Storm over Tågelandet - Skønlitteratur & Fiktion - Hæftet

Eirik rullede kortet ud på klippen med rystende hænder. Linjerne sitrede svagt, som om papiret trak vejret. “Kløften,” sagde han hæst. “Den deler sig her. Hvis vi presser strømmen den vej, kan vi tvinge dem ind i det smalle stykke.” Bag dem lød Ordenens stemmer tættere på. “Så gør det,” sagde Maela. Eirik lagde hånden fladt mod kortet. Et sug gik gennem brystet på ham. Linjerne mørknede, trak sig sammen, ændrede retning. Et øjeblik føltes det, som om verden selv rykkede sig. Så kom smerten. Han gispede og rev hånden til sig. Noget gled ud af ham – ikke blod, ikke luft. Noget andet. “Eirik?” Han blinkede forvirret. “Jeg… jeg kan ikke huske, hvordan min fars stemme lød.” Kortet lå stille. Vejen var ændret.