KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI er en klassiker i de grundlæggende begreber og metoder i kognitiv adfærdsterapi. Judith S. Beck guider læseren igennem de grundlæggende elementer i kognitiv adfærdsterapi, så man mestrer dem og forstår, hvordan og hvornår det er muligt at variere behandlingen for at tilpasse den til den enkelte klient. Trin for trin viser hun, hvordan man kan engagere klienten, konstruere en god konceptualisering og planlægge og
gennemføre kognitive, adfærdsmæssige og erfaringsbaserede interventioner. Hun demonstrerer, hvordan de styrkebaserede redskaber i kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe klienter til hver uge at tage skridt, der understøtter deres værdier, håb, handlekraft og oplevelse af mening og formål.

Denne 3. udgave er gennemrevideret med mere end 50% nyt indhold. Den inddrager elementer fra andre tilgange, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy), dialektisk adfærdsterapi og mindfulnessbaseret kognitiv terapi. Behandlingsprocessen udfoldes gennem to omfattende cases. Bogen rummer nye cases og nye kapitler om mindfulness og den terapeutiske relation, og den forener strategier fra recoveryorienteret kognitiv terapi med traditionel kognitiv adfærdsterapi. Med kliniske tips, refleksionsspørgsmål og forslag til aktiviteter holder bogen et konkret praksisrettet fokus.

Mange organisationer har indset, at de kan høste store gevinster ved at overdrage endnu flere beføjelser og mere ansvar til den enkelte medarbejder. Og de har empirien på deres side. Talrige forskningsresultater viser nemlig, at empowerment kan understøtte alt fra højere motivation og trivsel over lavere sygefravær til langt mere effektive arbejdsgange. Hvilke organisationer vil ikke gerne
opnå det?

Bogen forklarer teorien bag empowerment, og hvad man som leder skal overveje, inden man sætter medarbejderne fri. Du får også en konkret plan for, hvordan din organisation kan gribe processen an i praksis, så I opnår succes med transformationen. Og undervejs i bogen deler en lang række virksomheder, der allerede arbejder med empowerment, inspirerende erfaringer og værdifulde råd.

"Visdommes rum" handler om den indsigtsfulde erfaring og visdom fra vores forfædre, der for længst er blevet fortrængt af vores moderne liv. En visdom, som rummer universelle, åndelige sandheder, som vi paradoksalt nok har mere brug for end nogensinde.

Gennem fire hovedkapitler får du en indføring i fire grundlæggende visdomstraditioner, der repræsenterer vores fortrængte rødder. Den shamanistiske, der beskæftiger sig med menneskets forbundethed med naturen. Den egyptiske, der viser en vej til at forstå og acceptere døden som en del af en større sammenhæng. Den græske, der beskriver meningen med den lidelse, vi alle rammes af fra tid til anden. Og endelig den nordiske visdomstradition, der viser, hvordan man aktivt påtager sig ansvaret for sit eget liv.

Tilsammen hjælper de fire visdomstraditioner dig til at gennemgå en åndelig transformation for at blive den, du er bag alt det tillærte. Du får en dybere bevidsthed om, at du har en sjæl og en sand natur, der blot venter på at blive forløst.

At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk.

Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ?bevidsthed om tilværelsens gavekarakter?. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.

Vi har i de seneste år været vidne til et fald i unges trivsel både i Danmark og i resten af verden. Det viser sig blandt andet ved en dramatisk vækst i forekomsten af selvskadende adfærd, hvor særligt unge bruger kroppen til at mestre livets udfordringer. Selvskadens landskab bliver stadigt mere udstrakt og komplekst, og nye selvskadeformer ser dagens lys.

Hvor man hidtil har forstået selvskadende adfærdsformer isoleret fra hinanden, så hæver Lotte Rubæk og Bo Møhl sig med I tusind stykker op over silotænkningen for at forklare, hvordan disse hænger sammen på tværs. Med et bredere selvskadebegreb stiller de skarpt på lighedspunkter mellem direkte selvskade, indirekte selvskade, selvskade by proxy og digital selvskade.

Samtidig graver de et spadestik dybere for at forstå funktionen af selvskadende adfærd – ikke kun i lyset af den enkelte unges indre tilstand, men også som en afspejling af tilstanden i vores samtid og konsekvenserne af den digitale og kulturelle udvikling.

Med I tusind stykker kaster forfatterne brikkerne op i luften, når de på baggrund af den nyeste forskning giver læseren indsigt i, hvordan kulturelle og samfundsmæssige faktorer integreret med individuelle psykologiske faktorer kan have indflydelse på selvskadens udbredelse. De samler til sidst brikkerne igen med bud på fælles behandlingsprincipper og ikke mindst nye samfundsnormer, som sætter retningen for en fremtid, hvor vi alle hænger bedre sammen.

Når et barn afleveres i daginstitutionen og skal vinke farvel til forældrene, kræver det en høj grad af tillid fra alle sider. For at barnet skal føle, at overleveringen mellem de to arenaer - hjem og daginstitution - er sikker og tryg, er barnet dybt afhængigt af, at forældre og pædagoger har tillid til hinanden. Forældrene må have tillid til, at de pædagogisk professionelle har betingelserne og evnerne til at skabe omsorg, tryghed og nærvær for deres barn, og omvendt må der fra daginstitutionens side være tillid til forældrenes opbakning og respekt for den pædagogiske professionalisme - og til at forældrene vil og gør det bedste for barnet.

Forældresamarbejdet er bindeleddet mellem vuggestue- og børnehavebarnets to vigtigste livssammenhænge – hjem og institution.

Samarbejdet kan foregå hver eneste dag – i garderoben, på stuen, i telefonsamtaler, i den daglige snak om børnenes sove- og spisetider, i øjenkontakten, i de kropslige markeringer osv. Alligevel nedprioriteres dette vigtige relationsarbejde let i en travl hverdag, og både forældre og pædagoger er ofte usikre på, hvordan de får skabt plads til de daglige dialoger.

Denne bog stiller skarpt på forældresamarbejde som en social praksis, der med pædagogen som ”vært” er en integreret del af daginstitutionens pædagogik og hverdagsliv. Bogen tager fat i seks centrale dimensioner ved samarbejdet:
• Samarbejde om opstart
• Samarbejde om en god start på dagen
• Samarbejde med etniske minoritetsforældre
• Samarbejde om bekymring og tidlig opsporing
• Det konfliktfyldte samarbejde
• Hvad har forældre brug for?

Hvert kapitel afrundes med et udviklingshjul som inspiration til at skærpe og udvikle det pædagogiske personales faglige beredskab indenfor netop denne dimension.