tre tumultariske år som partileder og folketingsmedlem har udviklet hans syn på ansvar, frihed, omsorg og pligt og åbnet hans øjne for kompleksiteten i det moderne liv.

Hvert år oplever 20.000 danske kvinder et graviditetstab. Alligevel taler vi næsten ikke om det.
Sorgen bliver ofte båret i stilhed, omgivet af skam, skyld og følelsen af at stå helt alene. I I stedet for blomster deler Matilde Trobeck sine egne erfaringer fra et årti med gentagne graviditetstab – ærligt, råt og kærligt. Hun skriver den bog, hun selv manglede, da hun første gang stod midt i et tab.

Bogen er både et spejl til kvinder, der selv oplever at miste, og en guide til pårørende, der ønsker at støtte, men ikke ved hvordan. Med personlige beretninger, konkrete råd og faglig viden fra to af landets førende eksperter, Dorthe Snejbjerg, speciallæge i gynækologi og obstetrik, og Henriette Svarre Nielsen, professor i gynækologi og obstetrik, skaber bogen et sprog for det svære og en plads til sorgen – og til håbet.

En livsvigtig bog for kvinder, partnere og familier, der har brug for at vide, at de ikke er alene.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.

HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.

Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.
Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.
Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.

Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.

Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere.

PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP.

PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde.

Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn.

Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

Marias liv falder fra hinanden, da hendes fireårige søn, William, bliver diagnosticeret med en sjælden genetisk sygdom.

48-årige Karin Heurlin er sygemeldt med stress. Derfor har hun skrevet en huskeliste til sig selv. Og måske til dig, som også indimellem er faret vild i livet.

Alt for længe kom hun nemlig til at huske så meget, at hun glemte det vigtigste:

Husk, at du gør dit bedste. Og det er måske lidt for meget.

Husk, at du ligner en på 26 år, når du er 26 år.

Husk ikke at kigge på gamle feriebille¬der et år efter din skilsmisse.

Husk flødekartofler.

Husk, at rosenblade på en hotelseng ikke kan redde noget.

Husk, at du ikke er en sød tøs med et ø til deling.

Husk, at du ikke behøver starte dagen med at vinterbade og vaske en blender.

Husk at have en hobby, der kan få din tunge til at hænge lidt ud af munden.

Husk, at gode råd er dårlige.

ALT DET JEG GLEMTE AT HUSKE er en for¬tælling om livet i de voksnes rækker. Om at falde ud over kanten. Og om at gribe ud efter det rigtige i stedet for det forkerte.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.

Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.

Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.

Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.

For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."
En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.

Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.

Du har et forhold til ham.
Nok også en mening om ham.
Han larmer, lugter, støver og holder i vejen i sit store skrummel af en lastbil.
Men han er absolut uundværlig for driften af vores samfund, og selvom der – utroligt nok – er gået bureaukrati i hans job, frabeder han sig på det kraftigste at blive kaldt renovationsarbejder.

HAN ER – SKRALDEMAND.

Irina the Diva er i dag en af Danmarks største beauty-bloggere med eget make-up-brand, men vejen til at blive en succesfuld forretningskvinde har været snørklet og fyldt med modstand.I bogen IRINA – jeg rejser mig hver gang fortæller hun om at vokse op som skøjteprinsesse i Ukraine under et strengt olympisk træningsregime. Om at føle sig fremmed og uvelkommen, da familien flytter til Danmark. Om hvor stigmatiserende det er at være kendt fra reality-tv. Og om hvordan hun tacklede sin kærestes misbrug og kæmpede for sin familie.Det er fortællingen om, hvordan en opvækst med hundredvis af hårde fald på isen har gjort hende til en fighter, der aldrig bliver liggende – hun rejser sig hver gang.

EN RÅ, HUMORISTISK OG LIVSBEKRÆFTENDE FORTÆLLING OM AT MISTE KÆRLIGHEDEN – OG FINDE SIG SELV IGEN.

Hvad gør man, når livet falder fra hinanden? Når man siger ordene: ”Jeg vil skilles” – og pludselig står midt i orkanens øje med et blødende hjerte, børn i 7/7-ordning og en Tinderprofil, man ikke aner, hvordan man bruger?

I De siger, det tager 2 år – men hvem tæller inviterer Danica Chloe læseren helt tæt på sin rejse før, under og efter en skilsmisse. Det er en hudløs ærlig fortælling om de umulige samtaler, de ensomme aftener, de vanvittige dates og de små sejre, der føles som milepæle.

Det her er ikke en selvhjælpsbog. Det er en genkendelig, varm og modig beretning, som både trøster, underholder og inspirerer. For alle, der har elsket, mistet eller bare har brug for at vide, at de ikke står alene.

Danskerne er efterhånden gode til at blive gamle, high five, men det øger presset på sundhedsvæsenet. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte teknologi til at løfte opgaver fra lægen over på patienten selv.

”HUN VIL JO BARE HAVE OPMÆRKSOMHED”

Der findes lige så mange fordomme om kvinder, som der findes anledninger til dårlig stemning, og debattør Anne Kirstine Cramon er blevet konfronteret med dem alle. Så nu tager hun til genmæle.

For hvad svarer man egentlig, når ens kollega til frokosten siger: ”Kvinder vil ikke avancere på arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil være sammen med familien.” Ingenting. Man kigger ned på sin tallerken, og så går man hjem og står i badet næste morgen og tænker på alle de ting, man burde have sagt.

MANUAL TIL DÅRLIG STEMNING er bogen til dig, som er klar til at kaste den gode stemning over bord for at sige det, alle tænker.

Zarifa Ghafari er dissident, kvindesagsforekæmper og tidligere borgmester i en provinshovedstad nær Kabul. I denne bog fortæller hun om det afghanske folks kamp gennem fire årtier med undertrykkelse, fra Sovjet til Taleban.

Zarifa Ghafari voksede op i Afghanistan i tiden efter 11. september 2001. Som pige oplevede hun sit hjemlands spinkle drøm om kvinderettigheder og demokrati blive holdt i live af vestlige soldater og milliarder af dollars. Hun kom i skole, og hun og elskede det. Men snart var Taleban og terroren tilbage. Efter flere traumatiserende oplevelser og med skader på krop og sjæl afsluttede Zarifa sin skolegang i Indien, inden hun som ung, veluddannet kvinde vendte tilbage til Afghanistan og blev udnævnt til borgmester i Maidan Shahr i provinsen Wardak vest for Kabul. I den rolle kæmpede hun indædt mod korruptionen i Afghanistan, indtil mordet på hendes far tvang hende til at rykke ind i forsvarsministeriet i Kabul af hensyn til familiens sikkerhed. Kort efter tog Taleban magten og tvang Zarifa på flugt, da kaos opslugte landet efter tilbagetrækningen af de sidste amerikanske tropper i sommeren 2021. I dag fortsætter Zarifa kampen mod den brutale undertrykkelse af afghanske kvinder fra Tyskland.

ZARIFA er en inspirerende kvindes livshistorie, ligefremt og lidenskabeligt fortalt. Zarifa Ghafari giver et nuanceret portræt af sit smukke land og det rædselsvækkende og ødelæggende mørke, Taleban gennem årtier har spredt over Afghanistan.