Så blev det endelig til til EAs næste store satsning, nemlig RPG spillet Kingdoms of Amalur: Reckoning, der fører dig ind i en verden af Monstre, Magi og vaskeægte hack n’ slash.
EA har hyret New York Times forfatteren R. A. Salvatore, Spawn-udvikleren Todd McFarlane og Oblivion-designeren Ken Rolston til at udvikle spillet og det er virkelig nogle af de bedste inden for deres områder lige nu. Det viser med alt mulig tydelighed at EA gerne vil lave et rigtigt godt spil, og undgå at spillet skal blive usammenhængende og virke ufærdigt.
Spillet foregår i verdenen Amalur, hvor alle væseners skæbner allerede er forseglede. Det hele starter faktisk med at du dør helt efter planen jvf. din skæbne. Dog vil en videnskabsmand det anderledes og genopliver din krop før sjælen har forladt den.
Du vågner i en gigantisk ovn hvor du ligger i en bunke af døde væsener. Nu er din skæbne fri og ikke nok med det, så har du nu magten til at ændre andre væseners skæbner med dine handlinger.
Ja, der er ingen tvivl om at udviklerne af spillet vil sætte scenen ordentligt fra starten. Desværre bliver det hele en smule mudret sammen af at man skal stifte bekendtskab med så mange ting allerede så tidligt i spillet. Den lidt klodsede måde at kommunikere på i spillet og det anstrengte stemmeskuespil hjælper bestemt ikke på dette. Dog finder du lige så langsomt hoved og hale på det hele og så kan du koncentrere dig om spillets absolutte styrke.
Kingdoms of Amalur: Reckoning har nemlig et rigtigt godt basalt gameplay. Spilverdenen er kæmpestor og der er bunkevis af opgaver og sidequests at tage fat i. Man kan således selv vælge hvor lang tid det skal tage at genneføre spillet, og hvilke opgaver der lyder interessante nok til at man gider at bruge tid på dem..
Et mini-kort på skærmen viser dig hvor du skal hen på den valgte quest, og det er nødvendigt at løbe meget rundt for at snakke med alle der personer der skal løses opgaver for. Jeg synes det er spild af tid at gå frem og tilbage, men man kan jo benytte lejligheden til at få nogle billige XP undervejs med de bunkevis af fjendtlige væsener du støder ind i.
Selve stemning i spillet minder ret meget om World of Warcraft, med det lettere tegneserieagtige udseende.
Det giver spillet et mere virkelighedsfjernt udtryk og selv de små fejl i mundbevægelserne i forhold til stemmerne, er med til at sætte stemningen i spillet. Det er nemlig ikke i de grafiske detaljer du finder grunden til at købe dette spil.
Kampscenerne er det der virkelig gør dette spil værd at spille, især i starten inden man har fået smag for historien. På Xbox 360 udgaven, som jeg spiller, har man en knap til det primære våben (X) og det sekundære våben (Y), herudover kan du aktivere ting med X-knappen og med B-knappen kan du lave et effektivt rullefald, der hurtigt bringer dig væk fra den umiddelbare fare. Rullefinten er vigtig i de hårde Boss scener og det er derfor vigtigt at du ikke bliver fanget i et hjørne hvor du ikke har plads til at rulle fri.
Herudover kan du udvikle nogle skills som kan aktiveres ved hjælp af de to triggers på controlleren. Hvis du holder begge inde i en kampsituation, kan du med de fire knapper X, Y, A og B vælge et magic spell som kastes mod dine fjender. Disse udvikler du ved level-ups sammen med resten af skill-systemet.
Når du har brugt dine skills flittigt får du mulighed for at gå i Reckoning-tilstand hvor du kan tage fat i en modstander i en cutscene og med lidt febrilsk trykken på en bestemt knap kan lave en ekstremt voldelig likvidering og få ekstra XP. Virkelig en fed feature og fedt at se et monster blive slagtet på en fantasifuld måde.
I forhold til sværhedsgraden er den generelt lav i forhold til det niveau man vælger - det gør at spillet får et meget casual feel, hvor det er udforskningen af de store områder og nedkæmpningen af horder af monstre der er i højsædet. De der hunger efter et med udfordrende spil, må håbe på at der bliver tilføjet en ekstra sværhedsgrad med en opdatering senere.
Konklusion
Gameplayet er rigtigt godt, historien er nogenlunde og grafikken er acceptabel uden at være overvældende, men også uden at gøre spillet dårligere.
Efter mange timers spil, er det dog sikkert at spillet bliver bedre og bedre jo længere jeg kommer ind i det, så selvom spillet er en langsom starter, viser det sig at være et ganske godt RPG i den sidste ende.
I starten nævnte jeg at man har hyret tre topdesignere for at lave et godt og sammenhængende spil. Det synes jeg er lykkedes langt hen ad vejen, og der er ikke nogen fejl eller uhensightsmæssigheder, der får mig til at overveje om spillet trænger til en patch med fejlrettelser.
Jeg selv blev aldrig helt hooked, men det er et uundværligt spil hvis du er fan af RPG-genren og kunne lide spil som Fable eller Oblivion.