Forlaget Frydenlund Biografi og memoirs

En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor du kan læse og huske frem og tilbage, mens du taler med familie og jævnaldrende venner om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.

I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Mere end 58.000 er stadig i live i 2026.

Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.

Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.

I Mærket fortæller Esben og Charlotte Dalgaard hudløst ærligt om deres liv i kræftens skygge – for når man bliver uhelbredeligt syg, rammer det ikke kun en selv, men hele familien.

Den sætter et vigtigt fokus på både den syge og de pårørende, og hvordan man kan reagere vidt forskelligt – den ene positiv og optimistisk, den anden depressiv, ensom og angstfuld. Begge parter får lov til at sætte ord på den krise, som en uhelbredelig sygdom skaber, mens bogen giver et indblik i en virkelighed, som berør mange danskere, patienter såvel som deres nærmeste.

Selvom den tager personligt afsæt i Dalgaard-familien og kræftdiagnosen, er bogen en hjælp til alle familier, hvor et familiemedlem er alvorligt syg. Den giver hjælp til de svære samtaler, men også til at se den kærlighed og styrke, der kan spire frem af mørket.

Karma Cowboys er et unikt indblik i og en hyldest til venskabet mellem to store kulturpersonligheder i dansk litteratur og billedkunst: Dan Turèll og Peder Bundgaard.

Dan Turèll og tegneren Peder Bundgaard havde et ubrydeligt privat venskab og professionelt samarbejde: Peder lavede de i bogbranchen nyskabende omslag til så godt som alle Dans mange, mange bøger, og Dan kaldte altid Peder »Mein Freund«.

Bogen bygger på materiale fra Peder Bundgaards efterladte arkiv, herunder aldrig tidligere publicerede breve fra Dan Turèlls hånd.

Jim Lyngvild (født 1978) er de senere år gået fra at være kulturbranchens enfant terrible til at blive de store museers darling. Han har lavet udstillinger på bl.a. Nationalmuseet og Koldinghus og nu også Kronborg.

Bogen her er en særudgave af Lyngvilds 'Danmarks konger og dronninger' (1. udgave 2019) udgivet i anledning af udstillingen på Kronborg, der åbnede foråret 2021.

Bogen indeholder 21 helt nye fotografier af de danske konger og dronninger, og bogens tekst om om de kongeliges liv og levned står nu på både dansk og engelsk, så udenlandske gæster og turister også kan få glæde af Lyngvilds overdådige dragter og fotografier.

I bogen giver Jim Lyngvild sit bud på, hvordan menneskerne i den danske kongerække har set i. Dragterne er tegnet og syet ud fra det, vi ved om datidens tekstiler og magtsymboler eller ud fra samtidige kilder, malerier og fotografier. Hermed får vi et moderne blik på, hvordan vores medlemmerne af det danske kongehus kunne have set ud, det tøj, de gik i, og de magtsymboler, de brugte.

Arkitekt Viggo Møller Jensens berømte ’Atelierhusene’ ved Utterslev Mose i København har ikke kun haft betydning for kunstnere, der har boet der. Bebyggelsen var også en ramme om mange familier og et særligt børneliv, der udviklede sig, da unge kunstnerfamilier i slutningen af besættelsen og i årene frem flyttede ud i de nybyggede atelierhuse. Byggeriet og beboerne kom på mange måder til at præge børnene.

Børnene i Kunstnerbyen er en tekst- og fotobog, der tager læseren med tilbage til en barndom, hvor forældrene oftest arbejdede hjemme, fordybet i deres kunst, og hvor børnene blev passet derhjemme. Bogen skildrer børnenes hverdag, forholdet til kammerater uden for bebyggelsen, forholdet mellem forældrene, den økonomiske situation, de erfaringer og værdier, som børnene tog med sig, og de udfordringer, de har oplevet i mødet med det øvrige samfund. Det var et børneliv, der ebbede ud i løbet af 1970’erne og aldrig kom igen.

»Kunstnerbyen var et lille, indhegnet kongerige i Nordvest-­kvarteret, hvor alle husnumre husede en Ridder (med familie), der havde svoret evig troskab til Kunst, Kultur og Kreativitet. Udefrakommende kunne opfatte stedet som rodet og kaotisk. Det var det ikke – her gjaldt bare andre regler. Her var rummelighed. Men måske også det modsatte.«
Kunstmaler Arne Sterup Hansen

Den store boomerbog fortæller om babyboomer-generationens levetid, der har budt på nogle af de største samfundsforandringer, vi har set.

»Vi blev født ind i et landbrugssamfund, men blev voksne i et industrisamfund. De fleste af os kom til at arbejde i service- og velfærdssamfundet eller i informationssamfundet, og nu er vi i færd med at takke farvel i den digitale tidsalder.«

Sådan skriver Gretelise Holm, årgang 1946, om de store babyboomber-årgange (født mellem 1646 og 1964). Hun skildrer udviklingen og kaster især sit skarpe blik på de store og gennemgående temaer, der har optaget hende som journalist og forfatter: krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger.

“Det’ En Hem’lighed”

Det er Melodi Grand Prix-aften i Danmark. TV-byens foyer er fyldt med mennesker, da regissøren henter mig og mine musikere og følger os ind gennem den tunge dør til studiet, hvor vi indtager de positioner på scenepodiet, som er aftalt med DR’s producer Jens Bom.
Scenen skifter.
Optagelsen går i gang. Da introen til “Det En Hem’lighed” med sit hav af bouzoukier og Luciennes og mit kor vælder ud og fylder TV-studiet, får jeg gåsehud over hele kroppen. Kærlige tanker strejfer Lucienne, som jeg ved sidder hjemme og følger slagets gang.

Det er, som om stjernedrys daler ned fra himmelhvælvet, nedover mig og musikerne. En smuk lyd, vi har skabt i skøn forening. Jeg kan mærke alle muskler i kroppen slappe af. Roen sænker sig, for jeg ved, at de musikere, der står bag mig, er så scenevante, at de ikke er afhængige af, hvad jeg gør. Alt er godt lige nu.

I et kort glimt ud ad øjenkrogen får jeg øje på “Mylle”, som ikke er på skærmen i øjeblikket. Omgivet af skønne kvinder står han selvfølgelig og smiler. I et splitsekund tænker jeg, at hvis hans glade smil er direkte til mig, så er det måske fordi, hans ønske om at få mig i Dansk Melodi Grand Prix med min Hem’lighed er blevet til virkelighed.

Mon han kender til det følelsesmæssige morads, jeg har været igennem? Ved han, at min livsdrøm og Labanssuccesfulde karriere har været på kollisionskurs i forløbet? Alt kan stå og falde med min beslutning om selv at synge “Det’ En Hem’lighed” … Ved han, hvad det har kostet mentalt, at jeg nu står her? Det tror jeg ikke. Jeg tænker: Det vil jeg fortælle ham … en skønne dag.

Jeg bevæger mig rundt på scenepodiet med en overvældende følelse af at være i nuet, vel vidende at minkarriere kan være slut i morgen. Kameraerne følger mine mindste bevægelser. Få trin frem mod podiets kant… så vender jeg og går tilbage til positionen foran musikerne. Jeg smiler. Det kan seerne ikke se, men jeg håber inderligt, at mit smil fortæller musikerne, hvad det betyder for mig at være på scenen med dem, lige her og nu. Så kører TV-kameraet over på Søren Jacobsen, der ser så tindrende lykkelig ud, at jeg helt glemmer nervøsiteten. Sikke en flok flotte fyre.

Sangen er ved at slutte. Jeg er lettet og meget glad. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg har klaret det!

Det vigtigste for mig var ikke, om “Det’ En Hem’lighed” ville vinde, men at min sang blev hørt af det ganske land.

Sangen havde desværre fra starten mødt intens modstand fra min sangpartner i Laban, Ivan Pedersen, vores producer, Cai Leitner, og vores pladeselskab, EMI, men for mig blev den symbolet på min frigørelse, bådemusikalsk og personligt; en frigørelse, som satte mig i stand til at sætte foden ned og melde fra, da det senere blev nødvendigt.

Den danske kunstverden vidste hverken ud eller ind, da den polsk-tyske maler Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848. Hun havde giftet sig med den berømte billedhugger Jens Adolf Jerichau og insisterede på at leve af sin malerkunst. Ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.

Elisabeth Jerichau Baumann udfordrede datidens forestillinger om, hvad en kvinde formåede, og hun forsøgte, trods kritik og kampe, at forene familieliv og karriere. Da hun ikke blev accepteret som dansk, gjorde hun den kosmopolitiske kunstneridentitet til sit særkende. Det betød, at hun blev kendt uden for Danmarks grænser, men også at hun måtte finde sig i, at hendes danskhedsfølelse blev mistænkeliggjort hjemme.

Trods kritikken blæste Elisabeth Jerichau Baumann aldrig omkuld, men blev stående. Netop det er værd at huske i dag, hvor danske kvinder på tværs af etnicitet og alder stadig kæmper for mere synlighed, accept og indflydelse. Denne udgivelse er den første af sin slags om kunstneren, der kombinerer en kunst- og kvindehistorisk tilgang.

Hvad tænker man, når man som 29-årig får at vide, at man er uhelbredeligt syg? Hvordan forholder man sig, når det hele kan slutte hvert øjeblik? Glenn Vindfeldt har et måske overraskende svar på de spørgsmål. Man smiler. Man glædes. Man vender ansigtet mod lyset og siger tak.

Glenn har levet et vildt liv, til tider svært, ofte fantastisk, altid i fuld fart. Da han bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft, rammer det selvfølgelig hårdt. Alligevel lykkes det ham at se lyst på livet – det, der har været, og det, der trods alt er tilbage. Og Glenn, som aldrig har læst en bog færdig, beslutter at skrive en selv. Resultatet er her: Min sidste tak.

I bogen fortæller Glenn hudløst ærligt om sit liv før, under og efter kræftdiagnosen. Om en hård barndom med en psykopatisk far og med udiagnosticeret ADHD, om et hæsblæsende ungdomsliv og om den stormende forelskelse i Cecilie, som han mødte for rullende kameraer i realityprogrammet ’Stranded on Honeymoon Island’. Han fortæller om kemobehandlingerne, familiens sorg og alt det svære – men igennem det hele lyser en fuldstændig ukuelig livsglæde og taknemmelighed.

Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet.

Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest bela­stede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prosti­tuerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder.

Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket.

Gennem mere end et årti har Betina Johnbeck skildret virkeligheden og livet – også de når viser sig fra deres ondeste sider. Som rejsende fotograf for DR Nyheder har hun med sit kamera dokumenteret de ubegribelige lidelser og materielle ødelægger, der altid er resultatet, når mennesker i strid med al fornuft fører krig mod hinanden. I Når verden er i krig tager hun os med gennem krigszoner, naturkatastrofer og de personlige omkostninger.

Hun har med sit kamera vist os, hvad der sker, når bombefly smider deres dødbringende last over uskyldige børn. Og hun har været tv-seernes vidne, når jordskælv og andre naturkatastrofer har ramt verdens fattigste. Når vi hjemme i stuerne satte os foran tv-skærmene, var det i mange år Betinas billeder af nød, død og ødelæggelse, vi fik ind i stuerne. Ofte optaget under ekstreme forhold, hvor Betina med sit kamera i hånden måtte løbe for livet for at sikre de billeder, vi aldrig glemmer.

Betina har personligt betalt en høj pris for sit arbejde. Men hun har også fundet modsætningen til sorg og håbløshed: lykke og kærlighed.

Komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne ­Marie Carl Nielsen var i begyndelsen af 1900-tallet blandt Danmarks mest kendte ægtepar, hvor de succesfuldt jongle­­rede ægte­skab, børn og hver deres kunstnerkarriere. På overfladen i hvert fald. For mens Anne Marie rejste verden rundt som kunst­ner, følte Carl Nielsen sig efterladt i hjemmet og anklagede hustruen for at svigte både ham og deres børn – samtidig med at han var hende utro med flere andre kvinder. Begge dele satte naturligt nok skår i kærligheden.

Blandt andre havde Carl Nielsen et forhold til Marie Møller, der var guvernante for parrets børn fra 1897. Hun blev opsagt i 1914, da Anne Marie opdagede affæren. Efterfølgende forsøgte familien Nielsen at slette alle spor efter Marie Møller.

Kvinderne og Carl Nielsen dykker ned i Carl Nielsen og Anne ­Marie Carl Nielsens ægteskab i de sytten år, hvor Marie Møller var del af ­parrets hjem og hverdag. Og der trækkes tråde til en af Carl Nielsens første affærer, med Emilie Demant Hatt.

En historie om manden, der voksede op som 'barberens søn' fra Vojens, og som i begyndelsen af 1990’erne endte som cykelbranchens lykkeridder og provokatør på et konservativt marked. Det er en fortælling om et passioneret og målrettet menneske, der skabte en succes uden at miste jordforbindelsen. I dag har Peter solgt sin virksomhed og cykelmærkerne Ebsen og Remington efter mere end 25 år som owner & founder

Men bogen er mere end en biografi om iværksætteri. Den åbner for en overvejelse om, hvad der virkelig betyder noget i livet – både som menneske og som forretningsdrivende. Peter Stricker Ebsen fortæller i samarbejde med forfatteren Simon Maegaard om sit liv, om sine oplevelser med medarbejdere, konkurrenter og de mange overvejelser, inden en stor beslutning bliver til virkelighed. Fra hvordan man får plads til tre cykler i en Fiat Uno til et vellykket exit. Men bogen er mere end en biografi om iværksætteri. I lyset af de nyere generationers opgør med hamsterhjulet kaster Peter et kritisk blik på sin fortid og reflekterer over, hvordan man finder sin egen vej i en virkelighed præget af penge, status og et ønske om anerkendelse.

Maleren Laurits Tuxens liv var rigt på kunst, rejser og ­arbejde – men også på kærlighed. Vi kender ham fra hans storslåede malerier af Europas kongel...

Leif Sylvester Petersens selvbiografiske fortællinger fra en barndom og ungdom i en verden, der ikke findes mere.

I 'Ama’rkaner' fortæller Leif Sylvester om sin opvækst på Amager, der har haft afgørende betydning for hans rejse fra hustler til tømrerlærling og endelig multikunstner.Han fortæller i øjenhøjde med barnet og den unge mand om en til tider barsk opvækst i krigens skygge og om familietragedien, der ændrede alt. Men også om masser af frække drengestreger og om de tidlige ungdomsår i 50’erne med jitterbug, jazz og rock & rul – og den første store kærlighed. Gennem det hele går som en rød tråd længslen efter frihed.

De små scener fra et barne- og ungdomsliv samler sig til en udviklingshistorie om en ægte 'Ama’rkaner' - og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske.

'Ama’rkaner' er illustreret med forfatterens fingertegninger på mobiltelefon.

Den grønne by er fortællingen om Elementbyen – om børnelivet i 1950'erne og 1960'erne ude i de naturfyldte omgivelser, om de sociale lag beboerne imellem og om de betydninger, som opvæksten har haft for byens børn.

25 børn fortæller om, hvordan det var at vokse op i bofællesskabet i Hjortekær, og deres barndomshistorier danner en smuk mosaik af de mange forskellig elementer, vi bærer med os videre gennem livet fra vores opvækst. Det er et tilbageblik på en anden tid, der sætter alt fra børneopdragelse og frihed til grønne områder og arkitektur i perspektiv.

Blandt nogle af Elementbyens tidligere beboere er bl.a. Louisiana-arkitekten Jørgen Bo, der også tegnede byens huse, forlæggere og Gyldendal-direktører Otto Lindhardt og Mogens Knudsen, grafikeren Claus Achton Friis og enfamiliehusets fader arkitekt Bertel Udsen. Tennisspilleren Torben Ulrich, der medvirker i bogen, var også en del af byens intellektuelle kreds.

For bofællesskabstanken har siden 1970'erne været tæt forbundet med drømmen om det gode liv, men heri gemmer der sig også en mulig hjælp til klimakrisen – og det kan gavne både os selv og verden omkring os at fokusere på den alternative boligform.

Denne bog samler Jens Sigsgaards egne levnedsbeskrivelser sammen med hans uddybende refleksioner. Kendt af mange som forfatteren bag Palle alene i verden, var Sigsgaard langt mere end børnebogsforfatter – han var psykolog, pædagogisk tænker og forstander for Frøbelsseminariet.

I sine erindringer giver Sigsgaard et personligt indblik i et liv dedikeret til pædagogikken. Han formår at væve faglige holdninger, værdier og samtidens pædagogiske diskussioner ind i fortællingen om sit virke. Centralt står hans engagement i børns leg, kreative udfoldelse og retten til at gøre egne erfaringer – også uden konstant voksenstyring.

Levnedsbeskrivelserne blev nedskrevet i årene 1980–1986 efter opfordring fra Ordenskapitlet i forbindelse med tildelingen af Ridderkorset. Senere supplerede han materialet med kommentarer, som bidrager med yderligere nuancer og perspektiver.

Resultatet er både en livshistorie og et tidsbillede: en beretning om mennesket Jens Sigsgaard, hans tanker, handlinger og det aftryk, han satte på dansk pædagogik.

Bogen henvender sig til læsere med interesse for Jens Sigsgaards liv og forfatterskab samt til alle, der ønsker indsigt i dansk pædagogikhistorie.

Kvinder, lad os tale om mændene – det gør vi allerede!

Faktisk taler vi om dem hele tiden. På gåture, på caféer på toilettet til fester, i telefonen. Mændene. Dem, som vi har elsket, savnet, grint af, grædt over – og nogle gange svoret, vi aldrig skulle falde for igen.

I Kærlighedens mange ansigter tager Janni Ree dig helt med ind i de fortrolige, ærlige og ofte meget genkendelige samtaler, som kvinder deler med hinanden om mændene i deres liv. Med varme, humor og selvironi sætter hun ord på kærlighedens kaos, længsler og mønstre, og hvorfor vi igen og igen tiltrækkes af de samme typer.

Bogen fortæller om otte forskellige mandetyper baseret på mange forskellige mænd – mænd, som Janni Ree selv har datet, og mænd, som hendes veninder har datet. Alle historier er fortalt med humor og kærlighed til manden på godt og ondt, og alle oplevelser i bogen er anonymiserede. Det er ærligt, underholdende – og langt fra kedeligt.

Du vil kunne grine af og nikke genkende til fortællingerne, og de vil måske få dig til at forstå dig selv lidt bedre i kærlighedens spil, for i virkeligheden handler det lige så meget om kvinderne selv som om mændene.

En ung naturforskers dagbog er den da da 15-årige irske Dara McAnultys poetiske og minutiøse katalog over årets naturmøder – fra forårets frøæg til vinterens fuglekor. Samtidig får vi et indblik i hans liv som naturelsker, klimaaktivist og autist. Han skriver med en opmærksom begejstring, der på én gang forklarer og genfortryller naturens verden. Imellem sine naturfyldte beskrivelser fortæller han om sine problemer med at håndtere flytning, skolegang, mobning og livet som aktivist og kommer helt ind under huden på det, han selv kalder »udfordringerne og glæderne ved at være autist«.

Persille dyrker krydderurter og forårsløg i sin vindueskarm, og så slås hun med systemet. Systemet vil så gerne krydse hende af i et skema og gøre hen...

Et indlæg i integrationsdebatten? Næh, ikke rigtigt. En biografi? Nope. En roman? Afgjort nej. Derimod en lille skatkiste. Med guldkorn, refleksioner og strøtanker fra en andengenerationsindvandrer, der har noget på hjerte – og i hjertet.

Taknemmelighed for eksempel. Overfor sin omverden, det samfund han er en del af, sine forældre. Og som veloplagt og humoristisk fortæller små historier fra sin opvækst og tilværelse. Krøllede og positive tankespind fra en perkerdansker, ville han nok selv sige.

Og bevares, han jubler ikke hele vejen. Vi får også serveret halvalvorlige og småpolitiske stikpiller undervejs– både nogle til ham selv og nogle til os allesammen. Men helt overvejende er Mahmoud Zamzams ærinde at give nogle hjertevarme bud på, hvad der er vigtigt i livet, i vores omgang med hinanden.

Vidste du for eksempel, at du har grundlæggende pligter som vandkande? Kender du forskellen på sympati og empati? Har du nogensinde tænkt over, at dem og os kan limes sammen og blive til noget fint? Nej, vel? Kig indenfor!