Mørkest før daggry - Skønlitteratur & Fiktion - Hæftet

Det var søndag den 30. maj, og der var allerede ulideligt varmt i husvognen, selv om klokken ikke var meget mere end fem, da Luminitsa Laczkovich vågnede med en modbydelig kvalme.
Forsigtigt, for ikke at vække resten af familien, listede hun ud af vognen og lukkede døren efter sig. Panco løftede hovedet fra fåreskindet, gabte og strakte sig og løb efter sin bedste ven, der hurtigt havde fået et godt forspring på vej hen mod den rivende bæk, hvor hun sank ned på knæ uden at tage hensyn til sin lange natkjole, der blev drivvåd af morgenduggen.
Kvalmen blev afløst af en række kraftige mavesammentrækninger, og hun kastede så voldsomt op, at Panco forskrækket trak sig et par meter tilbage og pibende lagde sig for at vente på, hvad der nu ville ske.